Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra byggelinjer i Solrød Kommune

Solrød Kommune afslog den 16. januar 2017 og igen den 29. marts 2017 en ansøgning om dispensation til at overskride byggelinjerne på ejendommen beliggende [adresse1], [matrikel1], Karlstrup By, Karlstrup. Afslaget blev påklaget til Planklagenævnet af ejeren af ejendommen.

Baggrund for ansøgningen

Ejendommen er omfattet af lokalplan 605.1 for Hulvejskvarteret, Krastrup Strand. Lokalplanens formål, som beskrevet i § 1, er at bevare områdets særlige naturgivne karakter ved vedligeholdelse af eksisterende og opførelse af ny bebyggelse. Ifølge lokalplanens § 5, stk. 4, er der fastsat byggelinjer på 6,0 meter fra skel langs Tryllevældevej, og arealet mellem byggelinjen og vejskellet må ikke anvendes til bebyggelse.

Klageren ansøgte den 30. december 2016 om tilladelse til at forlænge en eksisterende garage. Udvidelsen ville overskride byggelinjen med cirka 3 m², hvilket ifølge klageren skulle give mere plads i garagen.

Kommunens oprindelige afslag og klagen

Solrød Kommune meddelte afslag den 16. januar 2017 med den begrundelse, at overskridelsen af byggelinjen blev anset for væsentlig. Klageren indgav klage den 6. februar 2017, hvor der navnlig blev henvist til, at kommunen tidligere havde givet dispensationer i lignende sager i området, og at den ansøgte overskridelse var beskeden og ikke i strid med områdets naturgivne karakter.

Fornyet behandling og kommunens fastholdelse af afslag

Som følge af klagen foretog kommunen en fornyet behandling af sagen og fastholdt afslaget den 29. marts 2017. Kommunen anførte, at den siden 2007 har ændret praksis og strammet sagsbehandlingen op for at bevare områdets naturgivne karakter og åbenhed mellem bebyggelserne. Dette er sket efter ønske fra borger- og grundejerforeningen i området. Kommunen bemærkede desuden, at afgørelsen ikke baserede sig på overskridelsens areal, men på at byggelinjen overskrides med 0,15 - 1,6 meter. Kommunen fastholdt, at overskridelsen var væsentlig, ikke tog hensyn til områdets karakter, at der var alternative lovlige løsninger, og at garagen med udvidelsen ville fremstå som en stor, massiv bygning.

Klagerens yderligere bemærkninger

Klageren uddybede sin klage og henviste til ni tidligere sager i lokalplanområdet (1979-2007), hvor kommunen havde givet dispensationer til overskridelse af byggelinjer. Klageren mente, at kommunen havde handlet i strid med lighedsprincippet. Det blev også anført, at området historisk har ændret sig fra et plantagepræget sommerhusområde til et helårsområde med mindre naturpræg, og at den unikke naturgivende karakter primært findes i bevarelsen af grusvejene, som en mindre overskridelse af en byggelinje 5-6 meter inde på grunden ikke ville ødelægge.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Solrød Kommunes afslag på dispensation til overskridelse af byggelinjer. Dette betyder, at kommunens afgørelse står ved magt.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kan derimod ikke tage stilling til skønsmæssige spørgsmål, herunder spørgsmål vedrørende afgørelsens hensigtsmæssighed eller omfanget af overskridelsen. Spørgsmål om, hvorvidt der er tale om en væsentlig overskridelse, eller områdets unikke naturgivende karakter, er skønsmæssige og falder uden for nævnets kompetence.

Dispensation fra lokalplan og lighedsgrundsætningen

Bestemmelserne i en lokalplan er bindende for borgerne, jf. Planloven § 18. En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afgivelser kræver en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.

Kommunen skal overholde almindelige forvaltningsretlige regler, herunder lighedsgrundsætningen, som indebærer, at sammenlignelige sager som udgangspunkt skal have samme resultat. En kommune er dog ikke afskåret fra at ændre sin dispensationspraksis, forudsat at ændringen er generel, baseret på planlægningsmæssigt relevante hensyn og følges konsekvent.

Vurdering af lighedsgrundsætningen

Planklagenævnet fandt, at kommunens oplysning om en løbende opstramning af dispensationspraksis siden 2007, med det formål at bevare områdets særlige naturgivne karakter (som fremgår af lokalplanens § 1), udgjorde et sagligt og planlægningsmæssigt relevant hensyn. Da kommunen ikke har givet dispensation fra byggelinjerne i lokalplan 605.1 siden 2007, og den ændrede praksis er konsekvent, fandt Planklagenævnet ikke, at kommunens afslag var udtryk for usaglig forskelsbehandling af klageren. Nævnet tog derfor ikke stilling til, om de tidligere sager, klageren henviste til, var sammenlignelige.

Afgørelsens endelighed

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.