Afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation fra lokalplan nr. 55 vedrørende et vindfang i Nyborg Kommune

Sagen omhandler Nyborg Kommunes afslag af 13. januar 2017 på en ansøgning om lovliggørende dispensation fra lokalplan nr. 55, Sommerhusområde ved Strandtved. Ansøgningen vedrørte et 4 m2 vindfang på ejendommen [adresse1], [matrikel1] Bovense By, Bovense, som var inddraget til køkken/beboelse.

Ejendommens Forhold og Lokalplan

Ejendommen, der omfatter et sommerhus og en garage, er beliggende i et område dækket af lokalplan nr. 55. Ifølge lokalplanens § 7, stk. 10, skal bebyggelse holdes mindst 2,50 m fra skel til nabo og sti. Den omstridte tilbygning, der er opført i forlængelse af garagen, er placeret 1,7 m fra naboskel, hvilket er i strid med lokalplanens krav.

Kommunens Afgørelse og Begrundelse

Nyborg Kommune begrundede afslaget med, at tilbygningen ikke overholdt lokalplanens afstandskrav på 2,5 m til naboskel. Kommunen bemærkede desuden, at den eksisterende garage heller ikke overholdt afstandskravet, og at en dispensation ville medføre yderligere fortætning af området, hvilket ikke var ønskeligt. Afgørelsen indeholdt også et varsel om påbud om fysisk lovliggørelse ved nedrivning af tilbygningen.

Klagen til Planklagenævnet

Klageren indbragte sagen for Planklagenævnet den 8. februar 2017. Klagen fokuserede primært på, at kommunens afgørelse var i strid med lighedsgrundsætningen og var mangelfuldt begrundet. Klageren anførte, at afstand til naboskel havde været den samme siden 1936 uden bemærkninger fra kommunen, og at tilbygningen ikke medførte yderligere fortætning. Kommunen fastholdt, at en dispensation ville danne præcedens og at Sommerbyen, som klageren henviste til, var omfattet af en anden lokalplan og derfor ikke sammenlignelig.

Planklagenævnet ophævede Nyborg Kommunes afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Dette betyder, at kommunens oprindelige afgørelse ikke længere er gældende.

Planklagenævnets Kompetence

Planklagenævnet kan prøve retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, herunder overholdelse af almindelige forvaltningsretlige principper som lighedsgrundsætningen og begrundelseskravet. Nævnet kan dog ikke efterprøve kommunens skønsmæssige afgørelse om at meddele dispensation.

Krav om Dispensation

Nævnet fastslog, at tilbygningen, der er placeret 1,7 m fra naboskel, ikke er i overensstemmelse med lokalplanens § 7, stk. 10, som kræver en afstand på mindst 2,5 m. Derfor kræver forholdet dispensation i henhold til Planloven § 19.

Lighedsgrundsætningen

Planklagenævnet fandt ikke, at kommunens afslag var i strid med lighedsgrundsætningen. Klagerens henvisning til dispensationer i Sommerbyen blev afvist, da dette område er omfattet af en anden lokalplan (lokalplan nr. 9) og dermed ikke er sammenligneligt med den aktuelle sag.

Mangelfuld Begrundelse

Nævnet vurderede, at kommunens afgørelse var mangelfuldt begrundet. Kommunen havde alene henvist til, at lokalplanens afstandskrav ikke var overholdt, men havde ikke angivet de hovedhensyn, der lå til grund for den skønsmæssige vurdering. Der var heller ikke henvist til Planloven § 19, og det fremgik ikke, at der var foretaget en konkret vurdering af dispensationsmuligheden. Dette udgjorde en væsentlig retlig mangel, da begrundelseskravet i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1 og Forvaltningsloven § 24, stk. 2 ikke var opfyldt, hvilket gjorde afgørelsen ugyldig.

Hjemvisning og Bemærkninger til Ny Behandling

Sagen blev hjemvist til Nyborg Kommune for fornyet behandling. Kommunen skal i den nye behandling konkret vurdere, om den ønsker at dispensere, og i den forbindelse forholde sig til, hvorvidt tilbygningen udgør en uønsket fortætning. Den nye afgørelse skal desuden indeholde en fyldestgørende begrundelse i overensstemmelse med forvaltningslovens krav.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales til klageren. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.