Klage over Lemvig Kommunes vedtagelse af lokalplan for solcelleanlæg ved Nees – klageberettigelse

Lemvig Kommune traf den 28. juni 2017 afgørelse om endelig vedtagelse af lokalplan nr. 194, der omhandler et område til solcelleanlæg ved Nees, samt kommuneplantillæg nr. 2 til Lemvig Kommuneplan 2017-29. Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet af en vindmølleejer, hvis vindmølle er placeret inden for lokalplanområdet.

Klagerens anbringender

Klageren gjorde gældende, at han ikke var blevet hørt af Lemvig Kommune i forbindelse med kommunens vedtagelse af en tidligere lokalplan, nr. 179, og kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025, som blev vedtaget i 2014. Klageren bor cirka 37 km i fugleflugtslinje fra lokalplanområdets grænse og havde ikke angivet en særlig interesse i den nye lokalplan udover ejerskabet af vindmøllen.

Kommunens afgørelse

Kommunen havde endeligt vedtaget lokalplan nr. 194 og kommuneplantillæg nr. 2, hvilket var grundlaget for klagen til Planklagenævnet.

Planklagenævnet afgjorde, at klagen ikke kunne behandles, da klageren ikke blev anset for klageberettiget. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Vurdering af klageberettigelse

Planklagenævnet vurderede sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3, som omhandler nævnets kompetence til at behandle retlige spørgsmål. Spørgsmålet om klageberettigelse blev afgjort i henhold til Planlovens § 59, der fastsætter, at klageberettiget er enhver med retlig interesse i sagens udfald. For landsdækkende foreninger og organisationer gælder yderligere betingelser, herunder formål om natur- og miljøbeskyttelse og mindst 100 medlemmer.

I sager om planlægning anses en bred personkreds normalt for klageberettiget, især hvis der er en tilknytning til lokalområdet som grundejer, beboer eller erhvervsdrivende. For klagere, der ikke bor inden for lokalplanområdet, er afstanden til ejendommen afgørende, og der foretages en konkret vurdering af afstanden i forhold til planområdets størrelse, planens hovedindhold og dens betydning for nærområdet. Klageberettigelse forudsætter desuden, at klagers interesse vedrører hensyn, der kan varetages af planloven, jf. Planlovens § 1.

Nævnets konklusion

Planklagenævnet fandt, at klagerens tilknytning til lokalplanområdet, som alene bestod i ejerskabet af en vindmølle i området, ikke var tilstrækkelig til at give klageadgang. Klageren kunne således ikke i sin egenskab af ejer af en eksisterende vindmølle anses for klageberettiget i forhold til kommunens endelige vedtagelse af lokalplan nr. 194 og kommuneplantillæg nr. 2. På baggrund heraf kunne Planklagenævnet ikke behandle klagen.