Klage over Sønderborg Kommunes vurdering af etablering af regnvandsbassiner

Planklagenævnet modtog en klage vedrørende Sønderborg Kommunes vurdering af, at etablering af regnvandsbassiner på [adresse1] var i overensstemmelse med gældende lokalplaner. Sagen blev overført til Planklagenævnet den 1. februar 2017 i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2.

Klagerens indsigelser

Klageren anførte primært, at kommunen manglede hjemmel til at anlægge regnvandsbassiner i de grønne områder, da dette ikke var i overensstemmelse med lokalplanernes formåls- eller anvendelsesbestemmelser. Klageren mente, at projektet var lokalplanpligtigt og desuden, at kommunen ikke havde foretaget en nabohøring.

Lokalplanernes bestemmelser

Projektet var omfattet af to lokalplaner:

Lokalplan HØ 31

Denne lokalplan fra 2003 havde til formål at sikre, at området anvendes til boliger, veje, stier og friarealer. Specifikt fremgik det af lokalplanens § 3.7, at arealer vist med priksignatur ikke måtte udstykkes til bebyggelse, men skulle udlægges til grønne friarealer.

Lokalplan HØ 13

Denne lokalplan fra 1985 havde til formål at sikre sammenhængen i de grønne områders forløb. Lokalplanens § 4, stk. 5, fastslog, at arealer vist med priksignatur og beplantningssignatur ikke måtte udstykkes til bebyggelse, men skulle udlægges som fælles opholdsareal, herunder legeplads o.lign.

Sagsforløb og kommunens vurdering

Sønderborg Kommune traf den 29. januar 2016 afgørelse om, at etableringen af regnvandsbassinerne var i overensstemmelse med lokalplanerne. Kommunen begrundede dette med, at bassinerne var beskrevet som rekreative og ville indgå i det grønne friareal. De ville følge naturligt terræn, og rekreative elementer som trædesten var tænkt ind i projektet. Skråninger ville maksimalt have en hældning på 1:5. Kommunen vurderede derfor, at bassinerne ville fremstå som rekreative anlæg og indgå i det grønne friareal og græsningsareal.

Klagerens kommentarer og kommunens udtalelse

Klageren påklagede kommunens afgørelse den 23. februar 2016 og fastholdt, at etableringen var i strid med lokalplanernes formål om at sikre grønne friarealer, som klageren mente var græsområder til frit ophold, ikke tekniske anlæg. Klageren mente, at et regnvandsbassin var et teknisk anlæg, der kunne sidestilles med bebyggelse, uanset udformning. Klageren påpegede også, at kommunen ikke havde vurderet behovet for dispensation og at en så væsentlig inddragelse af grønne opholdsarealer var lokalplanpligtig. Endelig anførte klageren, at naboerne ikke var blevet hørt. Sønderborg Kommune fastholdt den 14. marts 2016, at bassinerne var i overensstemmelse med lokalplanerne og ikke krævede dispensation, da de udformedes som rekreative anlæg. Klageren kommenterede den 26. marts 2016, at forsyningsselskabet havde udtalt, at der reelt var tale om tekniske bassiner.

Planklagenævnet tog stilling til de retlige spørgsmål i sagen, herunder om etablering af regnvandsbassiner var umiddelbart tilladt efter lokalplanerne, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Generelle principper for lokalplaner

Nævnet bemærkede, at lokalplanbestemmelser er bindende over for borgerne i henhold til Planloven § 18. Dispositioner, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladt, mens afvigende dispositioner kræver dispensation. En lokalplanbestemmelse skal være klart og præcist formuleret for at kunne håndhæves.

Vurdering af regnvandsbassiner under Lokalplan HØ 31

Lokalplan HØ 31s § 1.1 fastsætter formålet om at udlægge friarealer, og § 3.7 angiver, at visse arealer skal udlægges til grønne friarealer og ikke bebygges. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at regnvandsbassinet var umiddelbart tilladt. Dette skyldtes bassinets udformning i naturligt terræn med lave skråninger og trædesten, samt dets åbne og rekreative karakter, idet det ikke hegnes ind og er åbent for offentligheden. Nævnet vurderede, at bassinet indgik i den rekreative udnyttelse af området og som en del af friarealet. Projektet var således umiddelbart tilladt efter lokalplan HØ 31s §§ 1.1 og 3.7.

Vurdering af regnvandsbassiner under Lokalplan HØ 13

Lokalplan HØ 13s § 1 har til formål at sikre sammenhængen i de grønne områders forløb, og § 4, stk. 5, udlægger arealer til fælles opholdsareal. Nævnet fandt heller ikke her grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Bassinernes udformning og rekreative karakter, samt at de indgik i den rekreative udnyttelse af området og ikke var afspærret, var afgørende. Projektet var derfor umiddelbart tilladt efter lokalplan HØ 13s §§ 1 og 4, stk. 5.

Spørgsmål om naboorientering

Da projektet blev fundet umiddelbart tilladt efter begge lokalplaner, krævede det ikke dispensation efter Planloven § 19. Kommunen var derfor ikke forpligtet til at foretage en naboorientering i henhold til Planloven § 20, stk. 1.

Konklusion

Planklagenævnet kunne på baggrund af ovenstående ikke give klageren medhold i klagen over Sønderborg Kommunes afgørelse af 29. januar 2016. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.