Planklagenævnets afgørelse om lokalplan nr. 246 og kommuneplantillæg nr. 12 i Brøndby Kommune

Brøndby Kommune vedtog den 14. juni 2017 endeligt lokalplan nr. 246 for en dagligvarebutik i Brøndbyvester samt kommuneplantillæg nr. 12. Albertslund Kommune, som er en nabokommune, klagede den 30. juni 2017 til Planklagenævnet over disse afgørelser. Klagen fokuserede primært på, at Brøndby Kommune havde vedtaget planerne, selvom Albertslund Kommune havde indsendt en indsigelse i henhold til Planloven § 29b, stk. 1.

Planklagenævnet behandlede klagen og vurderede, om Brøndby Kommunes vedtagelse af planerne var sket i overensstemmelse med de retningslinjer, der er fastsat i planlovens kapitel 6 om planers tilvejebringelse. Nævnet bemærkede, at uenighed i planers indhold eller hensigtsmæssighed ikke er et retligt spørgsmål, der kan efterprøves. Sagen blev behandlet efter de regler i planloven, som var gældende på tidspunktet for planforslagets offentlige høring, da forslagene blev sendt i høring før den 15. juni 2017.

Vurdering af indsigelsens veto-virkning

Albertslund Kommune gjorde gældende, at Brøndby Kommune ikke kunne vedtage planerne uden forudgående kontakt og uden at indsigelsen var ophævet. Planklagenævnet henviste til Planloven § 28, stk. 1, som fastslår, at et planforslag ikke kan vedtages endeligt, hvis en myndighed har modsat sig dette skriftligt efter reglerne i blandt andet Planloven § 29b. Det blev dog også fremhævet, at indsigelser efter Planloven § 29, Planloven § 29a, Planloven § 29b og Planloven § 29c skal være begrundede og indeholde en henvisning til, at indsigelsen skal have veto-virkning efter Planloven § 28, stk. 1, jf. Planloven § 28, stk. 3. Hensigten med dette krav er at undgå tvivl om indsigelsens retsvirkninger.

Planklagenævnets konklusion

Et enstemmigt Planklagenævn konstaterede, at Albertslund Kommunes indsigelse af 19. april 2017 angav, at den var omfattet af Planloven § 29b, stk. 1, men den angav ikke, at planforslaget herefter ikke kunne vedtages endeligt (veto) i henhold til Planloven § 28, stk. 1. Nævnet bemærkede desuden, at Brøndby Kommune havde inddraget klagerens indsigelse i behandlingen af planforslagene, da den var gengivet i kommunens oversigt over høringssvar og indgik som bilag til kommunalbestyrelsens møde.

På baggrund af ovenstående kunne Planklagenævnet ikke give medhold i klagen over Brøndby Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. 246 og kommuneplantillæg nr. 12. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 2. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.