Planklagenævnets afgørelse om opsættende virkning vedrørende Ikast-Brande Kommunes lokalplan nr. 331 og kommuneplantillæg nr. 44 om vindmøller

Ikast-Brande Kommune vedtog den 26. juni 2017 kommuneplantillæg nr. 44 og lokalplan nr. 331, inklusive en miljøvurdering og sammenfattende redegørelse. Planerne muliggør opstilling af seks vindmøller på op til 130 meters højde i Ikast-Brande Kommune som del af et tværkommunalt projekt med Vejle Kommune, hvor i alt ti vindmøller skal opstilles langs den Midtjyske Motorvej. Fire eksisterende vindmøller i Vejle Kommune skal nedtages. Tre klagere indgav klager til Planklagenævnet i starten af august 2017 og anmodede om, at klagerne blev tillagt opsættende virkning. ### Klagerens anbringender Klagerne fremførte en række anbringender til støtte for anmodningen om opsættende virkning: - Sagsbehandling og borgerinddragelse: - Forhastet sagsbehandling for at varetage projektmagers økonomiske interesser. - Manglende mulighed for borgerdeltagelse grundet kommunens håndtering af aktindsigter og manglende besvarelser af høringssvar. - Inhabilitet hos en politiker i byrådet ved vedtagelsen. - Inddragelse af usaglige hensyn i sagsbehandlingen. - Miljøvurderingens mangler: - Utilstrækkelig belysning af den visuelle påvirkning, okker- og pesticidforurening samt påvirkning på dyrelivet, herunder fugle. - Manglende vurdering af vagabonderende strøm fra vindmøllerne. - Utilstrækkelig vurdering af støjpåvirkningen, herunder fra sammensat støj. - Utilstrækkelig redegørelse for alternative placeringer af vindmøllerne. - Manglende SMV-vurdering af bekendtgørelser anvendt som grundlag for planerne og miljøvurderingen, hvilket angiveligt er i strid med EU-retten. - Risiko for illusorisk klage: - Væsentlig risiko for, at klagen ville blive illusorisk, hvis den ikke tillægges opsættende virkning, da opstilling af vindmøllerne var påbegyndt. - Klagen omhandler væsentlige og principielle spørgsmål, herunder gyldigheden af Bekendtgørelse om støj fra vindmøller som følge af nyere EU-domme. - Andre specifikke punkter: - Utilstrækkelig vurdering af støjpåvirkningen på landbrugsbedrifter. - Utilstrækkelig belysning af socioøkonomiske forhold. - Uanvendelighed af forudsatte vejadgange i anlægsfasen, da arealerne ejes af klager, som ikke vil give tilladelse.

Planklagenævnet afviste at tillægge klagerne opsættende virkning. Nævnet vil senere tage stilling til de rejste spørgsmål i klagerne. ### Nævnets vurdering af opsættende virkning En klage efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3 har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, jf. Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 1. Nævnet kan dog bestemme, at en klage skal tillægges opsættende virkning, hvis særlige grunde taler herfor, jf. Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 3. Nævnet kan også påbyde et bygge- eller anlægsarbejde standset, jf. Planklagebekendtgørelsen § 6. Ved vurderingen lægger Planklagenævnet vægt på, om det er overvejende sandsynligt, at der foreligger en væsentlig overtrædelse af loven, samt om udnyttelse af planerne vil vanskeliggøre et muligt krav om fysisk lovliggørelse ved et eventuelt medhold til klager. ### Anvendt lovgrundlag Da miljøvurderingen blev udarbejdet før den nye miljøvurderingslovs ikrafttræden, behandles klagesagen efter Miljøvurderingsloven fra 2015. Afgørelser truffet ved gennemførelse af en miljøvurdering kan påklages efter de klageregler, der er fastsat i den lovgivning, som planen er udarbejdet i henhold til, jf. Miljøvurderingsloven fra 2015 § 16, stk. 1. Lokalplanen og kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold til planloven. ### Afslag på opsættende virkning Planklagenævnet fandt ikke, at der i den konkrete sag var forhold, der kunne begrunde en fravigelse af hovedreglen om, at en klage ikke har opsættende virkning. Nævnet henviste navnlig til, at klagerne ikke havde gjort forhold gældende, som gjorde det overvejende sandsynligt, at der forelå en væsentlig overtrædelse af loven. I forhold til anbringendet om EU-domstolens afgørelse i sag C-290/15 og den deraf følgende mulige ugyldighed af Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller og Bekendtgørelse om støj fra vindmøller, fandt Planklagenævnet, at det ikke var muligt på et foreløbigt grundlag at foretage en så vanskelig juridisk vurdering. Det kunne derfor ikke fastslås, at det var overvejende sandsynligt, at der forelå en overtrædelse af loven. Planklagenævnets delafgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Delafgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.