Afslag på dispensation til opførelse af udhus i strid med lokalplan

Sagen omhandler en ansøgning om dispensation fra en lokalplan til at opføre et udhus (type B) på en fritidshusgrund i Vesthimmerlands Kommune. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 1031, som har til formål at sikre den visuelle kontakt mellem boligveje, fællesarealer og det åbne landskab.

Lokalplanens bestemmelser om udhuse

Lokalplanens § 7.8 fastsætter, at selvstændige udhuse af type A og B skal opføres på samme side af grunden. Formålet med denne bestemmelse er at sikre udsyn mellem husene. Klager ønskede at opføre et type B udhus på den modsatte side af grunden i forhold til et eksisterende type A udhus, hvilket er i strid med denne bestemmelse.

Ansøgning og kommunens afslag

Vesthimmerlands Kommune meddelte den 17. november 2015 afslag på dispensation. Kommunen vurderede, at den ansøgte placering var en væsentlig afvigelse fra lokalplanens principper. Begrundelsen for afslaget var:

• At bevare de frie kig mellem husene, som er et hovedformål i lokalplanen.
• At undgå præcedens, som på sigt kunne føre til en mere massiv og sammenhængende bebyggelse i området.
• At der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation.

Kommunen foreslog alternative placeringer, der overholdt lokalplanens bestemmelser.

Klagers argumenter

Klager anførte, at lokalplanens hensyn til udsyn ikke var relevant for den specifikke matrikel, da den ligger i udkanten af området op til en jordvold og åben mark. Klager mente desuden, at kommunens alternative forslag var uhensigtsmæssige for grundens udformning og ville kræve fældning af et levende hegn. Endelig argumenterede klager for, at en enkelt dispensation ikke ville skabe præcedens.

Natur- og Miljøklagenævnet fandt ikke grundlag for at give medhold i klagen. Nævnet kan i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 kun tage stilling til retlige spørgsmål og ikke efterprøve kommunens skønsmæssige vurderinger.

Det er fastslået, at bestemmelser i en lokalplan er bindende for borgerne, jf. Planlovens § 18. Da det ansøgte byggeri var i strid med lokalplanens § 7.8, krævede det en dispensation. At meddele en sådan dispensation er en skønsmæssig afgørelse, som det er op til kommunen at træffe.

Nævnet konkluderede, at Vesthimmerlands Kommune havde handlet inden for rammerne af planloven og ikke havde varetaget usaglige hensyn ved at meddele afslag. Kommunens afgørelse blev derfor stadfæstet.