Planklagenævnets afvisning af klage vedrørende byggetilladelse til skur på Havremarksvej, Brøndby

Brøndby Kommune meddelte den 19. maj 2017 byggetilladelse til opførelse af en tilbygning på 84 m², en carport på 26 m² og et skur på 31 m² på en ejendom beliggende på [adresse1]. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 214, Vesterledområdet, Brøndbyvester.

Kommunen godkendte bebyggelsens omfang og placering i henhold til Bygningsreglement 2015 (BR15), kap. 2.2. Der blev meddelt dispensation til carportens placering i forhold til vejbyggelinjen, jf. lokalplan nr. 214, afsnit 5.2.2. Endvidere blev der meddelt dispensation til carportens og skurets højde fra BR15, kap. 2.2.3, baseret på en helhedsvurdering og partshøring.

En nabo klagede den 6. januar 2018 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagen fokuserede primært på skurets højde- og længdemål, som ifølge klageren ikke overholdt de tegninger, der var fremlagt ved anden partshøring. Klageren anførte desuden, at skuret overskred det skrå højdeplan, og at kommunen havde foretaget en ensidig helhedsvurdering uden hensyntagen til klagerens gener. Endelig påklagede klageren kommunens sagsbehandling.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål vedrørende kommunale afgørelser truffet efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet konstaterede, at Brøndby Kommune havde truffet en indirekte afgørelse efter planloven ved at godkende skuret som værende i overensstemmelse med lokalplan nr. 214.

Afvisning af klagen

Planklagenævnet fandt imidlertid, at klagerens anbringender ikke vedrørte afgørelsen efter planloven, men derimod afgørelsen efter byggelovgivningen. Dette skyldtes, at klagepunkterne specifikt omhandlede skurets højde, og at der var meddelt dispensation fra Bygningsreglement 2015 (BR15) i byggetilladelsen for skuret.

Videresendelse til rette myndighed

I henhold til Forvaltningsloven § 7, stk. 2 skal en forvaltningsmyndighed videresende en henvendelse til den rette myndighed, hvis den ikke vedrører dens eget sagsområde. På denne baggrund videresendte Planklagenævnet sagen og klagen med bilag til Statsforvaltningen, som er den korrekte klageinstans for sager under byggelovgivningen.

Planklagenævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.