Københavns Kommunes dispensation fra Lokalplan nr. 261 til opførelse af ungdomsboliger ophævet

Sagen omhandler en klage over Københavns Kommunes afgørelse af 12. marts 2015 om dispensation fra Lokalplan nr. 261 til opførelse af ungdomsboliger på [adresse1], 2400 København NV. Klagen blev indgivet af omboende, som anførte flere punkter vedrørende lovligheden af dispensationerne og overholdelsen af planlovgivningen.

Lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af område I i Lokalplan nr. 261, vedtaget den 23. januar 1996. Lokalplanens formål er at udvikle det tidligere industriområde til et tidssvarende bykvarter med bolig- og erhvervsområder, herunder at [adresse1] udvikles til en boliggade. For område I fastlægges anvendelsen til boliger og serviceerhverv, med krav om, at nyt lejlighedsbyggeri overvejende skal indrettes med familieboliger.

Lokalplanen fastsætter specifikke krav til bebyggelse:

• Bebyggelsesprocent: Må ikke overstige 110% for område I, jf. lokalplanens § 5, stk. 1.
• Etageantal: Skal være i overensstemmelse med tegning nr. 27.117, jf. lokalplanens § 5, stk. 3.
• Friareal: Skal for område I være 60% af boligetagearealet plus 15% af erhvervsetagearealet, jf. lokalplanens § 9, stk. 1.
• Parkeringsdækning: Skal være af størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 100 m2 etageareal, jf. lokalplanens § 9, stk. 2.

Det ansøgte projekt og dispensationer

Københavns Kommune modtog en ansøgning om opførelse af en bygning med 131 ungdomsboliger (121 et-rumsboliger på ca. 26 m2 og 10 to-rumsboliger på ca. 40 m2) med et samlet etageareal på 4777 m2. Projektet indebar følgende afvigelser fra lokalplanen:

• Bebyggelsesprocent: Forøges til 145% (mod tilladt 110%).
• Husdybde: 13 meter.
• Etageantal: 3 og 4 etager.
• Friarealprocent: 41% (mod krævet 60%).
• Parkeringsdækning: 16 p-pladser, svarende til 1 parkeringsplads pr. 300 m2 etageareal (mod krævet 1 pr. 100 m2).

Kommunen foretog to naboorienteringer, jf. Planloven § 20, i perioderne 6. oktober - 27. oktober 2014 og 12. december 2014 - 9. januar 2015. Begge høringsperioder resulterede i over 100 indsigelser. Efter den første høring blev projektet revideret med reduceret bebyggelsesprocent, øget friarealprocent og ændret facade. Den 12. marts 2015 meddelte kommunen byggetilladelse og dispensationer fra lokalplanens § 5, stk. 1 og 3, samt § 9, stk. 1 og 2, i overensstemmelse med Teknik- og Miljøudvalgets beslutning af 26. januar 2015.

Kommunen fastholdt, at dispensationerne var lovlige og ikke i strid med lokalplanens principper. Kommunen oplyste desuden, at høringsproceduren for Kommuneplantillæg nr. 25 var fulgt, og at der ikke var uoverensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplantillægget.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1.

Klage over Kommuneplantillæg nr. 25

Nævnet afviste at realitetsbehandle klagen vedrørende vedtagelsen af Kommuneplantillæg nr. 25 og den påståede uoverensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplantillægget. Klagen blev modtaget den 8. april 2015, men klagefristen for kommuneplantillægget, som var i høring fra 19. december 2013 til 22. februar 2014 og godkendt den 10. april 2014, var udløbet. Klagefristen er 4 uger efter meddelelse af afgørelsen, jf. Planloven § 60, stk. 1. Klager skal indgives digitalt, jf. Planloven § 60, stk. 2.

Vurdering af dispensationerne

Nævnet vurderede kommunens dispensationer fra Lokalplan nr. 261. Det følger af Planloven § 18, at lokalplanbestemmelser er bindende for borgerne. En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.

Lokalplanens principper omfatter formålsbestemmelsen, anvendelsesbestemmelserne og den planlagte struktur, herunder fordelingen mellem friarealer og bebyggede arealer. De omfatter derimod som hovedregel ikke de mere detaljerede bestemmelser om bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse er fastlagt for at fastholde en særlig udformning.

Lokalplanens § 9, stk. 1, fastsætter et friarealkrav på 60% af boligetagearealet for område I. Københavns Kommune havde meddelt dispensation til en friarealprocent på 41%.

Natur- og Miljøklagenævnet fandt, at den meddelte dispensation fra lokalplanen, særligt vedrørende friarealprocenten, indebar en generel fravigelse af den i lokalplanen fastlagte struktur. Denne struktur udgør en del af lokalplanens principper. Kommunen havde derfor ikke hjemmel i Planloven § 19, stk. 1 til at meddele dispensationen.

Nævnet bemærkede desuden, at et kommuneplantillæg ikke har umiddelbar retsvirkning over for borgerne, og henvisningen til Kommuneplantillæg nr. 25's friarealkrav på 30% kunne derfor ikke ændre resultatet.

Afgørelse

På baggrund af ovenstående ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Københavns Kommunes afgørelse af 12. marts 2015 om dispensation fra Lokalplan nr. 261 til opførelse af ungdomsboliger på [adresse1], 2400 København NV, som værende ugyldig. En gennemførelse af det ansøgte byggeprojekt vil herefter forudsætte kommunens tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.