Klage over dispensation fra vejbyggelinje i sommerhusområde ved Dueodde

Sagen omhandler Bornholms Regionskommunes afgørelse om at meddele dispensation fra en vejbyggelinje på en ejendom i Povlsker, Nexø. Ejendommen er omfattet af Lokalplan 36 for sommerhusområder ved Dueodde.

Baggrund for ansøgningen

Kommunen blev anmodet om at vurdere muligheden for at nedlægge en udlagt privat fællesvej med en 25-meters vejbyggelinje. Kommunen ønskede at fastholde vejudlægget som en fremtidig mulighed, men var indstillet på at vurdere en dispensation fra vejbyggelinjen fra 25 m til 10 m.

Nabohøring og indsigelser

Dispensationsansøgningen var i nabohøring, hvilket resulterede i seks indsigelser. Hovedbekymringen var, at en ændring af byggelinjen ville skade dyrelivet i området, især i og omkring en mose nord for ejendommen. Klager, en grundejerforening, anførte, at de ikke blev hørt i forbindelse med nabohøringen, og at den reducerede byggelinje ville medføre rydning af skov til kanten af mosen, hvilket ville påvirke dyre- og fuglelivets ro og livsvilkår.

Klager fremhævede desuden:

• Den 25-meters byggelinje var sandsynligvis fastsat for at beskytte den sårbare natur i mosen, som er registreret som en § 3 sø under Naturbeskyttelsesloven.
• Mosen er hjemsted for forskellige fuglearter og løvfrøer.
• Kommunen begrundede dispensationen med, at byggeriet ikke ville påvirke søens potentiale som levested for bilag IV-arter.
• Rydning af skov til mosekanten, som følge af den reducerede byggelinje, ville have stor betydning for dyre- og fuglelivet.

Kommunens vurdering af naturpåvirkning

Bornholms Regionskommune fik udarbejdet et notat, der vurderede den mulige ændring af vejbyggelinjen i forhold til områdets naturværdier. Notatet bekræftede, at søerne er beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens § 3 og at der er registreret grøn frø og løvfrø. Løvfrø er en bilag IV-art under Rådets direktiv 92/43/EØF (Habitatdirektivet), hvilket medfører streng beskyttelse af yngle- og rasteområder. Kommunen vurderede, at de påtænkte byggerier ikke ville påvirke søens tilstand eller potentiale som levested for bilag IV-arter, da der stadig ville være betydelige skov- og kratarealer til rådighed.

Kommunens afgørelse

På baggrund af vurderingen meddelte Bornholms Regionskommune den 6. juli 2015 dispensation fra vejbyggelinjen fra 25 m til 10 m, idet de fandt, at ændringen ikke ville medføre en væsentlig påvirkning af beskyttede naturtyper eller dyrearter. Kommunen bemærkede desuden, at en udstykningsplan endnu ikke var modtaget, og at nabohøringen primært var rettet mod de tilstødende matrikler, da det var deres vurdering, at det var bygningernes placering, der havde interesse for de omboende.

Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Bornholms Regionskommunes afgørelse om dispensation fra vejbyggelinjen. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17.

Nævnets prøvelse af kommunens dispensationskompetence

Nævnet prøvede sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som omhandler retlige spørgsmål. Det blev fastslået, at lokalplanens bestemmelser er bindende, jf. Planlovens § 18, og at afvigelser kræver dispensation. Lokalplanens § 5.4.1, der fastsætter en vejbyggelinje på 25 m, er en bebyggelsesregulerende bestemmelse, hvorfra der kan dispenseres.

Kommunen har hjemmel til at dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planlovens § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planlovens § 19, stk. 2. Nævnet fandt, at den ansøgte dispensation lå inden for kommunens dispensationskompetence, og at nævnet ikke kunne efterprøve kommunens skønsmæssige vurdering af hensigtsmæssigheden.

Vurdering af naturpåvirkning og bilag IV-arter

Nævnet vurderede, at Bornholms Regionskommune havde tilvejebragt et tilstrækkeligt oplyst grundlag for vurderingen af dispensationens mulige påvirkning af områdets naturværdier, herunder forekomsten af bilag IV-arter. Dette var baseret på en besigtigelse og et supplerende notat. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at dispensationen ikke ville påvirke søens potentiale som levested for bilag IV-arter. Det blev også bemærket, at de § 3-beskyttede søer og skovbevoksningen ikke var en del af planområdet og derfor ikke omfattet af lokalplanens bestemmelser om rydning af skov.

Nævnet henviste til Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 2 og Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 11, stk. 1, nr. 1 samt Rådets direktiv 92/43/EØF (Habitatdirektivet), som fastsætter regler for beskyttelse af yngle- og rasteområder for bilag IV-arter.

Naboorientering

Vedrørende klagers anbringende om manglende nabohøring bemærkede nævnet, at en grundejerforening ikke er omfattet af personkredsen i Planlovens § 20, stk. 1, nr. 1 og 2. Klager havde heller ikke fremsat skriftlig anmodning om at blive orienteret, jf. Planlovens § 20, stk. 1, nr. 3. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn om, at en forudgående orientering var af underordnet betydning for klager, jf. Planlovens § 20, stk. 2. Kommunen var derfor berettiget til at undlade at naboorientere klager.

På baggrund af ovenstående kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen.