Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Planklagenævnet har behandlet en klage over Aarhus Kommunes afgørelse af 26. oktober 2016, som afviste en ansøgning om etablering af en hems med udgang til altan på ejendommen beliggende [adresse1]. Klagen blev oprindeligt indgivet til Natur- og Miljøklagenævnet den 23. november 2016, men blev overført til Planklagenævnet den 1. februar 2017 i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2.
Klageren, ejeren af ejendommen, anførte i sin klage, at der manglede en "rød tråd" og sædvanlighed i bebyggelserne i området, og vedlagde fotos som illustration. Desuden fremhævede klageren, at naboejendommen på [adresse2] havde en altan på samme niveau.
Aarhus Kommune begrundede sit afslag med en helhedsvurdering foretaget i henhold til Bygningsreglement 2015 (BR15), kapitel 2.3. Kommunen vurderede, at projektets samlede omfang ikke var hensigtsmæssigt i forhold til bebyggelsens anvendelse og ikke var sædvanligt for karreen. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.
Planklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over Aarhus Kommunes afgørelse. Nævnets kompetence er begrænset til retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelser truffet efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette betyder, at Planklagenævnet ikke er klagemyndighed for afgørelser truffet under byggelovgivningen, herunder Bygningsreglementet (BR15).
Det fremgår tydeligt af kommunens afgørelse, at den er truffet med hjemmel i Bygningsreglement 2015 (BR15), kapitel 2.3 om helhedsvurdering. Hverken kommunens afgørelse eller klagen vedrører forhold, der falder ind under planloven. Da Planklagenævnet kun kan behandle klager over afgørelser truffet efter planloven, og da den påklagede afgørelse er truffet efter byggelovgivningen, mangler nævnet den fornødne kompetence til at behandle sagen.
Den rette klagemyndighed for afgørelser truffet efter byggelovgivningen er Statsforvaltningen. På baggrund af den manglende kompetence afviser Planklagenævnet derfor at realitetsbehandle klagen. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.
AkademiraadetAkademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Akademiraadet
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Faaborg-Midtfyn Kommune traf den 14. oktober 2020 afgørelse om afslag på dispensation til etablering af en overdækning ved terrassen på ejendommen A 1, 5600 Faaborg. Afgørelsen blev truffet med henvisning til lokalplan nr. 3.88, hvis § 4.1 fastsætter, at bygninger inden for lokalplanområdet ikke må ændres uden byrådets særlige tilladelse.
Kommunen begrundede afslaget med, at ejendommen indgår i et lokalt gademiljø med nabobebyggelse i modernistisk stil. Det blev anført, at husets stil og arkitektoniske kvaliteter er kendetegnet ved en markant tagflade med tagudhæng og 45 graders taghældning. Kommunen vurderede, at den ansøgte overdækning på forsiden af huset mod vejen ville fremstå dominerende og uden sammenhæng med den eksisterende bebyggelse. Desuden ville overdækningen forringe husets arkitektoniske kvaliteter, formgivning og ydre fremtræden mod gaden.
Høje huse belaster klimaet, den sociale balance og byens profil, lyder advarslen i en ny anbefaling til Københavns Kommune.
Mål- og resultatplanen beskriver Hjemrejsestyrelsens faglige og finansielle forventninger til 2023, herunder væsentlige forhold der forventes at påvirke styrelsens aktiviteter og fremtidige indsats.
Ejendommens ejer klagede den 18. oktober 2020 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klageren var uenig i kommunens vurdering af, at overdækningen ville fremstå dominerende. Klageren anførte, at overdækningen, set fra gadeniveau, ville blive næsten skjult af eksisterende træer på ejendommen, et forhold som klageren mente, kommunen ikke havde taget hensyn til. Klageren var desuden af den opfattelse, at overdækningen ville passe fint ind med den eksisterende bebyggelse, da ejendommens carport og indgangsparti til boligen også er udført med fladt tag. Endelig var klageren uenig i, at overdækningen ville medføre en forringelse af gademiljøet i A 1.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Odense Kommunes afslag på en ansøgning om udvidelse af en eksisteren...
Læs mereSagen omhandler en klage over Jammerbugt Kommunes afgørelse om forbud mod indretning af to lejligheder i et parcelhus på...
Læs mere