Afslag på dispensation fra lokalplan om stiudlæg ophævet på grund af forkert retslig vurdering

Sagen omhandler en ansøgning om dispensation fra en lokalplan i Fredensborg Kommune i forbindelse med en arealoverførsel. Arealoverførslen krævede dispensation fra lokalplanens § 7, stk. 2, som udlagde et areal til en offentlig sti.

Kommunens afslag

Fredensborg Kommune meddelte afslag på ansøgningen. Kommunen var oprindeligt positivt indstillet, men efter en naboorientering vurderede kommunen, at stiudlægget var en del af lokalplanens formål om at sikre et sammenhængende stinet. Derfor mente kommunen, at bestemmelsen var et af planens principper, som der ikke kunne dispenseres fra.

Klagerens synspunkter

Klageren anførte, at kommunen tidligere havde givet en lignende dispensation til en naboejendom, og at et afslag derfor var i strid med det forvaltningsretlige lighedsprincip. Desuden henviste klageren til en tidligere e-mail fra kommunen, hvor det blev tilkendegivet, at en dispensation var mulig, da stien ikke længere var aktuel at realisere.

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede Fredensborg Kommunes afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen.

Vurdering af dispensationsmulighed

Nævnet vurderede, om kommunens afslag var baseret på en korrekt juridisk forståelse. Ifølge Planloven § 19, stk. 1 kan en kommune dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Principperne i en lokalplan er typisk planens formålsbestemmelse og de overordnede anvendelsesbestemmelser.

Nævnet fandt, at bestemmelsen om det specifikke stiudlæg i lokalplanens § 7, stk. 2, ikke udgjorde et af planens principper. Nævnet lagde vægt på, at lokalplanens formålsbestemmelse var generelt formuleret og ikke specifikt henviste til det pågældende stiudlæg. Bestemmelsen kunne derfor ikke anses for at være et bærende princip, som der ikke kunne dispenseres fra.

Da kommunens afslag var baseret på en forkert retslig opfattelse af, at den var afskåret fra at dispensere, var afgørelsen ugyldig. Sagen blev derfor hjemvist, så kommunen kunne foretage en konkret, skønsmæssig vurdering af, om den ønskede at meddele dispensationen.