Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan C1.1/19-3 i Næstved Kommune

Næstved Kommune meddelte den 29. juni 2017 dispensation fra lokalplan C1.1/19 – 3, for Byområde ned til den fritlagte Suså, vedrørende en ejendom på [adresse1], [matrikel1] Næstved Bygrunde. Dispensationen tillod overskridelse af lokalplanens regler om byggefelter, bygningsbredde, taghældning og højde i forbindelse med en udvidelse af et hotel på ejendommen. Tre naboer klagede over afgørelsen til Planklagenævnet i juli 2017.

Lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af lokalplan C1.1/19 – 3. Lokalplanens formål er at muliggøre opførelse af boliger, udlægge arealer til parkering og rekreative formål samt åbne mulighed for udendørsaktiviteter, restauration, café og kiosk. Området må anvendes til bolig-, center- og offentlige formål samt restauration, café og mindre butikker, jf. lokalplanens § 3, stk. 1. Vedrørende bebyggelsens omfang og placering fastsætter lokalplanens § 6, stk. 5 og 6, at bebyggelse skal respektere maksimale højdekoter og placeres inden for udlagte byggefelter, med en maksimal husdybde på 10,5 meter. Desuden skal bygninger opføres med 45 graders taghældning, jf. lokalplanens § 6, stk. 11.

Ansøgning og kommunens afgørelse

Ejeren ansøgte den 24. maj 2017 om tilladelse til at udvide bygningerne og søgte dispensation fra lokalplanens bestemmelser om byggefelter, bygningsbredde, taghældning og bygningshøjde. Kommunen sendte naboorientering den 5. juni 2017, jf. Planlovens § 20. Næstved Kommune begrundede dispensationen med, at ansøger i forvejen havde byggeret til en højde på op til 18,25 meter inden for dele af byggefelterne, og at de ansøgte dispensationer derfor var af mindre betydning. Kommunen lagde vægt på, at bygningerne i projektet var trukket væk fra byggefeltets afgrænsning mod øst. Kommunen vurderede desuden, at dispensationen var i overensstemmelse med lokalplanens principper og kommuneplanens rammebetingelser, da hotelvirksomhed falder ind under centerformål.

Klager og kommunens bemærkninger

Klagerne anførte, at projektet ville medføre et fald i herligheds- og ejendomsværdi på grund af tab af udsigt og store gener. De henviste også til, at kommunen i 2007 havde givet afslag på en tilsvarende ansøgning. En klager mente desuden, at projektet ville reducere fremtidige byggemuligheder på en anden ejendom. Kommunen bemærkede, at forskellen i gener mellem udnyttelse af eksisterende byggeret og den ansøgte dispensation var minimal. Kommunen anførte, at naboernes udsigt også ville forsvinde ved udnyttelse af den eksisterende byggeret, og at dispensationen derfor ikke havde selvstændig betydning for udsigtstabet. Kommunen fremhævede, at de projekterede bygninger blev trukket 7-8 meter tilbage fra byggefeltets afgrænsning mod øst, hvilket mindskede generne for naboen. Vedrørende den tidligere afslagssag fra 2007 anførte kommunen, at der altid skal foretages en konkret og individuel vurdering, og at nærværende sag adskilte sig markant i placering, udformning og funktion. Kommunen afviste, at projektet påvirkede naboens byggeret, da der blev stillet krav om etablering af en brandvæg i skel, hvilket fortsat tillod naboen at bygge i skel, hvis byggefeltet tillod det.

Planklagenævnet har behandlet klagerne over Næstved Kommunes dispensation fra lokalplan C1.1/19 – 3.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om, hvorvidt kommunen har haft hjemmel til at dispensere fra lokalplanen, og om almindelige forvaltningsretlige principper, herunder lighedsgrundsætningen, er overholdt. Nævnet kan derimod ikke tage stilling til skønsmæssige afgørelser, herunder om en dispensation er rimelig eller hensigtsmæssig, eller om den medfører gener eller værditab for naboer.

Generelt om dispensation fra lokalplan

Lokalplanens bestemmelser er bindende for borgerne, jf. Planlovens § 18. En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispositionen ikke er i strid med planens principper eller tidsbegrænses, jf. Planlovens § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. Planlovens § 19, stk. 2.

Lighedsgrundsætningen

Kommunen skal overholde lighedsgrundsætningen, hvilket indebærer, at sammenlignelige sager som udgangspunkt skal have samme resultat. Planklagenævnet fandt ikke, at det tidligere afslag fra 2007 medførte, at kommunen skulle give afslag i nærværende sag. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var tale om sammenlignelige situationer, idet der var forskel på placering inden for byggefeltet og bygningens udformning.

Afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Næstved Kommunes afgørelse af 29. juni 2017 om dispensation til udvidelse af bygningerne på ejendommen [adresse1]. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.