Ophævelse af tilladelse til grundvandsindvinding på grund af uklarhed om tilladt mængde og mangelfuld VVM-screening

Sagen omhandler Billund Kommunes fornyelse af en tilladelse til indvinding af grundvand til markvanding. Kommunen meddelte den 7. juli 2014 tilladelse til indvinding af op til 23.000 m³ grundvand om året fra en boring på en landbrugsejendom. Tilladelsen blev givet for en periode på 15 år.

Et centralt vilkår i tilladelsen var, at kontrollen med den årligt indvundne vandmængde skulle foretages som et gennemsnit over en 3-årig periode. Kommunens vurdering af miljøpåvirkningen var baseret på en årlig indvinding på 23.000 m³.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen med flere hovedpunkter:

Kommunens bemærkninger

Billund Kommune fastholdt, at praksis med et 3-årigt gennemsnit var almindelig og i overensstemmelse med praksis i andre kommuner. Kommunen anførte, at boringen lå i et såkaldt "lukket opland", hvor vandressourcen var kritisk, og at man derfor ikke havde tilladt en forøgelse af indvindingen. Den eksisterende indvinding blev anset for acceptabel, da boringen lå mere end 300 meter fra det målsatte vandløb. Kommunen vurderede desuden, at VVM-vurderingen var tilstrækkeligt integreret i de øvrige miljøvurderinger.

Natur- og Miljøklagenævnet fandt, at Billund Kommunes afgørelse led af væsentlige retlige mangler. Nævnet ophævede derfor både indvindingstilladelsen og den tilhørende VVM-afgørelse og hjemviste sagerne til fornyet behandling i kommunen.

Uklarhed om tilladt indvindingsmængde

Nævnet lagde afgørende vægt på, at tilladelsens vilkår var uklare. Vilkåret om, at kontrollen med den indvundne mængde skulle ske som et gennemsnit over 3 år, skabte tvivl om, hvorvidt den årlige maksimale indvindingsmængde på 23.000 m³ reelt kunne overskrides i enkelte år. Denne uklarhed betyder, at tilladelsen ikke entydigt fastsætter den maksimalt tilladte årlige indvinding, som krævet efter Vandforsyningslovens § 22, stk. 3.

Da kommunens vurdering af indvindingens påvirkning af omgivelserne var baseret på en årlig indvinding på præcis 23.000 m³, var vurderingen mangelfuld. Hvis en større mængde kunne indvindes i et enkelt år, ville påvirkningen potentielt være større end antaget, hvilket ikke var vurderet.

Mangelfuld VVM-screening

I henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, vurderede nævnet de retlige aspekter af kommunens VVM-afgørelse. Da VVM-screeningen var baseret på den samme usikre indvindingsmængde på 23.000 m³ årligt, var der tvivl om, hvorvidt det vurderede projekt svarede til det projekt, der reelt var givet tilladelse til. Derfor blev VVM-afgørelsen også ophævet og hjemvist.

Kommunen skal ved den fornyede behandling sikre, at der fastsættes en klar og entydig maksimal årlig indvindingsmængde. Vurderingen af miljøpåvirkningen, herunder VVM-screeningen, skal foretages på baggrund af denne maksimale mængde for at sikre, at påvirkningen af bl.a. vandløb og beskyttede naturområder efter Naturbeskyttelseslovens § 3 ikke bliver uacceptabel.