Afgørelse i klagesag om Frederiksberg Kommunes godkendelse, til at karnap på Godthåbsvej kan opføres i træ

Frederiksberg Kommune godkendte den 20. marts 2017 opførelsen af en karnap i træ på ejendommen [adresse1]. Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet af en beboer i området.

Klagerens anbringender

Klageren gjorde gældende, at tilbygningen reelt udvider serveringsarealet for en café, hvilket medfører gener i form af lugt og støj for de nærboende. Klageren mente, at dette var i strid med en landsretsdom.

Ejendommens baggrund og servitutter

Ejendommen på [adresse1] er omfattet af en privatretlig servitut fra 1924 (deklaration nr. 1784). Servitutten fastsætter, at tegninger til alle bygninger og gårdspladser skal godkendes af Frederiksberg tekniske Udvalg, som skal vurdere bygningernes ydre udformning, materialeanvendelse og den samlede harmoniske helhedsvirkning.

Tidligere sagsforløb

• 2000: Frederiksberg Kommune gav byggetilladelse til indretning af en café i stueetagen, herunder en dispensation fra 1924-servitutten.
• 2005: Østre Landsret frifandt kommunen i en sag om gyldigheden af dispensationen og en anden servitut fra 1927, der forbød virksomhed, som kunne genere naboer med røg, støj eller lugt.
• 2011: Kommunen gav tilladelse til en glaskarnap på ca. 5,5 m² mod gårdhaven, med den begrundelse at den kunne afskærme for lyd fra caféen. Tilladelsen var betinget af, at karnappen blev udført i klart glas og spinkle profiler.
• Konstatering: Kommunen konstaterede senere, at der var opført en karnap i træ, som afveg fra den godkendte glaskonstruktion.

Kommunens afgørelse i 2017

Frederiksberg Kommune traf den 20. marts 2017 afgørelse om at tillade karnappen bibeholdt, dog på betingelse af, at den ændres og begrønnes efter forudgående godkendelse i By- og Miljøudvalget. Kommunen begrundede afgørelsen med, at en begrønnet karnap ikke ville ændre bygningens arkitektoniske udtryk mere end den oprindeligt tilladte glaskarnap.

Planklagenævnet behandlede klagen over Frederiksberg Kommunes afgørelse.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan efterprøve retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet bemærkede, at en kommunes administration af privatretlige servitutter fremgår af Planloven § 43, som giver kommunen mulighed for at sikre overholdelse af servitutbestemmelser om forhold, der kan optages i en lokalplan. En kommunes beslutning om ikke at håndhæve en servitut er dog ikke en afgørelse efter planloven og kan derfor ikke efterprøves af Planklagenævnet.

Vurdering af kommunens afgørelse

Planklagenævnet fortolkede klagen som en indsigelse mod kommunens hjemmel til at tillade karnappen overhovedet, med henvisning til landsretsdommen fra 2005 og den påståede udvidelse af serveringsarealet med dertilhørende gener. Nævnet fastslog dog, at kommunens afgørelse af 20. marts 2017 udelukkende omhandlede godkendelse af en materialeændring (træ i stedet for glas) for den allerede principielt tilladte karnap, og ikke selve opførelsen eller udvidelsen af serveringsarealet.

På denne baggrund vurderede Planklagenævnet, at landsretsdommen fra 2005 ikke afskar kommunen fra at håndhæve servitutbestemmelsen om godkendelse af bygningstegninger. Nævnet fandt ikke anledning til at efterprøve, om kommunens afgørelse udgjorde et påbud eller forbud efter Planloven § 43, da dette ikke var det primære klagepunkt. Ligeledes vurderede nævnet ikke selve indholdet af afgørelsen (godkendelse af trækonstruktion), da dette heller ikke var klagens kerne.

Afgørelse og gebyr

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Frederiksberg Kommunes afgørelse om tilladelse til, at karnappen kan opføres i træ.

• Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.
• Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.
• Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.
• Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.