Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om hævet terrasse i Svendborg Kommune

Sagen omhandler en klage over Svendborg Kommunes afgørelse af 5. november 2015, hvor kommunen vurderede, at en hævet terrasse på ejendommen [adresse1] var umiddelbart tilladt i henhold til den gældende lokalplan. Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 4 og Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17 samt Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.

Klagerens anbringender

Ejeren af naboejendommen på [adresse2] påklagede kommunens afgørelse. Klageren anførte, at terrassen var i strid med flere bestemmelser i lokalplanens § 7 (om placering af skel, krav om kommunalbestyrelsens tilladelse og [forening1]s påtegning) samt lokalplanens § 9.1 (om anvendelse af ubebyggede arealer) og § 9.6 (om terrænregulering).

Klageren fremhævede desuden, at terrassen, som er opført af træ på et terrænfremspring med en trækonstruktion på tre sider og en trappe, burde betragtes som bebyggelse i lokalplanens forstand. Det blev også oplyst, at terrænet omkring terrassen var meget varierende, og at terrassen var anlagt på grundens højeste punkt, ca. 80 cm højere end terrænet omkring huset og 4 meter fra sommerhuset.

Lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 50a – Sommerhusområde ved Elsehoved, vedtaget i marts 2005, og er beliggende i delområde E11. Lokalplanens formål er at sikre, at områderne forbliver sommerhusområde og disponeres i overensstemmelse med planens retningslinjer.

Relevante bestemmelser i lokalplanen inkluderer:

• § 7.1 om bebyggelsens omfang og placering: Angiver, at yderligere bebyggelse kun kan finde sted, hvis der er tildelt m2 til udvidelse i bilag 1, hvilket ikke er tilfældet for den pågældende ejendom.
• § 7.6 om bebyggelsens omfang og placering: Fastslår, at ingen bebyggelse i delområde E11 må opføres uden kommunalbestyrelsens godkendelse og forudgående påtegning fra [forening1]s bestyrelse.

Sagsforløb og kommunens vurdering

Svendborg Kommune meddelte oprindeligt byggetilladelse til terrassen den 16. april 2015. Denne tilladelse blev dog annulleret den 5. november 2015, da kommunen vurderede, at terrassen var lovlig og ikke krævede tilladelse. Kommunen anerkendte, at terrassen var at betragte som bebyggelse i henhold til Byggeloven § 2, stk. 2, men mente ikke, at den skulle medregnes i bebyggelsesprocenten ifølge bygningsreglementets bilag 1.

Kommunen begrundede sin afgørelse med, at lokalplanens bestemmelser om bebyggelse kun regulerede bygninger i form af boligarealer og mindre bygninger, der skulle medregnes i bebyggelsesprocenten. Kommunen fandt derfor, at lokalplanen ikke definerede omfanget af hævede terrasser. Kommunen fastholdt i sin udtalelse af 6. januar 2016, at terrassen ikke var omfattet af lokalplanens bestemmelser for bebyggelse, og at den var en naturlig del af en have, samt at der ikke var hjemmel i lokalplanen til at kræve terrassen udført i niveau med eksisterende terræn.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen om den hævede terrasse i Svendborg Kommune.

Nævnets vurdering af lokalplanens bestemmelser

Nævnet lagde til grund, at den hævede terrasse er at betragte som en bebyggelse i henhold til Byggeloven § 2, stk. 2. I modsætning til kommunens fortolkning fandt nævnet, at lokalplanens bestemmelser om bebyggelse må omfatte al bebyggelse, herunder hævede terrasser. Dette blev især begrundet med lokalplanens meget klare bestemmelse i § 7.6, der fastslår, at ingen bebyggelse må opføres uden kommunal godkendelse.

Det følger af Planloven § 18, at lokalplanbestemmelser er bindende for borgerne. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, forudsætter, at kommunen kan og vil dispensere fra bestemmelserne.

Afgørelse

Da den ansøgte, hævede terrasse ikke er i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser om bebyggelse, kan den ikke umiddelbart etableres. Natur- og Miljøklagenævnet ophævede derfor Svendborg Kommunes afgørelse af 5. november 2015 og hjemviste sagen til fornyet behandling. Kommunen skal nu træffe afgørelse om, hvorvidt den ønsker at dispensere til det ansøgte. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1.