Planklagenævnets afgørelse om lokalplan nr. 1.156 for [adresse1], Helsingør – overensstemmelse med kommuneplan og mulighed for diskotek

Helsingør Kommune vedtog den 29. marts 2016 lokalplan nr. 1.156 for [adresse1] i Helsingør. Afgørelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet den 3. maj 2016, og sagen blev pr. 1. februar 2017 overført til Planklagenævnet. Klageren anførte primært, at lokalplanen var ugyldig, da den angiveligt stred mod den gældende kommuneplan.

Sagens Forhistorie

Sagen har sin baggrund i en tilladelse fra Helsingør Kommune den 14. oktober 2013 til ombygning af ejendommen til pub og diskotek. Denne tilladelse blev påklaget af omboende til Natur- og Miljøklagenævnet, som den 23. september 2014 hjemviste sagen til kommunen. Nævnet fandt, at anvendelsen til pub og diskotek ikke var en videreførelse af den hidtidige anvendelse som teater og ikke kunne dispenseres fra den dagældende byplanvedtægt. Som følge heraf vedtog Helsingør Kommune lokalplan 1.156 den 29. marts 2016 med henblik på retlig lovliggørelse af ejendommens anvendelse.

Kommuneplanens Rammer

Lokalplanområdet er omfattet af Helsingør Kommunes ”Kommuneplan 2013-2025”, specifikt rammeområde nr. 1.C.1 Bykernen, som er udlagt til centerformål. Kommuneplanen definerer ”privat service” bredt til at omfatte ”hotel- og restaurationsvirksomhed samt forlystelsesvirksomhed og kulturelle aktiviteter”. Det fremgår dog, at privat service ikke kan etableres i stueetagen ud mod hovedstrøgene i Helsingør bykerne.

Lokalplanens Indhold

Lokalplan nr. 1.156 fastlægger i sin formålsbestemmelse i § 1, at formålet er at fastlægge anvendelsen. Anvendelsesbestemmelsen i § 3 udlægger området til privat service, herunder restauranter, teatre, værtshuse, pubber, diskoteker, caféer og lignende inden for de eksisterende bygningsrammer. Der kan tillige indrettes til kontorformål.

Klagerens Anbringender

Klageren, en sammenslutning af omboende repræsenteret ved advokat, gjorde gældende, at lokalplanen var i strid med kommuneplanens ordlyd og principper. Specifikt blev det anført, at:

• Lokalplanens formålsbestemmelse i § 1 var indholdsløs og ikke opfyldte kravene i Planlovens § 15, stk. 1.
• Der ikke var hjemmel i kommuneplanen til at muliggøre et diskotek, da dette ikke var omfattet af anvendelseskategorien restaurant/café i kommuneplanens rammebestemmelse 1.C.1, litra d.
• Det ville være i strid med kommuneplanen at planlægge for publikumsorienteret anvendelse uden for hovedstrøgene, herunder på Søstræde.
• Der ikke var hjemmel i Planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 2 til planlægning af miljøbelastende anvendelse som et diskotek i et primært boligområde.

Kommunens Svar

Helsingør Kommune fastholdt, at lokalplanen var lovlig og gyldig. Kommunen anførte, at lokalplanens udlægning til private services var i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser, da ”privat service” dækker over ”restaurationsvirksomhed samt forlystelsesvirksomhed og kulturelle aktiviteter”, hvilket et diskotek er omfattet af. Kommunen afviste, at kommuneplanen forhindrede publikumsorienteret anvendelse uden for hovedstrøgene. Vedrørende formålsbestemmelsen henviste kommunen til, at lokalplanen alene tilsigtede at lovliggøre den eksisterende anvendelse, og at formålsbestemmelsen i § 1 skulle læses i sammenhæng med anvendelsesbestemmelsen. Endelig afviste kommunen, at Planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 2 indeholdt et forbud mod miljøbelastende virksomhed i områder med blandede byfunktioner, og anførte, at diskoteket opfyldte vejledende støjgrænser.

Planklagenævnet kunne ikke give klageren medhold i klagen over Helsingør Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. 1.156 ”[adresse1] i Helsingør”. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Planklagenævnets Kompetence

Planklagenævnet er kompetent til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette inkluderer spørgsmålet om, hvorvidt en lokalplan er i overensstemmelse med kommuneplanen. Nævnet kan derimod ikke efterprøve kommunens skøn over lokalplanens hensigtsmæssighed.

Overensstemmelse med Kommuneplanen

Nævnet vurderede, at en lokalplan ikke må stride mod kommuneplanen, jf. Planlovens § 13, stk. 1, nr. 1. Lokalplanens § 3, der udlægger området til privat service, herunder diskoteker, blev fundet at være i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelse 1.C.1. Nævnet lagde vægt på, at begrebet ”privat service” i kommuneplanen omfatter ”forlystelsesvirksomhed”, og at et diskotek er omfattet heraf og almindeligvis placeres i bykernen. Nævnet fandt heller ikke, at kommuneplanen forhindrer planlægning for publikumsorienteret anvendelse uden for hovedstrøgene.

Lokalplanens Formålsbestemmelse

Planklagenævnet fandt, at lokalplanen opfyldte kravene i Planlovens § 15, stk. 1 om, at en lokalplan skal indeholde oplysninger om planens formål og fastlægge den planlægningsmæssige begrundelse. Nævnet lagde vægt på, at lokalplanen alene gælder for den specifikke ejendom, og at formålet udelukkende var at fastlægge anvendelsen af denne ejendom.

Forhold til Planlovens § 11 b

Nævnet afviste klagerens anbringende om, at Planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 2 indeholder et forbud mod planlægning af miljøbelastende byfunktioner i områder med blandede byfunktioner. Bestemmelsen fastsætter rammer for indholdet af lokalplanen med hensyn til områder for blandede byfunktioner, men indeholder ikke et sådant forbud. Derfor fandt nævnet ikke, at kommuneplanens rammebestemmelser med henvisning til denne paragraf måtte fortolkes som manglende hjemmel til lokalplanlægning for et diskotek i Søstræde.

Afgørelse

På baggrund af ovenstående kunne Planklagenævnet ikke give medhold i klagen. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.