Planklagenævnets afvisning af klage over påbud om klipning af hæk med henvisning til servitut

Varde Kommune udstedte den 18. november 2016 et påbud om klipning af hæk og træer ved en rundkørsel på Tane Hedevej/Hvidbjerg Strandvej i Blåvand. Påbuddet vedrørte et oversigtsareal, som ifølge kommunen var omfattet af servitut nr. 383 af 2. oktober 1980. Servitutten pålægger ejeren at sikre, at der på det skraverede oversigtsareal ikke forefindes bevoksning af større højde end 1 meter over de tilstødende vejbaners midte.

Sagsforløb og kommunens påbud

Oprindeligt havde Varde Kommune den 13. oktober 2016 udstedt et påbud med hjemmel i Vejloven § 87. Efterfølgende blev kommunen opmærksom på, at sagen skulle behandles i henhold til planloven på grund af den tinglyste deklaration om oversigtsarealer. Derfor meddelte kommunen et nyt påbud den 18. november 2016, denne gang med henvisning til Planloven § 43. Kommunen begrundede påbuddet med hensynet til trafiksikkerheden og fastholdt, at ejerne af de fire matrikler skulle sørge for at holde arealerne fri for bevoksning. Påbuddet af 18. november 2016 blev sendt uden en tidsfrist, da klageren allerede havde udført klipningen.

Klagerens indsigelser

Adressaten for påbuddet klagede den 3. januar 2017 til Planklagenævnet over begge påbud. Klageren gjorde gældende, at påbuddene ikke kunne efterleves, at de ikke var tilstrækkeligt begrundet, og at kommunen ikke havde overholdt officialprincippet samt lighedsgrundsætningen. Klageren anførte desuden, at det første påbud var udstedt med forkert lovhjemmel, og at det andet påbud ikke havde været i høring og manglede en tidsfrist. Klageren anmodede også om mundtlige forhandlinger for at finde en pragmatisk løsning.

Kommunens bemærkninger

Kommunen erkendte, at det første påbud var udstedt med forkert lovhjemmel, men bemærkede, at klageren alligevel havde klippet træerne. Sagen blev herefter genstartet med henvisning til Planloven. Kommunen afviste desuden påstanden om forskelsbehandling.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da kommunens påbud ikke var en afgørelse truffet i henhold til planloven. Nævnet kan kun behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Hjemmelsgrundlag for servitutter

Nævnet bemærkede, at en kommunes mulighed for at administrere på grundlag af privatretlige servitutter fremgår af Planloven § 43. Denne bestemmelse giver kommunen hjemmel til at sikre overholdelse af servitutbestemmelser om forhold, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan. Det fremgår dog af Planloven § 44, at Planloven § 43 alene giver hjemmel til at håndhæve privatretlige servitutter.

Servituttens karakter

Servitutten af 2. oktober 1980, som påbuddet var baseret på, er tinglyst på ejendommen med hjemmel i Lov om bestyrelsen af de offentlige veje § 43. Da servitutten er pålagt ejendommen af en offentlig myndighed med hjemmel i lovgivningen, er der tale om en offentligretlig servitut. Offentligretlige servitutter er ikke omfattet af Planloven § 43.

Afvisning af klagen

På baggrund heraf konkluderede Planklagenævnet, at kommunens påbud om klipning af hæk/træer ikke var en afgørelse efter planloven. Nævnet afviste derfor at behandle klagen og kunne ikke videresende den til en anden klageinstans. Nævnet tog alene stilling til påbuddet af 18. november 2016, da det tidligere påbud af 13. oktober 2016 blev anset for at være erstattet. Planklagenævnet træffer som udgangspunkt afgørelser på skriftligt grundlag, og der er ikke hjemmel for mundtlige forhandlinger. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt.