Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om dispensation fra Lokalplan 68 i Tårnby Kommune

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Tårnby Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation fra en lokalplan. Sagen omhandlede ombygning af en tidligere driftsbygning til en bolig på en ejendom i Ullerup By, Tårnby.

Ejendommen og Lokalplan 68

Ejendommen, beliggende i landzone, har et areal på 5.086 m² og er bebygget med et enfamilieshus og tre driftsbygninger. Ejendommen er omfattet af Lokalplan 68 "Skovplantningsområde ved Kongelunden" fra 1990. Lokalplanens formål er at sikre, at området kan tilplantes som skov og anvendes til offentlige formål som skov, søer, stier og parkeringsarealer. Ifølge lokalplanens § 7.1 må ny bebyggelse eller ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse kun ske til brug for skovområdets drift eller andre formål, som kommunen skønner naturligt hjemmehørende i området. Lokalplanens § 8.2 indeholder desuden krav til støjisolering af opholds- og soverum mod flytrafikstøj.

Baggrund for sagen

Tårnby Kommune konstaterede ved et tilsyn den 15. september 2014, at der var indrettet beboelse med køkken og bad i en del af en tidligere driftsbygning (bygning 2). To personer var tilmeldt adressen. Ejers rådgiver ansøgte den 23. oktober 2014 om retlig lovliggørelse, idet det blev anført, at en ekstra bolig var indrettet i 2006 i den gamle staldbygning. Rådgiveren mente, at betingelserne i Planlovens § 37 var opfyldt, og at indretningen derfor ikke krævede landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Boligen på 72 m² var etableret inden for den oprindelige bygnings rammer.

Tårnby Kommunes afgørelse

Tårnby Kommune meddelte den 20. januar 2015 afslag på lovliggørende dispensation. Kommunen henviste til, at den nye bolig krævede dispensation fra Lokalplan 68, specifikt planens §§ 1.1, 3.1, 7.1 og 7.2. Kommunen vurderede, at det ikke var muligt at dispensere fra lokalplanens formåls- og anvendelsesbestemmelser, da en ny bolig ville være i strid med planens principper. Kommunen forholdt sig ikke til Planlovens § 37 og Planlovens § 35, stk. 1, da lokalplanens bestemmelser var gældende. Kommunen bemærkede desuden, at der manglede støjberegning eller -måling i ansøgningen.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet

Ejers rådgiver klagede den 5. februar 2015 til Natur- og Miljøklagenævnet. Klager anførte, at kommunens afslag var i strid med baggrunden for lokalplanen, og at den indrettede bolig ikke var i strid med lokalplanens formålsbestemmelse eller andre bestemmelser. Klager henviste til, at lokalplanen bygger på frivillighed, og at eksisterende lovlige anvendelser kunne fortsætte, jf. lokalplanens § 12.1. Det blev også fremført, at en del af bygningen altid havde haft en delvis boligfunktion (bryggers, fyrrum). Klager argumenterede for, at indretningen af en ekstra bolig burde være mulig enten efter Planlovens § 37 eller som en udvidelse af det eksisterende boligareal efter Planlovens § 36, stk. 1, nr. 9, da der ikke skete en udvidelse af bygningsarealet.

Tårnby Kommunes udtalelse til Nævnet

Tårnby Kommune fastholdt i sin udtalelse af 25. september 2015, at en retlig lovliggørelse i form af en ny bolig ville være i strid med lokalplanens principper, som er fastsat i §§ 1 og 3. Kommunen understregede, at lokalplanen præciserer, hvad der må anvendes og bygges, og at kommuneplanen ikke er direkte gældende for grundejere. Kommunen var ikke enig i, at lokalplanen åbnede mulighed for etablering af nye selvstændige boliger, og vurderede, at den indrettede bolig var en ny selvstændig enhed, ikke en udvidelse af den eksisterende bolig. Kommunen henviste desuden til cirkulæret om støj fra Københavns Lufthavn, som principielt forbyder tilladelser til støjfølsom anvendelse.

Klagers bemærkninger til kommunens udtalelse

Klager kommenterede kommunens udtalelse den 23. oktober 2015 og fastholdt, at der burde tages særligt hensyn til bevarelse og udnyttelse af eksisterende værdier, da den ønskede anvendelse ikke berørte omgivelserne mere end hidtil. Klager gentog, at en del af bygningen altid havde haft en delvis boligfunktion.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4. Nævnet vurderede, om kommunen havde hjemmel til at meddele afslag på den ansøgte anvendelsesændring.

Retsgrundlag for lokalplaner og dispensation

Det følger af Planlovens § 18, at lokalplanbestemmelser er bindende. Eksisterende lovlig brug kan fortsætte uanset planens bestemmelser. En ændring af anvendelsen, herunder etablering af en ny selvstændig boligenhed, skal dog overholde lokalplanen, hvis ændringen sker efter planens vedtagelse. Efter Planlovens § 19, stk. 1 kan en kommune dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planlovens § 19, stk. 2. Principperne i en lokalplan omfatter planens formålsbestemmelse og anvendelsesbestemmelser.

Nævnets vurdering og afgørelse

Nævnet var enig med Tårnby Kommune i, at indretning af en ny selvstændig bolig på ejendommen ville være i strid med principperne i Lokalplan 68. Lokalplanens formål (§ 1.1) er at sikre, at området kan tilplantes som skov, og anvendelsesbestemmelsen (§ 3.1) fastsætter, at området kun må anvendes til offentlige formål. En ny bolig er ikke forenelig med disse principper.

På denne baggrund kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen over Tårnby Kommunes afgørelse af 20. januar 2015 om afslag på lovliggørende dispensation.

Supplerende bemærkninger

Nævnet bemærkede, at lokalplanlægning som udgangspunkt er erstatningsfri regulering af ejendomsretten. Spørgsmål om ekspropriation efter Grundlovens § 73 henhører under domstolene. Nævnet henviste desuden til reglerne om overtagelse i Planlovens § 48, hvorefter en ejer kan forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning, hvis en lokalplan har forbeholdt en ejendom til et offentligt formål, jf. Planlovens § 48, stk. 1. Da den ansøgte ændring var i strid med lokalplanen, fandt nævnet det ikke aktuelt at tage stilling til spørgsmålet om landzonetilladelse. For så vidt angår udvidelse af boligarealet efter Planlovens § 36, stk. 1, nr. 9, skal en eventuel byggetilladelse ansøges via kommunen som første instans.