Klage over Aalborg Kommunes vedtagelse af Lokalplan nr. 5-2-105 – Boliger, Vodskov Enge

Sagen omhandler en klage fra ejeren af en ejendom på Bragenholtvej over Aalborg Kommunes endelige vedtagelse af Lokalplan nr. 5-2-105 – Boliger, Vodskov Enge, dateret 8. februar 2016. Klagen blev indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet.

Klagerens Anbringender

Klageren fremførte to hovedpunkter:

• Sagsbehandling og forløb: Klageren mente, at kommunens sagsbehandling var mangelfuld og ugennemsigtig. Det blev anført, at klageren, som lodsejer og nabo til det oprindelige forslag til voldanlæg/støjvolde, ikke blev kontaktet, orienteret eller hørt af kommunen i forbindelse med Vejdirektoratets godkendelse af projektet. Klageren påpegede, at støjvoldene, der var en forudsætning for lokalplanens gennemførelse, blev behandlet særskilt via en landzonetilladelse og miljøgodkendelse, hvilket skabte ugennemsigtighed. Derudover blev det anført, at kommunen burde have besigtiget klagerens ejendom og ikke blot udarbejdet en visualisering. Klageren oplevede desuden partiske kommentarer fra kommunen og vanskeligheder med at opnå aktindsigt.
• Fejl og mangler ved lokalplanen: Klageren anførte, at lokalplanen var mangelfuld, især vedrørende voldanlægget/støjvoldene, som var en forudsætning for bebyggelsen. Klageren følte sig visuelt påvirket af det kommende voldanlæg og mente, at der manglede nødforanstaltninger for følgende forhold:
  • Påvirkning af flagermus tæt på Vodskov Enge, herunder manglende undersøgelse og sikring under anlægsperioden samt effekten af rørlægning af Attrup-grøften.
  • Anlæggelse af kørebane for lastbiler på et § 3-beskyttet område ved Bragenholtvej under anlægsperioden.
  • Sikkerhed for skolebørn på Bragenholtvej, som er skolevej til Vodskov Skole.

Klageren fastholdt, at lokalplanforslaget burde have omfattet støjvolden, da den var en afgørende forudsætning for lokalplanens formål, og at kommunen havde anvendt en "salamimetode" ved først at godkende støjvolden særskilt og derefter reelt integrere den i lokalplanforslaget. Klageren gjorde gældende at være klageberettiget, da denne var konkret og individuelt berørt af projektet.

Kommunens Udtalelse

Aalborg Kommune påstod klagen afvist på grund af manglende klageberettigelse, idet klageren primært støttede sin klage på omstændigheder vedrørende støjvolden og dens virkning på klagerens ejendom, og ikke på forhold reguleret af lokalplanens bindende bestemmelser. Kommunen udtalte, at støjvolden var omtalt i lokalplanforslaget og miljørapporten som en forudsætning, men at den krævede særskilte godkendelser, herunder landzonetilladelse og miljøgodkendelse, grundet dens udstrækning ud over lokalplanområdet og manglende fysiske sammenhæng. Kommunen anførte, at alle borgere blev orienteret samtidigt, og at klagefrister for landzonetilladelsen og miljøgodkendelsen var oplyst og ikke påklaget. Kommunen fremhævede, at klagerens anbringender om flagermus, adgangsveje og skolebørnssikkerhed vedrørte støjvolden og var behandlet i forbindelse med miljøgodkendelsen, ikke lokalplanen.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet mulighed for at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Nævnet understregede, at det ikke kan efterprøve kommunens skøn over, hvorvidt en planvedtagelse er hensigtsmæssig, eller pålægge kommunen at tilvejebringe en plan med et andet indhold.

Afgrænsning af Sagens Indhold

Nærværende afgørelse vedrørte udelukkende Aalborg Kommunes vedtagelse af Lokalplan nr. 5-2-105 – Boliger, Vodskov Enge. Klagepunkter og spørgsmål relateret til kommunens meddelte og upåklagede landzonetilladelse (30. september 2015) og miljøgodkendelse (1. oktober 2015) til etablering af støjvolden, herunder spørgsmål om visuel påvirkning, besigtigelse, aktindsigt, flagermus, adgangsveje i anlægsperioden, lokalplanpligt, erstatning samt kommunens generelle sagsbehandling i denne forbindelse, faldt uden for nævnets kompetence i denne sag.

Klageberettigelse

Nævnet vurderede klageren som klageberettiget. Denne praksis er bred i sager om planlægning for at sikre offentlighedens inddragelse. Nævnet lagde særlig vægt på den relativt korte afstand mellem klagerens ejendom og lokalplanområdet.

Planvedtagelsen

Nævnet gennemgik kommunens procedure for planvedtagelsen i henhold til Planlovens Kapitel 6. Det blev konstateret, at kommunen havde overholdt de relevante procedurebestemmelser, herunder kravet om offentlig høring i mindst 8 uger, jf. Planlovens § 27, stk. 1, 1. pkt. og Planlovens § 24, stk. 3. Ligeledes var fristen på 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen overholdt, jf. Planlovens § 27, stk. 1, 2. pkt.. Nævnet bemærkede, at kommunen kan tage hensyn til indkomne indsigelser, men ikke er forpligtet hertil. Klagerens anbringende om ugennemsigtighed i sagsforløbet, hvor støjvolden blev behandlet særskilt, kunne ikke føre til et andet resultat, da de formelle procedurer var overholdt.

Konklusion

På baggrund af ovenstående kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen over Aalborg Kommunes afgørelse af 8. februar 2016 om endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 5-2-105 – Boliger, Vodskov Enge. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.