Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om afslag på dispensation til facadebeklædning med naturskifer

Sagen omhandler en klage over Herning Kommunes afslag på dispensation til at anvende naturskifer som facadebeklædning på en ejendom i Snejbjerg. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 51.B10.1, vedtaget den 26. februar 2008, hvis § 8, stk. 2, regulerer ydervæggenes materiale og farve. Bestemmelsen foreskriver, at ydervægge på ny bebyggelse skal udføres som blank mur i tegl, pudset eller vandskuret mur i lyse farver, træ eller beton, med mulighed for partielle dele i let pladebeklædning og zink.

Klager ønskede at opføre et nyt enfamiliehus beklædt med mørk naturskifer og tagpap på taget, hvilket krævede dispensation fra lokalplanen. Herning Kommune meddelte afslag den 28. juni 2016 efter forudgående naboorientering. Kommunen begrundede afslaget med, at naturskiferens mørke og tunge udtryk ikke var foreneligt med lokalplanens intentioner om en lys og let karakter for området, og at bygninger hovedsageligt skulle fremstå i murede overflader. Kommunen bemærkede dog, at de ville være indstillet på at godkende naturskifer, hvis det blev anvendt partielt på mindre dele af facaderne, så bygningens hovedindtryk fortsat fremstod som murede overflader.

Fire naboer indsendte bemærkninger, der alle udviste modstand mod dispensationen. Deres indsigelser inkluderede bekymring for genskin og lysgener, at huset ville skille sig ud, samt at lokalplaner skulle overholdes, og at andre ejendomme i området havde fået afslag på lignende materialer, hvilket rejste spørgsmål om lighedsgrundsætningen.

Klager anførte, at kommunens hensyn ikke var gyldige eller holdbare, herunder at afslag til andre ejendomme ikke var et relevant hensyn, at naboernes betænkeligheder vedrørende naturskiferens påvirkning, blankhed og refleksion var uberettigede, og at kommunens vurdering af facadebeklædningens forenelighed med lokalplanens intentioner var forkert. Klagen blev indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet den 13. juli 2016 i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven. Nævnet understregede, at lokalplanbestemmelser er bindende for borgerne i henhold til Planlovens § 18, og at afvigelser kræver dispensation.

Kommunens skønsmæssige vurdering og hjemmel

Anvendelsen af naturskifer som facadebeklædning var ikke i overensstemmelse med lokalplanens § 8, stk. 2, og krævede derfor dispensation. Kommunen havde hjemmel til at meddele afslag på dispensation efter en konkret vurdering i henhold til Planlovens § 19, stk. 1. Nævnet fastslog, at kommunens afgørelse var baseret på en skønsmæssig vurdering, som Natur- og Miljøklagenævnet ikke kunne efterprøve med hensyn til hensigtsmæssighed eller rimelighed. Nævnet kunne dog efterprøve, om afgørelsen var i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper, herunder lighedsgrundsætningen, og om den var båret af usaglige hensyn.

Lighedsgrundsætningen

Nævnet vurderede, at der ikke var grundlag for at antage, at kommunens afslag var udtryk for usaglig forskelsbehandling af klager. Kommunen havde oplyst, at de ikke havde kendskab til andre meddelte dispensationer til facadebeklædning i området, der afveg fra lokalplanen.

Saglighed af hensyn

Herning Kommunes begrundelse for afslaget, at naturskiferens mørke og tunge udtryk ikke var foreneligt med lokalplanens intentioner om en lys og let karakter, blev anset for at udgøre saglige planlægningsmæssige hensyn. Det forhold, at afgørelsen også henviste til de indkomne naboudtalelser, som var en del af den lovbestemte naboorientering, gjorde ikke begrundelsen usaglig. Kommunens hidtidige praksis blev også anset for et relevant og sagligt hensyn, så længe kommunen foretog en konkret og individuel vurdering af ansøgningen, hvilket var sket i denne sag.

Natur- og Miljøklagenævnet fandt på denne baggrund ikke grundlag for at fastslå, at Herning Kommune havde varetaget usaglige hensyn i forbindelse med afslaget på ansøgningen om dispensation. Kommunens afgørelse blev derfor stadfæstet. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62, stk. 1.