Planklagenævnets afvisning af klage over Esbjerg Kommunes tilladelse til opførelse af ungdomsboliger

Esbjerg Kommune meddelte den 29. november 2016 tilladelse til opførelse af 46 ungdomsboliger på en ejendom, der er omfattet af lokalplan nr. 139 og tillæg nr. 1 (Lokalplan 01.090.0003), som blev endeligt vedtaget den 6. september 2016.

En nabo klagede den 1. maj 2017 til Planklagenævnet over kommunens sagsbehandling i forbindelse med byggeriet. Klageren anførte primært, at byggeriet var i strid med lokalplanen.

Byggeriet blev påbegyndt i midten af januar 2017. Klageren henvendte sig til kommunen den 10. januar 2017 og gjorde gældende, at der skete terrænregulering i strid med lokalplantillæg nr. 1, hvilket medførte uacceptable gener.

Kommunens svar og klagers indvendinger

Kommunen svarede den 3. marts 2017, at det ansøgte byggeri opfyldte lokalplanens højdekrav målt fra eksisterende terræn. Kommunen oplyste, at den maksimale terrænregulering var 61 cm, og at lokalplanen ikke indeholdt bestemmelser om terrænregulering. Kommunen bad klageren uddybe eventuelle gener, før der blev truffet en endelig afgørelse om terrænregulering.

Klageren fastholdt i sin klage til Planklagenævnet, at byggeriet ikke var i overensstemmelse med lokalplantillægget, især med henvisning til den planlagte terrænregulering.

Supplerende bemærkninger og yderligere klagepunkter

Esbjerg Kommune indsendte den 17. maj 2017 bemærkninger til Planklagenævnet, hvori de gentog, at byggeriet opfyldte lokalplantillæggets højdekrav, og at de endnu ikke havde truffet en endelig afgørelse vedrørende terrænreguleringen eller et kommende hegn.

Klageren indsendte den 5. juni 2017 supplerende bemærkninger, hvor klagepunktet om terrænregulering blev gentaget. Klageren anførte desuden, at terrænreguleringen ville gøre skyggediagrammerne i lokalplanen misvisende. Yderligere klagepunkter omfattede:

• Støjhegnet mod klagerens ejendom, som var foreskrevet i lokalplanen, men ikke udført af ejerne af ejendommen.
• Manglende overholdelse af lokalplantillæggets krav om, at regnvand skulle holdes på egen grund.
• Kommunens manglende lovpligtige visualisering af byggeriet i forhold til kystnærhedszonen, da byggeriet var over 8,5 meter højt.
• Kommunens udstedelse af byggetilladelse i strid med en tinglyst servitut, der forbød vinduer mod vest.

Planklagenævnet kunne ikke behandle klagen over Esbjerg Kommunes afgørelse af 29. november 2016 om tilladelse til opførelse af 46 ungdomsboliger.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3 kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Da kommunen endnu ikke havde truffet afgørelse om terrænregulering eller et kommende hegn, kunne Planklagenævnet ikke behandle disse klagepunkter.

Klagefrist

En klage skal indgives skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2, stk. 1, nr. 1. Klagen skal indgives digitalt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 3, stk. 1, 1. pkt.. Lokalplantillæg nr. 1 blev endeligt vedtaget den 6. september 2016 og offentliggjort den 14. september 2016, hvilket betød, at klagefristen udløb den 12. oktober 2016. Da klagen først blev modtaget den 1. maj 2017, var klagefristen udløbet, og Planklagenævnet kunne derfor ikke behandle klagepunktet vedrørende manglende visualisering.

Tilsynspligt

Det er kommunalbestyrelsen, der påser overholdelsen af planloven og lokalplaner, jf. Planloven § 51, stk. 1. Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre det har underordnet betydning, jf. Planloven § 51, stk. 3. Planklagenævnet har ikke kompetence til at behandle klager over kommunens udøvelse af tilsynspligten, herunder tilrettelæggelse og prioritering af tilsynsopgaver. Klagepunktet om regnvand på egen grund vedrørte kommunens tilsynspligt og kunne derfor ikke behandles af Planklagenævnet.

Privatretlige servitutter

En kommunes mulighed for at administrere på grundlag af privatretlige servitutter fremgår af Planloven § 43. Det er op til kommunens egen beslutning, om den ønsker at anvende denne bestemmelse. En kommunes beslutning om ikke at håndhæve en privatretlig servitut er ikke en afgørelse efter planloven og kan derfor ikke påklages til Planklagenævnet.

Afgørelsens endelighed

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.