Dispensation fra lokalplan vedrørende grundstørrelse, bygningshøjde og facadehøjde

Sagen omhandler en klage over Fredensborg Kommunes afgørelse om at dispensere fra lokalplan nr. 88 i forbindelse med et byggeprojekt for 136 rækkehuse. Klagen er indgivet af en grundejerforening, som er uenig i kommunens dispensationer vedrørende grundstørrelser, bygningshøjder og facadehøjder.

Lokalplanens bestemmelser

Lokalplan nr. 88 fastlægger rammerne for et nyt tæt-lavt boligområde. De relevante bestemmelser for sagen er:

• Grundstørrelse: Mindst 160 m² i delområde C, jf. § 4.3.1.
• Bygningshøjde: Ingen del af bygningens ydervæg eller tag må overstige 8,5 meter over fastlagt niveauplan, jf. § 7.2.3.
• Facadehøjde: For boliger i to etager må facaden højst være 6,0 meter, jf. § 7.2.6.
• Arealanvendelse: Arealet mellem skel mod landsbyområdet (delområde A) og en byggelinje på 15 meter kan anvendes til fællesarealer, haver og stier, men ikke til boligveje eller p-pladser, jf. § 9.3.3.

Kommunens afgørelse

Fredensborg Kommune meddelte den 11. april 2016 dispensation fra flere af lokalplanens bestemmelser:

• Grundstørrelser tillades reduceret til mellem 107-128 m².
• Bygningshøjden for boliger i 1½ etage tillades øget til 9,2 meter.
• Facadehøjden for boliger i 2 etager tillades øget til 6,7 meter. Kommunen fastholdt samtidig, at boligveje og p-pladser ikke må placeres i den fastlagte bræmme mod landsbyområdet, hvilket krævede en justering af byggeprojektets situationsplan.

Klagen

Klager anførte, at dispensationerne forringer områdets attraktivitet og er et forsøg på at maksimere antallet af boliger uden hensyn til lokalplanen. Der blev udtrykt bekymring for, at forbuddet mod p-pladser i den "grønne kile" vil skabe parkeringsproblemer og sikkerhedsrisici, da beboere kan få op til 200 meter til deres bil. Klager rejste også spørgsmål om bebyggelsesprocent og placering af legearealer.

Natur- og Miljøklagenævnet fandt ikke grundlag for at give medhold i klagen. Nævnet kan i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 4 kun tage stilling til retlige spørgsmål og ikke til, om kommunens afgørelse er hensigtsmæssig.

Vurdering af dispensationerne

En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis det ikke strider mod planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Principperne i en lokalplan er typisk formåls- og anvendelsesbestemmelser samt den overordnede struktur.

Nævnet vurderede, at de bestemmelser, der blev dispenseret fra (grundstørrelse, bygningshøjde og facadehøjde), er detaljerede, bebyggelsesregulerende bestemmelser. Lokalplanens formålsbestemmelse er bredt formuleret og henviser ikke specifikt til disse detaljerede mål, hvorfor de ikke kan anses for at være en del af planens bærende principper. Derfor havde kommunen den fornødne hjemmel til at meddele dispensationerne. Nævnet kan ikke efterprøve kommunens skønsmæssige vurdering af, om dispensationerne var rimelige.

Øvrige klagepunkter

• Placering af veje og p-pladser: Kommunens afgørelse om, at veje og p-pladser ikke må placeres i et bestemt område, var en fastholdelse af lokalplanens § 9.3.3 og ikke en dispensation. Denne del af afgørelsen kunne derfor ikke behandles som en klage over en dispensation.
• Bebyggelsesprocent og legearealer: Da kommunen endnu ikke havde truffet en endelig afgørelse om disse forhold, kunne nævnet ikke behandle disse klagepunkter.

På baggrund af ovenstående stadfæstede Natur- og Miljøklagenævnet Fredensborg Kommunes afgørelse.