Planklagenævnets afgørelse om påbud vedrørende hardballbane i Holbæk Kommune

Planklagenævnet modtog den 12. april 2017 en henvendelse fra en klager, der anmodede nævnet om at genoverveje en delafgørelse af 15. marts 2017. Delafgørelsen vedrørte opsættende virkning af Holbæk Kommunes påbud om indstilling af hardball-aktivitet på en ejendom. Klageren ønskede, at sagen blev belyst fra alle sider, og fremførte flere argumenter mod delafgørelsen og kommunens påbud.

Klagerens indvendinger mod delafgørelsen

Klageren anførte, at der ikke var sket partshøring i delafgørelsen, og at klagerens side af sagen ikke var blevet taget i betragtning. Det blev fremhævet, at virksomheden ikke var i strid med lokalplanen, og at den ikke medførte væsentlige miljøbelastninger. Klageren påpegede desuden, at delafgørelsen havde store økonomiske konsekvenser, da virksomheden havde måttet lukke pr. 1. januar 2017 på grund af påbuddet, hvilket truede dens eksistens.

Forudgående dialog med kommunen og politiet

Det blev oplyst, at klageren inden virksomhedens start havde kontaktet Holbæk Kommune for information og rådgivning vedrørende etablering af en workshop og airsoftbane. Klageren blev henvist til Miljø- og Fødevareministeriet for vejledning om lydgener og afstand til naboskel, hvorefter Midt- og Vestsjællands Politi gav tilladelse til skydning med airsoftvåben. Holbæk Kommune havde efterfølgende kontaktet klageren på baggrund af en naboklage og udtrykt vilje til at finde plads til aktiviteten samt undskyldt for manglende rådgivning. Kommunen havde også antydet, at sagen kunne lægges til side, hvis naboklagen blev trukket tilbage.

Urimelige klager og kommunens sagsbehandling

Klageren fandt det urimeligt, at kommunen lagde ubegrundede klager over støj og parkering til grund i sin sagsbehandling, især da virksomheden havde været lukket ned siden 1. januar 2017. Klageren havde desuden afholdt betydelige udgifter til at flytte indgangen tilbage til Lundemarksvej efter kommunens ønske for at mindske gener for naboerne. Klageren var uforstående over for både påbuddet og afvisningen af opsættende virkning.

Proportionalitets- og lighedsprincippet

Klageren argumenterede for, at det var i strid med proportionalitetsprincippet at lukke virksomheden på baggrund af én klage, og at virksomheden ikke var i strid med plangrundlaget for området. Det blev fremhævet, at kommunen hele tiden havde været inddraget, og at virksomheden havde gjort alt for at samarbejde med myndighederne. Klageren udtrykte også uforståelse over, at en sprogskole og en bilforhandler var tilladt i lokalplanområdet, mens virksomhedens workshop, der reparerede airsoftvåben og var en håndværksvirksomhed, ikke var det. Dette ansås for at være en overtrædelse af lighedsprincippet, da kommunen angiveligt misbrugte sine beføjelser ved kun at udplukke klagerens virksomhed.

Klagesagens forløb

Den 20. december 2016 klagede klageren til Natur- og Miljøklagenævnet (nu Planklagenævnet) over kommunens påbud og anmodede om opsættende virkning. Kommunen fremsendte sine bemærkninger den 6. januar 2017. Planklagenævnet traf delafgørelse den 15. marts 2017, hvor det blev fastslået, at der ikke var grundlag for at tillægge klagen opsættende virkning.

Planklagenævnet har behandlet klagerens anmodning om genovervejelse af delafgørelsen vedrørende opsættende virkning af Holbæk Kommunes påbud om indstilling af hardball-aktivitet.

Regler for opsættende virkning

Planklagenævnet henviste til, at hovedreglen i Planloven § 58, stk. 1, nr. 3 er, at klager over afgørelser efter denne bestemmelse ikke har opsættende virkning. Nævnet kan dog bestemme, at en klage skal tillægges opsættende virkning, hvis særlige grunde taler herfor, jf. Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 3. Kriterierne for at tillægge opsættende virkning er beskrevet i lovens forarbejder og omfatter blandt andet aktivitetens karakter, tidspunktet for påbegyndelse samt de økonomiske og andre konsekvenser af en standsning. Det afgørende er, om det er overvejende sandsynligt, at der foreligger en væsentlig overtrædelse af loven.

Nævnets vurdering

En delafgørelse om opsættende virkning skal kunne træffes hurtigt og primært på grundlag af allerede foreliggende oplysninger. Efter en samlet vurdering af kommunens og klagerens oplysninger fandt Planklagenævnet ikke grundlag for at tillægge klagen opsættende virkning i delafgørelsen af 15. marts 2017.

Konklusion på genovervejelsen

Planklagenævnet konstaterede, at klagerens henvendelse af 12. april 2017 ikke indeholdt nye oplysninger, der gav anledning til at træffe en ny delafgørelse vedrørende opsættende virkning. Nævnet fastholdt derfor sin tidligere delafgørelse af 15. marts 2017. Det blev understreget, at delafgørelsen alene forholdt sig til spørgsmålet om opsættende virkning og ikke til selve klagesagens udfald. Planklagenævnet ville senere tage stilling til de spørgsmål, der var rejst i klagen.