Planklagenævnets afvisning af klage over Stevns Kommunes afslag vedrørende solcelleanlæg på grund af manglende retlige spørgsmål

Sagen omhandler en klage over et solcelleanlæg opsat på en naboejendom i Stevns Kommune, som ifølge klager medfører voldsomt genskin. Klageren, en nabo til ejendommen på [adresse1], kontaktede kommunen i august 2012 på grund af gener fra solcellerne.

Kommunens sagsbehandling

I maj 2014 anmodede kommunen ejeren af solcelleanlægget om at lovliggøre anlægget. Solcelleejeren ansøgte herefter om dispensation fra lokalplan nr. 84, "Boligområde Thorsgaard Rødvig". Kommunen traf dog den 17. juni 2014 afgørelse om, at solcellerne var umiddelbart tilladt efter lokalplanens § 7.3 og derfor ikke krævede dispensation. Klageren har i hele perioden fastholdt, at han var væsentligt generet af genskinnet, trods solcelleejerens forsøg på udbedring.

Klagen til Planklagenævnet

Den 6. marts 2017 traf Stevns Kommune afgørelse om afslag på klagen over solcelleanlægget. Afslaget var begrundet med, at anlægget var umiddelbart tilladt, og at generne var minimale. Det fremgik ikke klart, om afgørelsen var en ny afgørelse eller et afslag på genoptagelse af afgørelsen fra 2014. Klageren indbragte sagen for Planklagenævnet den 3. april 2017, idet han gjorde gældende, at han var væsentligt generet af genskin fra solcelleanlægget på sin terrasse, i stuen, køkkenet og spisestuen i forårs- og sommerhalvåret i tidsrummet ca. kl. 8.00-11.30. Klageren fremhævede, at solcelleanlægget dækkede en stor del af naboejendommens tagflade, og at han havde afventet kommunens behandling af sagen i flere år.

Planklagenævnet afgjorde, at de ikke kunne behandle klagen, da den ikke indeholdt retlige spørgsmål. Nævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, hvilket betyder, at de kan behandle klager over, at kommunen ikke har haft hjemmel til at træffe den påklagede afgørelse. Nævnet kan derimod ikke tage stilling til skønsmæssige spørgsmål, herunder spørgsmål vedrørende afgørelsens hensigtsmæssighed.

Begrundelse for afvisning

Nævnet lagde vægt på, at klagerens primære anbringende var, at solcelleanlægget og genskinnet herfra var til voldsom gene, hvilket nævnet opfattede som en klage over afgørelsens hensigtsmæssighed set i forhold til klagerens interesser. Da klagen ikke omhandlede retlige spørgsmål, kunne Planklagenævnet ikke behandle den.

Afklaring af afgørelsens rækkevidde

Planklagenævnet tog ikke stilling til, om kommunens afgørelse af 6. marts 2017 udgjorde en ny afgørelse om lovliggørelse af solcelleanlægget i forhold til afgørelsen af 17. juni 2014, eller om den skulle betragtes som et afslag på genoptagelse af den tidligere afgørelse. Ligeledes tog nævnet ikke stilling til, om klagen også burde betragtes som en klage over afgørelsen af 17. juni 2014, og hvad konsekvenserne af en eventuel overskridelse af klagefristen i så fald ville være. Dette skyldtes, at nævnet under alle omstændigheder ikke kunne behandle klagen, da den ikke omfattede retlige spørgsmål.

Afgørelsens endelighed

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.