Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan til overdækning af terrasse

Faaborg-Midtfyn Kommune meddelte den 13. juni 2017 en lovliggørende dispensation til overdækning af en terrasse på ejendommen [adresse1]. Terrassen var placeret uden for byggefeltet, som defineret i lokalplan nr. 2013-9, Sommerhusområdet Hesseløje/Fruerlund. Afgørelsen blev efterfølgende påklaget til Planklagenævnet af en nabo.

Baggrund for dispensationen

Ejeren af ejendommen ansøgte den 3. januar 2017 om etablering af en overdækket terrasse. Kommunen meddelte oprindeligt forhåndsgodkendelse den 11. januar 2017 og endelig godkendelse den 19. januar 2017, idet de fejlagtigt antog, at projektet var i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser om afstand til sti på minimum 2,5 meter.

Klagerens indsigelse og kommunens korrektion

Den 11. april 2017 henvendte klageren sig til kommunen og gjorde opmærksom på, at den overdækkede terrasse var i strid med lokalplanens kortbilag, som fastsatte et krav om 4 meters afstand til naboskel. Kommunen erkendte sin fejl og sendte den 4. maj 2017 en naboorientering om projektet, jf. Planloven § 20. Klageren indgav herefter indsigelse den 15. maj 2017.

Kommunens begrundelse for dispensationen

Kommunen begrundede den lovliggørende dispensation med, at lokalplan nr. 2013-9 var tænkt som en opdatering, der skulle rumme tidligere givne dispensationer af principiel karakter, og ikke som en mere restriktiv plan. Da sommerhuset og terrassen var lovligt opført i 2006 med en afstand på 2,5 meter fra naboskel/trampesti under den tidligere byplanvedtægt, vurderede kommunen, at en overdækning af terrassen i samme afstand var forenelig med lokalplanens intentioner.

Klagerens og ansøgerens bemærkninger

Klageren fastholdt, at dispensationen var i modstrid med lokalplanen og mente, at den ikke ville være givet, hvis den sædvanlige sagsgang med forudgående nabohøring var blevet fulgt. Kommunen bemærkede, at den tidligere byplanvedtægt tillod en reduceret afstand til skel ved brandsikring, og at Lokalplanens § 7.6 også åbnede for at bygge tættere på skel ved brandsikring. Ansøgeren anførte, at byggefeltet på kortbilaget var forkert indtegnet, da der var tale om en sti/fællesareal og ikke en naboparcel på vestsiden, og at udsigtsgenerne for klageren var minimale.

Planklagenævnet behandlede klagen over Faaborg-Midtfyn Kommunes afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. 2013-9.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan prøve retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kan derimod ikke tage stilling til skønsmæssige afgørelser, herunder om en dispensation er rimelig eller hensigtsmæssig.

Krav om dispensation

Nævnet fastslog, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. [Planloven § 18]. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation. Selvom ansøgeren argumenterede for, at projektet var umiddelbart tilladt på grund af en fejl i lokalplanens bilag 4D, fandt Planklagenævnet, at Lokalplanens § 7.6 direkte henviste til de indtegnede byggefelter på kortet, som viste et afstandskrav på 4 meter til det vestlige skel som et "naboskel". Derfor krævede det ansøgte dispensation fra lokalplanens bestemmelser om byggefelter.

Forenelighed med lokalplanens principper

En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Principperne i en lokalplan omfatter typisk formålsbestemmelsen, anvendelsesbestemmelser, den planlagte struktur og fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer. De omfatter som hovedregel ikke detaljerede bestemmelser om bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse er fastlagt for at fastholde en særlig udformning.

Planklagenævnet vurderede, at formålsbestemmelsen, lokalplanbestemmelsen eller lokalplanen i øvrigt ikke havde en sådan karakter, at den bebyggelsesregulerende bestemmelse i Lokalplanens § 7.6 om byggefelter kunne anses for at være en del af lokalplanens principper. Derfor var kommunens meddelelse af lovliggørende dispensation til overdækningen af terrassen ikke i strid med Planloven § 19.

Afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Faaborg-Midtfyn Kommunes afgørelse af 13. juni 2017. Kommunens afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. 2013-9 til overdækning af terrassen på ejendommen [adresse1] står derfor ved magt. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.