Afgørelse om afslag på dispensation til husbåde i Sønderborg Lystbådehavn

Sagen omhandler Sønderborg Kommunes afslag på en ansøgning om dispensation til etablering af husbåde i Lystbådehavnen. Ansøgningen vedrørte muligheden for at placere husbåde i et område, der ifølge den gældende lokalplan var udlagt til lystbådehavn med tilhørende faciliteter, men ikke specifikt til beboelse i form af husbåde. Kommunen vurderede, at en sådan anvendelse ville stride mod lokalplanens formål og bestemmelser for området. Denne sag er en genoptagelse af en tidligere sag (sag: 18/07136).

Baggrund for ansøgningen

Ansøger ønskede at anvende husbåde som permanente boliger eller rekreative enheder i havneområdet. Kommunen lagde vægt på, at lokalplanen havde til formål at sikre havneområdets funktion som lystbådehavn og rekreativt område, og at permanent beboelse ville ændre områdets karakter.

Kommunens afslag

Sønderborg Kommune meddelte afslag på dispensationen med henvisning til, at husbåde til beboelse ikke var forenelige med lokalplanens udlæg af området til lystbådehavn. Afslaget blev truffet i henhold til Planloven § 19, som omhandler kommunalbestyrelsens mulighed for at dispensere fra en lokalplan. Natur- og Miljøklagenævnet har i den forbindelse behandlet sagen på ny for at vurdere kommunens afslag.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Sønderborg Kommunes afslag på dispensation til husbåde i Lystbådehavnen.

Nævnets begrundelse

Nævnet fandt, at kommunens afslag var i overensstemmelse med Planloven § 19. Begrundelsen var, at en dispensation til husbåde til beboelse ville ændre områdets karakter væsentligt og stride mod lokalplanens grundlæggende principper og formål.

• Lokalplanens formål: Lokalplanen udlagde området til lystbådehavn, og nævnet vurderede, at permanent beboelse i form af husbåde ikke var foreneligt med denne udlægning.
• Væsentlig ændring: Nævnet lagde vægt på, at en dispensation ville medføre en så væsentlig ændring af områdets anvendelse, at det ville kræve en ny lokalplan i stedet for en dispensation. Dette er i tråd med praksis for dispensationsadgang efter Planloven § 19, hvor der kun kan dispenseres fra bestemmelser, der ikke ændrer planens karakter væsentligt.
• Princippet om ligebehandling: Nævnet overvejede også princippet om ligebehandling og fandt, at en dispensation i dette tilfælde kunne skabe præcedens, der ville undergrave lokalplanens intentioner for hele havneområdet.

Afgørelsen understreger kommunernes ret til at håndhæve lokalplaners bestemmelser, især når ansøgninger om dispensationer potentielt ændrer et områdes grundlæggende karakter og anvendelse.