Påbud om lovliggørelse af carport opført i strid med byplanvedtægt

Sagen omhandler et påbud fra Lyngby-Taarbæk Kommune om at lovliggøre en carport, der er opført i strid med byplanvedtægt nr. 7. Carporten er placeret foran en byggelinje mod vej, hvilket er i modstrid med byplanvedtægten.

Sagens forløb

Ejeren anmeldte i marts 2007 opførelse af en carport, men fik afslag på dispensation fra byplanvedtægten, da carporten ville blive placeret tættere end 10 meter fra vejmidten. Carporten blev alligevel opført uden tilladelse. Efter en anmeldelse i 2015 konstaterede kommunen det ulovlige forhold og indledte en sag om lovliggørelse.

Kommunen partshørte ejeren og varslede et påbud i 2015. I februar 2016 afslog kommunen en anmodning om at genoptage sagen fra 2007, en afgørelse som Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede i december 2016. Den 6. januar 2017 udstedte kommunen det endelige påbud om, at carporten skulle fjernes.

Klagens centrale punkter

Klageren har anført, at påbuddet er ugyldigt af flere grunde:

• Manglende partshøring: Klageren mener ikke at være blevet hørt om, at kommunen i påbuddet også nævner det samlede areal af sekundær bebyggelse på ejendommen.
• Lighedsprincippet: Klageren hævder, at kommunen har handlet i strid med lighedsprincippet ved ikke at give dispensation, og henviser til andre sager i området.
• Berettigede forventninger: Klageren mener at have haft berettigede forventninger om at kunne opføre carporten baseret på kommunens praksis.

Planklagenævnet har ikke givet medhold i klagen, og kommunens påbud om lovliggørelse af carporten gælder derfor fortsat. Nævnet kan efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3 kun tage stilling til retlige spørgsmål.

Vurdering af den oprindelige afgørelse fra 2007

Planklagenævnet fastslår, at carporten er ulovligt opført, da den er bygget i strid med kommunens afslag på dispensation fra 2007. Denne afgørelse står ved magt, da en anmodning om genoptagelse tidligere er blevet afvist af både kommunen og Natur- og Miljøklagenævnet. Klagerens argumenter om manglende begrundelse og berettigede forventninger kunne have været fremført i genoptagelsessagen og kan ikke ændre på, at den oprindelige afgørelse er gældende.

Partshøring og varsling

Nævnet vurderer, at kommunen har overholdt reglerne for partshøring og varsling i henhold til Forvaltningsloven § 19. Kommunens bemærkninger om bygningernes samlede areal i påbuddet anses ikke for at være en del af afgørelsens begrundelse, da påbuddet alene er baseret på overtrædelsen af byplanvedtægtens byggelinje. Derfor var en særskilt partshøring om arealet ikke nødvendig. Pligten til at lovliggøre et ulovligt forhold påhviler ejeren, jf. Planlovens § 63, stk. 1, og kommunen har en tilsynspligt efter Planlovens § 51, stk. 3.

Planklagenævnet finder på denne baggrund, at kommunens påbud er gyldigt.