Afslag på opsættende virkning i klagesag om lokalplan for adgangsvej til Hyllegården

Planklagenævnet modtog en klage over Lejre Kommunes afgørelse af 19. juni 2017 om endelig vedtagelse af lokalplan LK 47 for en adgangsvej til Hyllegården. Klageren, en repræsentant for to grundejerforeninger, anmodede samtidig om, at klagen blev tillagt opsættende virkning. Lokalplanen, der omfatter et areal på ca. 14.000 m², har til formål at sikre det planmæssige grundlag for etablering af en adgangsvej til Hyllegårdsudstykningen.

Klagerens anbringender

Klageren anførte flere forhold som grundlag for klagen og anmodningen om opsættende virkning:

• Lokalplanen pålægger vejberettigede grundejere uden for lokalplanens område at vedligeholde vejen, uden at de fornødne privatretlige aftaler er indgået.
• Lokalplanen er angiveligt ændret efter vedtagelsen, hvilket betyder, at kommunens vedtagelse af planen savner retligt grundlag.
• Lokalplanen er i strid med kommunens egne visioner om økologi og natur.

Baggrund for anmodning om opsættende virkning

Anmodningen om opsættende virkning blev begrundet med, at arbejdet med at anlægge vejen forventedes at blive igangsat snarest, og at der var adskillige retslige og kritisable forhold i sagen, som gjorde anmodningen reel.

Planens forløb

Lokalplan LK 47 og tilhørende kommuneplantillæg nr. 9 blev endeligt vedtaget af Lejre Kommune den 19. juni 2017. Planerne havde forud herfor været i offentlig høring i perioden fra den 26. januar til den 24. marts 2017. Lokalplanen blev offentliggjort på kommunens hjemmeside den 23. juni 2017.

Planklagenævnet traf delafgørelse i sagen og afviste anmodningen om opsættende virkning. Nævnet henviste til, at en klage efter Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 1 som udgangspunkt ikke har opsættende virkning. Nævnet kan dog bestemme, at en klage skal tillægges opsættende virkning, hvis særlige grunde taler herfor, jf. Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 3.

Vurderingsgrundlag for opsættende virkning

Planklagenævnet vurderer anmodninger om opsættende virkning ud fra følgende kriterier:

• Om det er overvejende sandsynligt, at der foreligger en væsentlig overtrædelse af loven.
• Graden af risiko for, at en udnyttelse af tilladelsen vil influere uheldigt på muligheden for at kræve fysisk lovliggørelse, hvis klager senere får medhold.
• Tidspunkterne for klagens fremsættelse og aktivitetens påbegyndelse.

Nævnets konklusion

Planklagenævnet fandt ikke, at der i den konkrete sag var forhold, der kunne begrunde en fravigelse af hovedreglen om, at en klage ikke har opsættende virkning. Nævnet lagde navnlig vægt på, at klageren ikke havde gjort forhold gældende, som gjorde det overvejende sandsynligt, at der forelå en væsentlig overtrædelse af loven. Planklagenævnet meddelte derfor afslag på anmodningen om at tillægge klagen opsættende virkning.

Sagens videre forløb og retsvirkning

Planklagenævnet vil senere tage stilling til de spørgsmål, der er rejst i klagen. Nævnet understregede, at en eventuel realisering af lokalplanen, mens klagesagen verserer, sker på bygherrens eller andres egen risiko. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.