Planklagenævnets afvisning af klage over samlingsstedsforbud i Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune nedlagde den 29. november 2017 et tidsbegrænset forbud mod at anvende en ejendom på [adresse1], [matrikel1] Hvidovre By, Risbjerg, som samlingssted for [forening1], herunder [forening2] og [forening3] samt alle øvrige dertil knyttede grupper og foreninger. Forbuddet var gældende i tre måneder fra afgørelsesdatoen og blev tinglyst som en servitut på ejendommen den 30. november 2017.

Klagen til Planklagenævnet

Ejendommens adressat klagede den 22. december 2017 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klageren anførte primært, at der ikke var grundlag for at antage, at ejendommen udgjorde en forhøjet risiko for at være et angrebsmål. Desuden blev det gjort gældende, at forbuddet var uforholdsmæssigt indgribende og unødvendigt, da politiet allerede havde nedlagt et lignende forbud.

Kommunens oplysninger og forbuddet udløb

Hvidovre Kommune orienterede Planklagenævnet den 1. marts 2018 om, at det tidsbegrænsede samlingsstedsforbud var udløbet. Kommunen oplyste, at de ikke umiddelbart ville foretage sig yderligere i sagen, og at servitutten automatisk var blevet aflyst og slettet fra tingbogen den 1. marts 2018. Kommunen gjorde dog opmærksom på muligheden for at nedlægge et tidsubegrænset samlingsstedsforbud efter Lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe § 1, stk. 3, hvis visse betingelser i Lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe § 1, stk. 5 var opfyldt, og der var forløbet mindre end to år siden udløbet af det tidligere forbud. Denne mulighed blev tinglyst som en ny servitut på ejendommen den 1. marts 2018.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål vedrørende kommunale forbud nedlagt i medfør af Lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe § 1, stk. 1, jf. Lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe § 7.

Afvisning af klagen

Nævnet fandt, at klagen over Hvidovre Kommunes tidsbegrænsede forbud af 29. november 2017 ikke længere var aktuel, da forbuddet udløb den 1. marts 2018. Selvom kommunen havde tinglyst en servitut vedrørende muligheden for at udstede et nyt tidsubegrænset forbud inden for to år, jf. Lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe § 1, stk. 3 og Lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe § 1, stk. 5, ændrede dette ikke på, at det påklagede forbud ikke længere havde aktuel retsvirkning. Derfor afviste Planklagenævnet at realitetsbehandle klagen.

Mulighed for genoptagelse

Planklagenævnet bemærkede, at hvis kommunen efterfølgende udstedte et tidsubegrænset forbud efter Lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe § 1, stk. 3 og Lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe § 1, stk. 5, og hvis det midlertidige forbud havde retlig betydning for det nye forbud, var nævnet indstillet på at genoptage sagen efter anmodning fra klageren.

Afgørelsens endelighed

Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.