Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om VVM-screening af fortsat indvinding af overfladevand fra Stevns Kridtbrud

Sagen omhandler Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedrørende Stevns Kommunes screeningsafgørelse af 25. april 2013. Afgørelsen vedrørte, hvorvidt fortsat indvinding af overfladevand fra Stevns Kridtbrud i forbindelse med tørgravning af kridt var VVM-pligtig og dermed krævede udarbejdelse af kommuneplanretningslinjer med tilhørende VVM-redegørelse.

Baggrund for sagen

Virksomheden [virksomhed1] A/S anmeldte et projekt om indvinding af 1,5 mio. m³ overfladevand årligt for at muliggøre fortsat tørgravning af kridt. Den tidligere tilladelse var på 1,1 mio. m³ overfladevand. Stevns Kommune udførte en VVM-screening i henhold til Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning bilag 2, punkt 11 l, som omfatter arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand. Kommunen konkluderede, at projektet ikke var VVM-pligtigt, da beregninger fra en grundvandsmodel (Rambøll, 2012) viste, at en udpumpning på 1,5 mio. m³ pr. år over de næste 20 år kun ville medføre en sænkning af grundvandspotentialet på 0,15 m ved Holtug Kridtbrud, hvilket ikke blev vurderet til at have væsentlig indflydelse på vandstanden i søen i Holtug Kridtbrud.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening (DN) klagede over kommunens afgørelse. DN anførte, at en kortlægning foretaget af COWI på vegne af Region Sjælland viste, at den eksisterende geologiske model ikke afspejlede al viden, og at en fuld udnyttelse af tilladelsen derfor ikke var bæredygtig. DN mente, at der skulle udarbejdes en ny VVM-undersøgelse baseret på de nye modeller, som Region Sjælland havde anbefalet.

Kommunens bemærkninger til klagen

Stevns Kommune bemærkede, at de modeller, som DN refererede til, endnu ikke var udarbejdet og først forventedes færdige i 2015 som en del af Naturstyrelsens grundvandskortlægning. Kommunen præciserede, at kortlægningsområdet ikke dækkede det område, hvor Stevns Kridtbrud ligger. Området omkring kridtbruddet var grundvandskortlagt af daværende Storstrøms Amt i 2005, hvor geologien i kvartæret blev vurderet som mindre kompleks. Kommunen henviste til tidligere vurderinger (NIRAS, 2010), der konkluderede, at fluktuationer i vandstanden i Holtug Kridtbrud fulgte nedbøren, og at indvindingen fra Stevns Kridtbrud ikke havde indvirkning på vandstanden. Desuden var omkringliggende ejendomme blevet forsynet med vand fra et andet vandværk, og de tidligere lokale vandværker var nedlagt, hvilket yderligere reducerede den potentielle lokale påvirkning. På baggrund heraf fastholdt kommunen, at indvindingen ikke havde væsentlig indflydelse på det omkringliggende miljø og dermed ikke var VVM-pligtig.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen og opretholdt Stevns Kommunes screeningsafgørelse.

Nævnets kompetence og gældende regler

Nævnet bemærkede, at det efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4 kun kan tage stilling til retlige spørgsmål og ikke til skønsmæssige spørgsmål om, hvorvidt kommunens afgørelse er hensigtsmæssig. Det er dog et retligt spørgsmål, om kommunens afgørelse er korrekt i henhold til VVM-reglerne. Nævnet fastslog, at sagen skulle behandles efter de dagældende regler, specifikt Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, da afgørelsen var truffet før de nye love og bekendtgørelser trådte i kraft.

VVM-screening og vurdering

Det ansøgte projekt om fortsat indvinding af overfladevand fra Stevns Kridtbrud er omfattet af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning bilag 2, punkt 11 l og skal derfor screenes i henhold til kriterierne i bilag 3. En screening er en foreløbig vurdering af, om en væsentlig miljøpåvirkning er påregnelig, og den skal kunne træffes hurtigt på baggrund af foreliggende oplysninger og almene erfaringer. Hvis der er behov for mere indgående undersøgelser, taler det for en fuld VVM-vurdering. Kommunen havde screenet de ansøgte miljøpåvirkninger i henhold til Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning § 3, stk. 1 og Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning § 3, stk. 2.

Nævnets konklusion

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger fandt Natur- og Miljøklagenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering. Nævnet vurderede, at miljøpåvirkningerne som følge af den fortsatte indvinding af overfladevand ikke ville medføre væsentlige indvirkninger på miljøet, og dermed udløste det ikke krav om udarbejdelse af en VVM-redegørelse eller et kommuneplantillæg med tilhørende miljøvurdering. Stevns Kommunes screeningsafgørelse af 25. april 2013 blev derfor opretholdt.