Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om afvisning af realitetsbehandling af klage over lokalplan SK 44 vedtaget af Sorø Kommune

Sagen omhandler en klage fra ejeren af en ejendom over Sorø Kommunes vedtagelse af lokalplan SK 44 for boligbebyggelse på en tilstødende adresse. Lokalplanen blev vedtaget af Sorø Byråd den 7. oktober 2015.

Klagerens anbringende

Klageren gjorde gældende, at den vedtagne lokalplan udvider en tinglyst adgangsret fra 1896, som tilkommer husstande og gæster til den ejendom, lokalplanen omfatter. Oprindeligt benyttede kun én husstand denne færdselsret, men med den nye lokalplan er det hensigten, at der vil komme 6 til 8 nye husstande, hvilket vil medføre en betydelig forøgelse af trafikken via klagerens matrikel.

Lokalplanens indhold og forløb

Lokalplan SK 44 omfatter ejendommen [adresse1], [matrikel1], Sorø Bygrunde. Lokalplanens formålsbestemmelse i § 1 fokuserer på at bevare eksisterende bevaringsværdige bygninger, sikre at nybyggeri harmonerer med den omkringliggende købstadsbebyggelse og fastholde bymiljøet.

I lokalplanens redegørelse er den påberåbte servitut omtalt som en tinglyst adgangsret fra [adresse3] gennem dennes port fra Storgade. Lokalplanens § 13 indeholder en generel bestemmelse om, at servitutter, der er uforenelige med lokalplanen, vil blive ophævet.

Oprindeligt indeholdt forslaget til lokalplanen en specifik omtale af servitutten i § 5, stk. 1. Efter høringsperioden, hvor der indkom 8 indsigelser, besluttede Sorø Kommune dog at fjerne denne bestemmelse fra den endelige lokalplan. Begrundelsen var, at servitutten er tinglyst på nabomatriklen og derfor betragtes som et privatretligt anliggende, der falder uden for lokalplanens område.

Natur- og Miljøklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Sorø Kommunes vedtagelse af lokalplan SK 44, da klagen ikke indeholdt retlige spørgsmål, som nævnet kunne behandle.

Nævnets kompetence

Nævnets prøvelse er begrænset til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4. Dette indebærer, at nævnet kan behandle klager over, hvorvidt en plan er tilvejebragt i overensstemmelse med de retningslinjer, der er fastsat i Planloven kapitel 6 om planers tilvejebringelse. Nævnet kan derimod ikke efterprøve uenighed i planers indhold eller hensigtsmæssighed, og det har ikke mulighed for at pålægge en kommune at tilvejebringe planer med et bestemt indhold.

Servituttens karakter og relevans

Lokalplan SK 44 indeholder i § 13 en bestemmelse om ophævelse af servitutter, jf. Planloven § 15, stk. 2, nr. 16. Nævnet præciserede, at adgangen til at ophæve servitutter efter planloven alene gælder tilstandsservitutter. Den omhandlede servitut på klagerens ejendom er en privat rådighedsservitut (færdselsadgang). Sådanne rådighedsservitutter er et privatretligt anliggende, som ikke er reguleret af planloven.

Spørgsmålet om en eventuel modstrid mellem en rådighedsservitut og realiseringen af en lokalplan er et privatretligt spørgsmål, som ikke har betydning for, om lokalplanen er gyldigt tilvejebragt efter planloven. Uenighed om forståelsen af en privatretlig rådighedsservitut henhører under domstolene.

Afgørelsens konklusion

På baggrund heraf afviste Natur- og Miljøklagenævnet at realitetsbehandle sagen. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.