Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan vedrørende bebyggelsesprocent og byggefelt

Aarhus Kommune meddelte den 8. december 2016 dispensation fra lokalplan nr. 338, Erhvervsområde ved Jægergårdsgade og M.P. Bruuns Gade. Boligområde ved H.N. Clausens Gade, Brammersgade og St.St. Blichers Gade, i forbindelse med opførelsen af en ny beboelsesbygning på ejendommen [adresse1], [matrikel1] Marselisborg, Århus Grunde. Dispensationerne vedrørte bebyggelsesprocent, byggefelt og udformning af tag.

Planklagenævnet modtog en klage over afgørelsen fra flere ejerforeninger og beboere i området den 26. december 2016. Sagen blev overført til Planklagenævnet den 1. februar 2017 i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2.

Klagepunkter

Klagerne anførte primært, at kommunen ikke havde hjemmel til at dispensere fra lokalplanen i det omfang, det var sket, da dispensationerne var i strid med lokalplanens principper og derfor krævede en ny lokalplan.

Ejendommen og Lokalplanen

Ejendommen er beliggende på [adresse1] og er omfattet af lokalplan nr. 338, specifikt i planens område B, jf. lokalplanens § 2, stk. 2.

Lokalplanens formål (§ 1) er at sikre:

• Bedst mulig tilpasning til omgivende områder ved udbygning af erhvervsområdet nord for Jægergårdsgade.
• Forbedring af boligmiljøet syd for Jægergårdsgade i forbindelse med udflytning af erhvervsvirksomhed.
• Hallsstis videre forløb langs banegraven som rekreativ bysti eller bytorv.

Lokalplanens § 3, stk. 3, udlægger område B til boligformål, med mulighed for institutioner, butikker og mindre erhverv, der naturligt kan indpasses.

For bebyggelsens omfang og placering i område B fremgår det af lokalplanens § 6, at:

• Bebyggelsesprocenten for område B under ét ikke må overstige 150 (stk. 7).
• Ny forhusbebyggelse skal opføres i gadelinjen som sluttet bebyggelse og inden for det på bilag 4 viste byggefelt (stk. 9).
• Ny bebyggelse skal opføres i 3 etager med udnyttet tagetage mod St.St. Blichers Gade og i 3-4 etager med udnyttet tagetage mod Jægergårdsgade, H.N. Clausens Gade og Brammersgade (stk. 10).

Lokalplanens § 9, stk. 1, fastsætter, at friarealer i område B skal indrettes som fællesanlæg for beboere efter retningslinjer i illustrationsplanen, bilag 1.

Kommunens Afgørelse

Aarhus Kommune dispenserede fra lokalplanens § 6, stk. 7, så byggeriet kunne opføres med et etageareal på 143 m², hvilket øgede den samlede bebyggelsesprocent til 180,7. Kommunen begrundede dette med, at overskridelsen var marginal og ikke stred mod lokalplanens principper.

Kommunen dispenserede også fra lokalplanens § 6, stk. 9, så byggeriet kunne opføres uden for det udlagte byggefelt. Begrundelsen var, at bebyggelsen ikke væsentligt ville ændre oplevelsen af den eksisterende bebyggelsesstruktur, og at projektet ville tilføre Brammersgade merværdi og var indpasset i området. Kommunen henviste til, at byggefelterne knytter sig til ønsket om at bevare den eksisterende forhusbebyggelse som struktur.

Endvidere blev der givet dispensation fra lokalplanens § 6, stk. 10, til opførelse med fladt tag.

Klagerens og Kommunens Argumenter

Klageren anførte, at dispensationen for bebyggelsesprocenten var utilstrækkeligt begrundet, da summen af mange små dispensationer ville medføre en markant øgning. Klageren mente, at det ansøgte byggeri forudsatte en ny lokalplan, især da friarealer var blevet til parkeringspladser.

Kommunen fastholdt, at stigningen var marginal og ikke ville ændre områdets udseende eller lægge øget pres på opholdsarealer. Kommunen vurderede, at den tilladte bebyggelse ikke ville medføre en ændring i lokalplanens § 9 om friarealer.

