Klage over Rødovre Kommunes afgørelse om forsat lovlig anvendelse af ejendom

Rødovre Kommune traf den 2. september 2016 afgørelse om, at anvendelsen af en ejendom på [adresse1]-[adresse2] var eksisterende lovlig i forhold til lokalplan nr. 122. En nabo klagede over denne afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet, og sagen blev den 1. februar 2017 overført til Planklagenævnet, jf. Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2. Klagen omhandlede primært, at ejendommens anvendelse var i strid med lokalplanen, og at der ikke var tale om fortsat lovlig anvendelse. Klageren oplevede store gener fra naboejendommen.

Ejendommens historik og lokalplaner

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 122, vedtaget i 2010, som afløste lokalplan nr. 62 fra 1998. Begge lokalplaner udlægger området til blandet bolig og erhverv. Før disse lokalplaner var ejendommen omfattet af byplanvedtægt nr. 18 fra 1962, der udlagde området til industri, værksted og oplag.

• Byplanvedtægt nr. 18 (1962): Området var forbeholdt industri, værkstedsvirksomhed, oplag samt tilknyttet forretningsvirksomhed.
• Lokalplan nr. 62 (1998): Indeholdt bestemmelser om, at der ikke måtte foretages udendørs oplag (§ 11.1).
• Lokalplan nr. 122 (2010): Fastlægger området til etagebebyggelse for helårsboliger og erhverv, herunder mindre værksteds- og håndværksvirksomheder. Den gentager forbuddet mod udendørs oplag (§ 9, stk. 5) og specificerer områdets anvendelse (§ 3, stk. 1).

Forløbet før kommunens afgørelse

Sagen startede med en naboklage den 26. januar 2016 over gener fra ejendommen. Rødovre Kommune oplyste den 2. februar 2016, at anvendelsen måtte betragtes som fortsat lovlig i henhold til Planlovens § 56, stk. 2. Efter yderligere korrespondance og en klage fra naboen over manglende klagevejledning, traf kommunen den 30. marts 2016 en afgørelse om fortsat lovlig anvendelse. Denne afgørelse blev også påklaget. Kommunen genoptog herefter sagen og foretog tilsyn på ejendommen den 23. juni 2016.

Kommunens afgørelse

Rødovre Kommune traf den 2. september 2016 en ny afgørelse, hvor de fastholdt, at anvendelsen af ejendommen var fortsat lovlig. Kommunen begrundede dette med, at en lokalplan ikke udløser handlepligt, og at eksisterende lovligt etablerede virksomheder kan fortsætte. De henviste til Planlovens § 56, stk. 2 og anførte, at retten til anvendelse bortfalder, hvis den ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år.

Kommunen oplyste, at ejendommen har været anvendt som entreprenør- og oplagsvirksomhed siden 1955, altså før byplanvedtægt nr. 18. Denne anvendelse har været lovlig under byplanvedtægt nr. 18 og de efterfølgende lokalplaner. Kommunen vurderede, at den nye ejers anvendelse ikke udgjorde en planmæssig relevant ændring, da begge virksomheder faldt under samme kategori (bygge- og anlægsvirksomhed). De konkluderede, at der ikke var sket kontinuitetsbrud, selvom ejendommen havde stået tom i to år mellem ejerskifterne i 2014 og 2016.

Klagens indhold

Klageren gjorde gældende, at ejendommen ikke levede op til lokalplan nr. 122, især med hensyn til udendørs oplag af nye varer og opsætning af reoler, hvilket var i strid med lokalplan nr. 122, § 9, stk. 5, og den tidligere lokalplan nr. 62, § 11.1. Klageren anførte også, at den nye virksomhed ikke kunne betragtes som en håndværksvirksomhed, og at der ikke var tale om fortsat lovlig anvendelse, da den tidligere ejer ifølge klageren ikke havde haft et lovligt udendørs lager. Klageren påpegede, at kommunen ikke havde fremsendt dokumentation for et sådant lovligt lager. Den nye ejer oplyste, at oplag af materialer ville begrænse sig, og at der kun var et par mindre lastbiler og varevogne, der kom om morgenen og om eftermiddagen.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Rødovre Kommunes afgørelse om eksisterende lovlig anvendelse.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål vedrørende en kommunes afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kunne ikke behandle klagepunktet om det opsatte hegn, da kommunen ikke havde truffet afgørelse herom.

Vurdering af eksisterende lovlig anvendelse

Lokalplanbestemmelser er bindende, jf. Planlovens § 18, men en lokalplan udløser ingen handlepligter for eksisterende lovlig brug. En hidtidig ret til at udnytte en ejendom i strid med en lokalplan bortfalder dog, hvis retten ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 4.

Nævnet konstaterede, at ejendommen siden 1955 har været anvendt som entreprenør- og oplagsvirksomhed, hvilket var lovligt ved vedtagelsen af byplanvedtægt nr. 18 i 1962 og de efterfølgende lokalplaner.

Planklagenævnet fandt ikke, at der var sket en planlægningsmæssig relevant ændring af anvendelsen. Nævnet lagde vægt på, at karakteren af aktiviteten – oplag og tilhørende trafik – var uændret, selvom aktivitetsniveauet eventuelt var intensiveret. Det afgørende var den faktiske anvendelse, ikke CVR-registreringen.

Vurdering af kontinuitetsbrud

Nævnet vurderede, om der var sket et kontinuitetsbrud i henhold til Planlovens § 56, stk. 4. Kommunens digitale oversigtskort viste betydeligt oplag gennem årene, og der var ingen oplysninger om, at aktiviteterne skulle have været indstillet i flere år før ejerskiftet i 2014. Ejendommen stod tom fra oktober 2014 til januar 2016, hvilket er mindre end tre år.

På baggrund heraf fandt Planklagenævnet, at der ikke var sket kontinuitetsbrud.

Afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Rødovre Kommunes afgørelse af 2. september 2016. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden seks måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Natur- og Miljøklagenævnet m.v. § 2.