Afgørelse om Hørsholm Kommunes afslag på genoptagelse af dispensationssag vedrørende bebyggelsesgrad

Sagen omhandler en klage over Hørsholm Kommunes afslag på genoptagelse af en dispensationssag vedrørende opførelsen af et udhus på ejendommen [adresse1]. Udhuset på 11 m² blev opført i strid med Partiel Byplanvedtægt nr. 6's bestemmelser om bebyggelsesgrad.

Forhistorie og tidligere afgørelser

Den 8. februar 2016 afgjorde Hørsholm Kommune, at udhuset var i strid med byplanvedtægten, og at dispensation var nødvendig. En klage over denne afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet blev afvist den 21. april 2016 på grund af for sen gebyrbetaling. Kommunen meddelte herefter et påbud om lovliggørelse den 7. april 2016. En efterfølgende klage over påbuddet blev afvist af nævnet den 22. juli 2016, da den indholdsmæssigt var en gentagelse af den tidligere afviste klage. Kommunens oprindelige afgørelse af 8. februar 2016 stod således ved magt.

Anmodning om genoptagelse

Klager indsendte den 16. august 2016 en fornyet ansøgning om dispensation til det allerede opførte udhus. Ansøgningen var begrundet med flere punkter:

• Primært: At tillæg for vejareal skulle medregnes i ejendommens bebyggelsesgrad.
• Subsidiært: At forskellen på murtykkelser mellem standardbyggeri fra 1962 og moderne byggeri (minimum 125 mm) skulle give fradrag i bebyggelsesgraden, da moderne, tykke ydervægge til energieffektivitet lægger beslag på over 4% af bebyggelsesgraden.
• Mere subsidiært: At overskridelsen af bebyggelsesgraden hørte under bagatelgrænsen, hvorfor Hørsholm Kommune burde meddele dispensation.

Klager anførte desuden, at udhuset ønskedes bevaret for at undgå unødig ressourcespild og økonomisk tab. Det blev også fremført, at udhuset var opført ud fra en lighedsbetragtning, idet en fjerdedel af de omkringboende havde en bebyggelsesgrad højere end 20%, og at ejer var blevet misinformeret om, at udhuse ikke talte med i bebyggelsesgraden. Endvidere blev det anført, at Partiel Byplanvedtægt nr. 6 havde mistet sin lovmæssighed.

Kommunens afslag og klage til nævnet

Den 1. september 2016 afviste Hørsholm Kommune at genoptage dispensationssagen med den begrundelse, at der ikke var fremkommet nye oplysninger. Kommunen fastholdt, at nye energibestemmelser i bygningsreglementet ikke medførte en indskrænkning i byggeretten, der kunne danne grundlag for dispensation efter Planlovens § 19, stk. 1. Klager påklagede herefter kommunens afslag til Natur- og Miljøklagenævnet den 29. september 2016. Klagen til nævnet blev behandlet efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4. Klager anmodede desuden om opsættende virkning i forhold til kommunens politianmeldelse. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62, stk. 1.

Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Hørsholm Kommunes afslag på genoptagelse af dispensationssagen. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.

Nævnets kompetence og tidligere afgørelser

Nævnet kunne efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 alene tage stilling til retlige spørgsmål, herunder om kommunen var forpligtet til at genoptage sagen. Nævnet kunne ikke realitetsbehandle spørgsmålet om selve dispensationen, da kommunens oprindelige afgørelse af 8. februar 2016 stod ved magt som følge af nævnets tidligere afvisninger af klager.

Kriterier for genoptagelsespligt

En myndighed har pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger:

• Nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for et andet resultat.
• Væsentlige sagsbehandlingsfejl fra kommunens side.
• Væsentlige nye retlige forhold, f.eks. hvis domstolene har underkendt kommunens fortolkning eller praksis i en tilsvarende sag.

Nævnets vurdering af genoptagelsesanmodningen

Natur- og Miljøklagenævnet fandt, ligesom kommunen, at de fremførte oplysninger om beregning af bebyggelsesgrad og overskridelsens størrelse ikke havde karakter af nye faktiske oplysninger. Vedrørende klagers anbringender om murtykkelser i henhold til bygningsreglementet, bemærkede nævnet, at det ikke er klagemyndighed efter bygningsreglementet, og kommunens vurdering herom måtte lægges til grund. Der var således ikke tale om nye væsentlige oplysninger, der kunne have ført til en anden afgørelse, hvis de havde foreligget tidligere.

Konklusion

På baggrund heraf fandt Natur- og Miljøklagenævnet ikke, at kommunen havde været forpligtet til at genoptage sagen til fornyet behandling. Klagen over Hørsholm Kommunes afslag på genoptagelse af dispensationssagen blev derfor ikke imødekommet.