Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om VVM-screening af genbrugsplads i Vejen Kommune

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Vejen Kommunes screeningsafgørelse af 23. januar 2013. Afgørelsen fastslog, at etablering af en ny genbrugsplads på [adresse1], 6650 Brørup, ikke var VVM-pligtig og dermed ikke krævede udarbejdelse af kommuneplanretningslinjer med tilhørende VVM-redegørelse. Klagen blev indgivet af en omboende, som mente, at genbrugspladsen ville medføre væsentlige påvirkninger i form af støj, støv og lugt, og at en egentlig VVM-redegørelse derfor burde have været udført. Klager påpegede også et krav i lokalplanen om et 10 meter bredt læhegn.

Projektbeskrivelse og placering

Den nye genbrugsplads skulle erstatte en eksisterende plads i Brørup. Den var designet til at modtage, opbevare og håndtere sorterede affaldsfraktioner fra husholdninger og erhverv. Besøgende skulle selv sortere og aflæsse affaldet.

• Forventet trafik: Cirka 400 biler på hverdage og lørdage, og cirka 600 biler på søndage.
• Åbningstider: Mandag-fredag kl. 7.00-18.00, lørdag-søndag kl. 9.00-16.00.
• Infrastruktur: Containere, plansiloer til jord og brokker/betonaffald, areal til have- og parkaffald, samt en bygning med overdækket areal til farligt affald, elektronikaffald, batterier, lysstofrør og klinisk risikoaffald.
• Belægninger og spildevand: Alle affaldsarealer skulle have tætte belægninger, og kørearealer befæstes med SF-sten. Spildevand skulle opsamles og afledes til nedsivning (regnvand) eller rensning (spildevand).

Ejendommen var beliggende i byzone, udlagt til erhvervsformål i Vejen Kommuneplan, og omfattet af Lokalplan nr. 185, som tillod etablering af en genbrugsplads. De nærmeste beboelser lå cirka 100 meter syd for pladsen.

Kommunens vurdering

Vejen Kommune havde i sin screeningsanmeldelse inkluderet støjberegninger, der sandsynliggjorde overholdelse af vejledende grænseværdier, forudsat etablering af støjskærme. Kommunen havde også vurderet den akkumulerede støjpåvirkning fra genbrugspladsen og en planlagt matrikelgård på et tilstødende areal som ikke-væsentlig. Vedrørende støv og lugt forventedes kun lokal udbredelse af støv ved aflæsning af jord og brokker, og ingen lugtgener fra haveaffald eller øvrige fraktioner. Kommunen konkluderede, at projektet ikke ville have en væsentlig miljømæssig påvirkning og derfor ikke var VVM-pligtigt.

Natur- og Miljøklagenævnets kompetence og lovgrundlag

Nævnet kunne alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunalbestyrelsens afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4. Spørgsmål om afgørelsens hensigtsmæssighed var et skønsmæssigt spørgsmål, som nævnet ikke kunne behandle. Sagen blev behandlet efter det dagældende regelsæt, specifikt Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning § 3, stk. 1 og Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning § 3, stk. 2, da afgørelsen var truffet før lovændringerne pr. 1. januar 2014. Projektet var omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, pkt. 12 b, og skulle derfor screenes i henhold til kriterierne i bilag 3.

Natur- og Miljøklagenævnet opretholdt Vejen Kommunes screeningsafgørelse af 23. januar 2013.

Nævnets vurdering af screeningsafgørelsen

Nævnet fandt, at det ansøgte projekt om etablering af en genbrugsplads var omfattet af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning bilag 2, pkt. 12 b. Dette betød, at projektet skulle screenes i henhold til kriterierne i bilag 3 i samme bekendtgørelse. En screening er en foreløbig vurdering, der skal kunne træffes hurtigt baseret på foreliggende oplysninger og almene erfaringer.

Natur- og Miljøklagenævnet foretog en samlet vurdering af sagens oplysninger og fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering. Kommunens vurdering var, at miljøpåvirkningerne fra genbrugspladsen ikke ville medføre væsentlige indvirkninger på miljøet, som ville udløse krav om en VVM-redegørelse. Derfor var der heller ikke krav om at udarbejde et kommuneplantillæg med tilhørende miljøvurdering og en sammenfattende redegørelse.

Afgørelsens endelighed

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skulle være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.