Planklagenævnets afgørelse om afslag på dispensation til udhus og pergola på Margrethevej

Nyborg Kommune meddelte den 20. juni 2016 afslag på dispensation fra lokalplanen til lovliggørelse af et udhus på 10 m² og en pergola på ejendommen [adresse1]. Afgørelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet den 7. juli 2016, og sagen blev overført til Planklagenævnet den 1. februar 2017 i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2.

Klager gjorde gældende, at pergolaen ikke kræver dispensation fra lokalplanen, og at kommunens afslag på lovliggørende dispensation var i strid med lighedsgrundsætningen.

Plangrundlag og bebyggelsens omfang

Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 209: Bevaringsværdige ejendomme på Margrethevej og Skræddergyden fra 2008. Lokalplanen indeholder bestemmelser om bebyggelsens ydre fremtræden og omfang:

• Lokalplanens § 7, stk. 4: Ny bebyggelse skal opføres med pudset/vandskuret murværk i hvide/lyse nuancer og tage i kobber/zink med helvalm eller ensidig taghældning (max. 20°).
• Lokalplanens § 8, stk. 1: Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25.
• Lokalplanens § 8, stk. 2: Ny bebyggelse skal placeres inden for byggefelter, og det samlede etageareal må maksimalt være 339 m² inkl. garager, udhuse m.m.

Sagsforløb og kommunens begrundelse

Klager ansøgte den 8. april 2016 om lovliggørelse af et udhus på 7 m², en overdækket terrasse på 23 m², et udhus på 10 m² samt en pergola. Kommunens Teknik- og Miljøudvalg meddelte den 6. juni 2016 lovliggørende dispensation for udhuset på 7 m² og den overdækkede terrasse, men afslog lovliggørelse af udhuset på 10 m² og pergolaen. Kommunen varslede samtidig påbud om nedrivning af disse.

Kommunens afgørelse af 20. juni 2016 begrundede afslaget med, at udhuset på 10 m² var i strid med lokalplanens § 7, stk. 4 (fladt tag), og § 8, stk. 2 (placeret uden for byggefeltet og overskridelse af maksimalt etageareal på 339 m²). Pergolaen blev anset for at være en fast konstruktion, der skulle placeres inden for byggefeltet i strid med lokalplanens § 8, stk. 2.

Kommunen oplyste senere, at en pergola af sædvanlig størrelse normalt ikke kræver tilladelse, men at den konkrete pergola var på størrelse med en dobbelt carport og derfor betragtedes som bebyggelse. Kommunen henviste desuden til tidligere dispensationer for naboejendomme ([adresse2] og [adresse3]), hvor der var givet tilladelse til at opføre garager og udhuse uden for byggefeltet og med overskridelse af det maksimale etageareal.

Planklagenævnet tog stilling til de retlige spørgsmål i sagen i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet vurderede, om Nyborg Kommune havde hjemmel i planloven til at meddele afslag på dispensation, herunder om afgørelsen opfyldte forvaltningslovens krav til begrundelse.

Krav om dispensation

Det følger af Planlovens § 18, at lokalplanbestemmelser er bindende. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation fra kommunen.

Vurdering af pergolaen

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at den opførte pergola havde karakter af bebyggelse, da den i omfang, dimensioner og materialer svarede til en dobbelt carport. Begrebet "bebyggelse" omfatter faste konstruktioner og anlæg, når lovens anvendelse er begrundet i de hensyn, loven tilsigter at varetage, jf. byggelovens § 2, stk. 2. Pergolaen var derfor omfattet af lokalplanens bestemmelser om ny bebyggelse, herunder § 7, stk. 4, og § 8, stk. 2, og krævede dispensation.

Vurdering af udhuset på 10 m²

Udhuset havde fladt tag og var placeret uden for byggefeltet, og det samlede etageareal oversteg de 339 m². Udhuset var således ikke i overensstemmelse med lokalplanens § 7, stk. 4, og § 8, stk. 2, og krævede derfor dispensation.

Forvaltningslovens begrundelseskrav

Efter Forvaltningslovens § 22 skal en skriftlig afgørelse indeholde en begrundelse, medmindre parten får fuldt medhold. Begrundelsen skal henvise til de retsregler, afgørelsen er truffet efter, og angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. Forvaltningslovens § 24, stk. 1. Desuden skal den om fornødent indeholde en kort redegørelse for de faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning, jf. Forvaltningslovens § 24, stk. 2.

Nyborg Kommune havde i sin afgørelse alene henvist til de lokalplanbestemmelser, som udhuset og pergolaen forudsatte dispensation fra. Der var ingen henvisning til Planlovens § 19, stk. 1 eller Planlovens § 19, stk. 2 om dispensation fra en lokalplan, og det fremgik ikke, hvilke hovedhensyn der havde været bestemmende for afslaget. Planklagenævnet fandt, at denne mangel var væsentlig, da kommunen heller ikke i sin udtalelse til nævnet havde angivet en sådan begrundelse.

Afgørelse

Planklagenævnet ophævede Nyborg Kommunes afgørelse af 20. juni 2016 og hjemviste sagen til fornyet behandling. Kommunen skal træffe en ny afgørelse, hvor den tager stilling til, om der kan meddeles dispensation fra de relevante lokalplanbestemmelser, og begrunder afgørelsen med angivelse af de hovedhensyn, der har været bestemmende for den skønsmæssige vurdering. Kommunen skal samtidig forholde sig til klagerens anbringende om den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.