Planklagenævnet fastholder afslag på dispensation til etablering af rundt vindue

Sagen omhandler Gentofte Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan nr. 380, temaplan for bevaringsværdige bygninger, til etablering af et rundt vindue på en ejendom på C.V.E. Knuths Vej i Hellerup. Afslaget blev meddelt den 8. september 2017, og ejendommens ejer klagede efterfølgende til Planklagenævnet.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen er beliggende på C.V.E. Knuths Vej, Hellerup, og er omfattet af lokalplan nr. 380, som blev endeligt vedtaget og offentliggjort den 23. maj 2017. Lokalplanens § 3.1 fastslår, at bevaringsværdige bygninger ikke må nedrives, ombygges eller ændres uden kommunal tilladelse, hvilket også omfatter dør-, vindues- og altanudskiftninger samt ændringer i vinduesformater. Ejendommen er markeret som bevaringsværdig og er registreret med bevaringskategorien 3 i kommuneatlasset (SAVE). Huset er tegnet af Arne Jacobsen og opført i 1926/1927.

Ansøgning og kommunens afslag

Klageren ansøgte den 2. august 2017 om tilladelse til at etablere et rundt vindue i ejendommens østlige gavl. Ansøgningen anførte, at der allerede i juni/juli 2016 var indgået en aftale med en murer om etablering af vinduet, og at arbejdet var en del af en længerevarende renoveringsproces, der havde været i gang siden 2013/2014. Klageren mente derfor ikke, at dispensation var nødvendig, da aftalen var indgået før lokalplanens retsvirkning.

Gentofte Kommune meddelte afslag den 8. september 2017 med henvisning til lokalplanens § 3.1. Kommunen vurderede, at det ansøgte runde vindue ville bryde med husets arkitektur, rene linjer og bevaringsværdier. Kommunen fastholdt, at en fysisk påbegyndelse af arbejdet var afgørende for, om lokalplanen fandt anvendelse, og at en aftale med en håndværker ikke udgjorde en påbegyndelse. Kommunen foreslog i stedet et tofagsvindue, der ville harmonere bedre med husets eksisterende arkitektur.

Klagen til Planklagenævnet

Klageren anførte i sin klage til Planklagenævnet, at etablering af et rundt vindue ikke krævede dispensation, og at kommunens afgørelse indeholdt ukorrekte oplysninger. Klageren fremhævede, at vinduet var ønskværdigt for at give mere lys, og at kommunens vurdering af symmetri var forkert. Derudover kritiserede klageren kommunens sagsbehandling, herunder manglende samarbejdsvillighed og urigtige oplysninger om lovgrundlaget for påbegyndelse af byggesager. Klageren fastholdt, at vinduesprojektet var en del af en samlet renovering, der var påbegyndt længe før lokalplanens ikrafttræden.

Kommunen fastholdt i sine bemærkninger til klagen, at ansøgningen om det runde vindue var en separat plansag, og at lokalplan nr. 380 fandt anvendelse, da arbejdet ikke var fysisk påbegyndt før lokalplanens retsvirkning i november 2016. Kommunen anerkendte mindre faktuelle unøjagtigheder i afgørelsen (opførelsesår og vinduestype), men vurderede, at disse ikke havde indflydelse på afgørelsens resultat.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Gentofte Kommunes afslag på dispensation.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lokalplanens anvendelse og kommunens hjemmel til at give afslag på dispensation. Nævnet kan derimod ikke prøve skønsmæssige afgørelser, herunder om et afslag er rimeligt eller hensigtsmæssigt, eller tage stilling til klager over sagsbehandlere eller byggelovgivningens regler om påbegyndelse af byggesager.

Krav om dispensation

Nævnet fastslog, at lokalplanens bestemmelser er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18. Lokalplanens § 3.1 er en kompetencenorm, jf. Planloven § 15, stk. 1, nr. 17, hvilket betyder, at ændringer af bevaringsværdige bygninger kræver kommunal tilladelse eller dispensation. Da arbejdet med at etablere det runde vindue skulle igangsættes i august 2017, efter lokalplanens offentliggørelse den 23. maj 2017, krævede det dispensation. Det forhold, at klageren havde indgået en aftale med en murer før lokalplanens vedtagelse, eller at projektet var en del af en større renovering, ændrer ikke ved kravet om dispensation, da det konkrete arbejde ikke var fysisk påbegyndt.

Kommunens sagsoplysning og begrundelse

Planklagenævnet fandt, at mindre faktuelle unøjagtigheder i kommunens afgørelse, såsom opførelsesåret for ejendommen eller typen af eksisterende vindue, ikke kunne føre til, at afgørelsen blev tilsidesat som ugyldig. Nævnet vurderede, at kommunen havde tilvejebragt de fornødne oplysninger og begrundet afgørelsen fyldestgørende i henhold til forvaltningslovens krav.

Afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Gentofte Kommunes afslag på dispensation. Kommunens afgørelse står dermed ved magt. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.