Klage over Københavns Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. 547, Holmbladsvænge

Københavns Kommune vedtog den 27. april 2017 lokalplan nr. 547, Holmbladsvænge, hvilket førte til en klage fra en række beboere i området til Planklagenævnet den 2. juni 2017. Klagen omhandlede primært ændringen af en ejendoms anvendelse fra erhverv til bolig, manglende dialog med borgerne, utilstrækkelig undersøgelse af akustik og støjgener fra kommende altaner og tagterrasser i ungdomsboligerne.

Baggrund for Lokalplanen

Lokalplanforslaget blev oprindeligt vedtaget af Københavns Kommune den 31. oktober 2016 og var i offentlig høring fra den 8. november 2016 til den 6. januar 2017. Den endelige vedtagelse skete den 27. april 2017. Lokalplanen muliggør indretning af cirka 87 ungdomsboliger gennem om- og tilbygning af en eksisterende erhvervsbygning på [adresse1], der tidligere fungerede som administration for [virksomhed1]. Derudover fastsætter planen bevaringsbestemmelser for forhuset på [adresse2]-[adresse3]. Lokalplanens § 3 fastlægger området til helårsboliger, med en specifik bestemmelse for bygning A (på [adresse1]), hvor bebyggelse over stueplan som udgangspunkt er forbeholdt boliganvendelse, medmindre støjbelastning taler for en anden anvendelse.

Klagerens Anbringender

Klagerne udtrykte vanskeligheder ved at forstå lovligheden af at ændre ejendommens anvendelse fra erhverv til beboelse, især da bygningen havde været anvendt til erhverv siden 1920. De anførte også, at der ikke havde været et reelt ønske om dialog fra politikernes side, og at kommunen ikke havde besigtiget området trods opfordring. Klagerne fandt desuden lokalplanens navn "Holmbladsvængeprojektet" misvisende, da det primært berørte beboere i [ejendom2] og [ejendom1], hvilket angiveligt førte til, at flere borgere for sent blev opmærksomme på projektets konsekvenser og dermed ikke afgav høringssvar inden fristen. Endelig blev det anført, at kommunen ikke havde undersøgt de akustiske konsekvenser af altaner og tagterrasser i ungdomsboligerne, og at der ville opstå betydelige støjgener.

Kommunens Svar

Københavns Kommune oplyste, at lokalplanforslaget havde været i offentlig høring i den foreskrevne periode og var tilgængeligt på kommunens digitale høringsportal, hvilket opfyldte kravene i Planloven § 24 og Planloven § 26. Kommunen forklarede, at navnet "Holmbladsvænge" skyldtes indledende overvejelser om et bredere lokalplanområde, og at navnet ikke blev ændret, selvom området blev indsnævret. Kommunen henviste desuden til Planloven § 15, stk. 2, nr. 8, som giver hjemmel til at fastlægge anvendelsen af enkelte bygninger, herunder ændring af anvendelse til bolig over stueplan for [adresse1].

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Københavns Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 547, Holmbladsvænge. Lokalplanen fortsætter derfor med at gælde.

Planklagenævnets Kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet bemærkede, at uenighed i planers indhold eller hensigtsmæssighed, herunder spørgsmål om støjgener, ikke er retlige spørgsmål, som nævnet kan efterprøve. Klager over manglende undersøgelse af støjgener skulle have været rejst i forbindelse med kommunens screeningsafgørelse om miljøvurdering. Da planforslaget blev sendt i offentlig høring før den 15. juni 2017, blev sagen behandlet efter de regler i planloven, der var gældende på tidspunktet for kommunalbestyrelsens beslutning.

Vurdering af Planforslagets Vedtagelse

Nævnet fandt, at kommunen havde overholdt de formelle krav til offentlig fremlæggelse og høring, jf. Planloven § 27, stk. 1, 1. pkt. og Planloven § 24, stk. 3. Den 4-ugers frist for behandling af indsigelser, jf. Planloven § 27, stk. 1, 2. pkt., var også overholdt, og klagerens indsigelse vedrørende støjgener var inddraget i kommunens behandling. Planklagenævnet bemærkede, at planloven ikke indeholder regler for navngivning af lokalplaner, og at der ikke er krav om specifikke akustikundersøgelser eller besigtigelse af ejendomme i forbindelse med vedtagelse af lokalplaner.

Vurdering af Lokalplanens Indhold

Planklagenævnet vurderede, at Københavns Kommune havde hjemmel i Planloven § 15, stk. 2, nr. 8 til at fastsætte bestemmelser om anvendelse af enkelte bygninger, herunder ændring af anvendelse fra erhverv til bolig. Der er ingen begrænsninger i denne bestemmelse i forhold til at ændre anvendelsen af eksisterende bygninger.

Afgørelse og Gebyr

Planklagenævnet kunne på baggrund af ovenstående ikke give medhold i klagen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.