Planklagenævnets afslag på opsættende virkning vedrørende dispensation til enfamilieshus

Viborg Kommune traf den 6. november 2017 en afgørelse om dispensation fra lokalplanen for opførelse af et enfamilieshus på en ejendom. Afgørelsen omhandlede dispensation fra lokalplanens bestemmelser om facadehøjde (§ 6.13) og terrænregulering (§ 6.16).

En række naboer til ejendommen klagede den 30. november 2017 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagerne anførte primært, at dispensationen var i strid med lokalplanens bestemmelser.

Den 26. februar 2018 anmodede klagerne Planklagenævnet om at tillægge klagen opsættende virkning. Begrundelsen for anmodningen var, at det ville udgøre et problem, hvis byggeriet blev færdiggjort, inden Planklagenævnet havde behandlet klagen.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål vedrørende kommunale afgørelser om dispensationer fra lokalplaner, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Regler for opsættende virkning

En klage indgivet i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, jf. Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 1. Dog kan Planklagenævnet beslutte at tillægge en klage opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler herfor, jf. Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 3. Nævnet har også mulighed for at påbyde standsning af bygge- eller anlægsarbejde, indtil en afgørelse er truffet, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 6.

Vurderingskriterier

Ved vurderingen af, om en klage skal tillægges opsættende virkning, lægger Planklagenævnet vægt på følgende faktorer:

• Om det er overvejende sandsynligt, at der foreligger en væsentlig overtrædelse af loven.
• Om der er en stor risiko for, at en udnyttelse af dispensationen vil vanskeliggøre et muligt krav om fysisk lovliggørelse, hvis nævnet senere giver klagerne medhold.
• Tidspunktet for aktivitetens påbegyndelse kan også indgå i vurderingen.

Det bemærkes, at en delafgørelse om opsættende virkning træffes på et foreløbigt grundlag for at sikre en hurtig stillingtagen. En mere detaljeret vurdering af sagen foretages først i forbindelse med den senere realitetsbehandling.

Nævnets afgørelse

Planklagenævnet fandt ikke, at der i den konkrete sag var forhold, der kunne begrunde en fravigelse af hovedreglen om, at en klage ikke har opsættende virkning. Nævnet henviste navnlig til, at klagerne ikke havde fremlagt forhold, der gjorde det overvejende sandsynligt, at der forelå en væsentlig overtrædelse af loven.

Planklagenævnet meddelte derfor afslag på anmodningen om at tillægge klagen opsættende virkning. Nævnet understregede, at denne delafgørelse ikke udgjorde en forhåndstilkendegivelse i forhold til nævnets endelige afgørelse i sagen. Hvis ansøger vælger at udnytte dispensationen, mens klagesagen verserer, sker dette på egen risiko.

Delafgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af delafgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.