Klage over Hjørring Kommunes afgørelse om tilladelse til gangbro i Lønstrup

Sagen omhandler en klage over Hjørring Kommunes afgørelse af 27. juli 2015, som fastslog, at en gangbro mellem en tagterrasse og en skrænt på ejendommen [adresse1] i Lønstrup var umiddelbart tilladt efter Planlovens § 18. Klagen blev indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet af en nabo. Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4.

Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Hjørring Kommunes afgørelse. Nævnet vurderede, at etableringen af gangbroen ikke var reguleret af lokalplanens § 6.20, da denne bestemmelse udelukkende omhandler terrasser og udsigtsplatforme, og ikke gangbroer. Derfor var gangbroen umiddelbart tilladt i henhold til Planlovens § 18 og krævede ikke dispensation.

Nævnets vurdering af gangbroens status

Natur- og Miljøklagenævnet fastslog, at det var et retligt spørgsmål, hvorvidt gangbroen var umiddelbart tilladt eller krævede dispensation. Nævnet kunne ikke tage stilling til, om byggeriet var rimeligt eller hensigtsmæssigt i forhold til klagers interesser. Kommunen havde vurderet, at gangbroen var i overensstemmelse med lokalplanen, da den primært fungerede som adgangsareal og ikke som opholdsareal, hvilket blev understøttet af dens dimensioner (ca. 90 cm bred og 5 m lang).

Lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 430.7, Lønstrup, delområde C3. Lokalplanens formål er at bevare Lønstrups identitet som kystby med enkel byggestil og sikre bevaringsværdige miljøer. Specifikt fremgår det af lokalplanens § 6.20 for delområderne B1, C1, C2 og C3, at "Terrasser skal etableres i eller under stueplanens gulvkote. Der må ikke etableres hævede terrasser / udsigtsplatforme."

Kommunens og parternes argumenter

Hjørring Kommune havde tidligere varslet påbud vedrørende en ulovligt etableret terrasse på skrænten og en tagterrasse. Kommunen vurderede, at tagterrassen var lovlig, da den var etableret før lokalplanens vedtagelse. Gangbroen blev anset for et adgangsareal, der ikke stred mod lokalplanen, idet den ikke var stor nok til ophold. Kommunen henviste til sin praksis for sommerhuslokalplaner, hvor adgangsarealer på op til 1 meter i bredden ikke medregnes som terrasseareal. Klager anførte, at gangbroen var en udvidelse af tagterrassen og havde direkte udsigt til klagers have, og at kommunens praksis for sommerhuse ikke var relevant for en helårsbeboelseslokalplan. Bygherre fremhævede, at gangbroen udelukkende var til adgangsformål og forbedrede tilgængeligheden til husets 1. sal for gigtplagede personer og en ældre hund.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.