Afvisning af klage over lukning af sti grundet manglende klageberettigelse og lokalplansforhold

Sagen omhandler en klage fra omboende over Odense Kommunes afgørelse om at lukke en parkeringsplads og en tilhørende adgangssti ved [adresse1]. Klagen vedrørte udelukkende lukningen af stien, som ifølge klager var en vigtig adgangsvej til et nærliggende sø- og grusgravområde.

Klagerens anbringender

Klageren gjorde gældende, at de alternative stier, som kommunen henviste til, var stejle og ujævne, hvilket gjorde dem uanvendelige for brugere med barnevogne, cykler eller kørestole. