Planklagenævnets afvisning af klage over afslag på tilladelse til ændring af altaner

Københavns Kommune afslog den 6. februar 2017 en ansøgning om tilladelse til at ændre udseendet på altanerne på en ejendom beliggende på [adresse1]. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 197, Søndre Frihavn, som foreskriver, at den ydre fremtræden på eksisterende bebyggelse ikke må ændres uden kommunens tilladelse. Kommunen begrundede afslaget med, at altanernes vandrette stålværn er en væsentlig del af bygningens arkitektur og dens maritime udseende, som er karakteristisk for Langelinie Kaj-området. Kommunen anerkendte dog behovet for at udskifte den nuværende plexiglasplade med sikkerhedsglas og mente, at en løsning, der tilgodeså både planmæssige, tekniske og praktiske hensyn, burde være mulig. Et administrationsselskab klagede den 2. marts 2017 på vegne af [forening1] til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. ### Klagerens argumenter Klageren anførte, at kommunens begrundelse var baseret på en ukorrekt og upræcis vurdering af området på Langelinie Allé og de omkringliggende havneområder. Klageren fremlagde fotografier for at illustrere, at de vandrette linjer på altanværnene ikke er kendetegnende for området. Det blev desuden fremført, at den ansøgte ændring var af begrænset omfang og ville bidrage positivt til ejendommens udseende ved at give den et mere rent og elegant udtryk, der ville harmonere med nybyggerier langs Københavns Havn. Klageren argumenterede yderligere for, at kommunens forslag om blot at udskifte plexiglasset med glas ikke var en holdbar løsning, da det fortsat ville være umuligt at rengøre glasset på begge sider. Klageren mente, at en tilfredsstillende løsning ikke var mulig med de nuværende værn på grund af rengøringsproblematikken.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen over Københavns Kommunes afslag. ### Nævnets kompetence Planklagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette indebærer, at nævnet kan vurdere, om kommunens afgørelse er i overensstemmelse med planloven og den relevante lokalplan, herunder om lokalplanens bestemmelser er fortolket korrekt. Nævnet har derimod ikke kompetence til at efterprøve kommunens skønsmæssige afgørelser, herunder om kommunen ønsker at give en dispensation efter en lokalplan. ### Afvisning af klagen Nævnet fandt, at klagen ikke indeholdt retlige spørgsmål. Dette skyldtes, at klagen primært vedrørte kommunens skønsmæssige vurdering af, hvorvidt bygningens ændrede altaner ville fremstå i overensstemmelse med omgivelserne og områdets karakter, samt spørgsmålet om rengøringsmulighederne af glasset. Disse aspekter blev anset for at falde uden for nævnets kompetence til at efterprøve skønsmæssige afgørelser. På baggrund heraf afviste Planklagenævnet at behandle klagen over Københavns Kommunes afslag af 6. februar 2017. ### Afgørelsens endelighed Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.