Vedrørende byggefeltet anførte klageren, at dispensationen var i strid med lokalplanens principper, da illustrationsplanen (bilag 1) klart viste, at arealet ikke var udlagt til byggefelt. Klageren henviste til lokalplanens ønske om homogenitet og bevarelse af forhusstrukturen, som afspejles i byggefelterne. Klageren gjorde gældende, at dispensationen påvirkede fordelingen mellem bebygget areal og friarealer og indskrænkede næropholdsarealerne.

Kommunen svarede, at byggefelterne knytter sig til bevarelse af forhusbebyggelsen, og at projektet ikke ændrede opfattelsen af denne struktur. Kommunen lagde vægt på, at projektet ikke lukkede hullet mellem [adresse1] og [adresse6], hvilket var vigtigt for lys, luft og gadeforløb.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Aarhus Kommunes dispensation fra lokalplan nr. 338. Nævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, herunder om kommunen havde hjemmel til at dispensere. Nævnet kan derimod ikke efterprøve kommunens skønsmæssige afgørelse om at meddele dispensation.

Umiddelbart Tilladt eller Krav om Dispensation

Planklagenævnet bemærkede, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende, jf. Planloven § 18. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation, jf. Planloven § 19. En lokalplans redegørelsestekst og indledende beskrivelse er alene oplysende, men kan anvendes som fortolkningsbidrag.

Nævnet fandt, at det ansøgte byggeri var umiddelbart tilladt efter lokalplanens § 9 om friarealer, da det placeres ud mod Brammersgade og ikke falder sammen med det fælles friareal, der er angivet på illustrationsplanen, bilag 1. Klagerens henvisning til lokalplanens § 6, stk. 3, blev afvist, da denne bestemmelse vedrører delområde A og ikke den omhandlede ejendom.

Derimod fandt Planklagenævnet, at byggeriet, med et etageareal på 143 m² og en samlet bebyggelsesprocent på 180,7, ikke var i overensstemmelse med lokalplanens § 6, stk. 7 (maksimal bebyggelsesprocent på 150). Ligeledes var opførelse uden for det udlagte byggefelt ikke i overensstemmelse med lokalplanens § 6, stk. 9. Begge forhold krævede derfor dispensation, jf. Planloven § 19.

Afgørelse om Dispensation

En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.

Planklagenævnet vurderede, at principperne i en lokalplan omfatter planens formålsbestemmelse og anvendelsesbestemmelser samt den planlagte struktur og fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer. Principperne omfatter som hovedregel ikke detaljerede bestemmelser om bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse er fastlagt for at fastholde en særlig udformning.

Nævnet fandt ikke, at lokalplanens formål havde en sådan karakter, at lokalplanens § 6, stk. 7 (bebyggelsesprocent) eller § 6, stk. 9 (byggefelt), kunne anses for at være en del af lokalplanens principper. Nævnet lagde vægt på, at henvisningen til illustrationsplanen i formålsbestemmelsen alene vedrørte Hallsstis forløb og ikke bebyggelsesprocent eller byggefelter. Nævnet fandt endvidere, at bestemmelsen om byggefelter ikke omfattede fordelingen mellem friarealer og bebyggede arealer, da bestemmelsen i § 9 om friarealer var overholdt.

De passager i lokalplanens beskrivelsesafsnit og redegørelse, som klageren henviste til, er ikke retligt bindende og kunne ikke medføre, at § 6, stk. 7 eller 9, kunne anses for at være en del af lokalplanens principper.

Planklagenævnet konkluderede, at kommunen havde hjemmel til at give dispensation fra lokalplanens § 6, stk. 7 og 9, og at en sådan dispensation ikke krævede udarbejdelse af en ny lokalplan.

Planklagenævnets Afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Aarhus Kommunes afgørelse af 8. december 2016 om dispensation fra lokalplan nr. 338. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Natur- og Miljøklagenævnet m.v. § 2.