Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om afslag på tilladelse til ledhejseport i stål med træstruktur

Sagen omhandler en klage over Fanø Kommunes afslag på en ansøgning om tilladelse til at isætte en ledhejseport udført i stål med overflade som træstruktur i en eksisterende garage på en ejendom i Nordby. Ejendommen er omfattet af bevarende lokalplan nr. 105 for en del af Nordby, som fastsætter, at porte skal udføres som sidehængte- eller ledhejseporte og udvendigt fremstå i træ for at harmonere med husets udseende og type.

Sagens forhistorie og klagers argumenter

Klager havde tidligere, i 2011, fået afslag på en lignende ansøgning om en hvidmalet ledhejseport i stål under den daværende lokalplan nr. 33. Dette afslag blev stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet i januar 2012. Efter vedtagelsen af den nye lokalplan nr. 105 i 2013, ansøgte klager på ny i oktober 2015 om tilladelse til en ledhejseport i stål med træstruktur. Fanø Kommune meddelte igen afslag med henvisning til lokalplanens § 10.8, idet kommunen vurderede, at ansøgningen ikke bidrog med noget nyt.

Klager påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet og gjorde gældende, at kommunens skøn og vurdering var forkert. Klager henviste til, at der var udarbejdet en ny lokalplan, og at der på andre ejendomme i området var givet tilladelse til lignende porte eller carporte med beklædning i Ivarplank. Klager nævnte specifikt:

• En ejendom, hvor der angiveligt var givet tilladelse til bibeholdelse af en dobbelt ledhejseport i stål.
• En ejendom ved Svenskervej, hvor der var opført en sort ledhejseport.
• To genboere, der havde fået tilladelse til at opføre carporte med beklædning i Ivarplank.

Fanø Kommunes bemærkninger

Fanø Kommune afviste klagers sammenligninger og oplyste følgende:

• På den ejendom, hvor der angiveligt var givet tilladelse til bibeholdelse af ledhejseporte i stål, var portene udskiftet med sidehængte porte udført i træ i overensstemmelse med lokalplan nr. 105.
• Den sorte ledhejseport på ejendommen ved Svenskervej var isat ulovligt, og kommunen ville snarest rette henvendelse til ejeren med varsel om påbud om fjernelse.
• Forholdet med carporte beklædt med Ivarplank blev ikke anset for sammenligneligt med ansøgningen om en ledhejseport i stål i en eksisterende garage.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede klagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, hvilket begrænser nævnets kompetence til retlige spørgsmål. Nævnet kunne således ikke tage stilling til kommunens skønsmæssige vurdering af, om der skulle meddeles dispensation fra lokalplanens bestemmelser.

Lokalplanens bindende virkning og dispensationsmuligheder

Det blev fastslået, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne i henhold til Planlovens § 18. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, forudsætter en dispensation. En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planlovens § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. Planlovens § 19, stk. 2.

Da klagers ansøgning om en ledhejseport i stål med træstruktur ikke var i overensstemmelse med lokalplan nr. 105 § 10.8, som kræver porte udført i træ, forudsatte ansøgningen en dispensation fra lokalplanen.

Vurdering af lighedsgrundsætningen

Nævnet vurderede, om Fanø Kommune havde tilsidesat lighedsgrundsætningen, som indebærer, at sammenlignelige sager som udgangspunkt skal have samme resultat. Kommunen må ikke udøve usaglig forskelsbehandling.

Natur- og Miljøklagenævnet fandt, på baggrund af kommunens oplysninger, at der ikke var tale om sammenlignelige sager. De eksempler, klager havde fremlagt, blev afvist af kommunen som enten ikke-eksisterende tilladelser (porte udskiftet til træ), ulovlige installationer (sort ledhejseport ved Svenskervej, som kommunen ville påbyde fjernet) eller ikke-sammenlignelige forhold (carporte med Ivarplank beklædning).

Konklusion

På baggrund af ovenstående fandt Natur- og Miljøklagenævnet ikke, at kommunens afslag var udtryk for usaglig forskelsbehandling af klager. Nævnet kunne derfor ikke give medhold i klagen over Fanø Kommunes afgørelse af 29. oktober 2015. Fanø Kommunes afgørelse står således ved magt. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17.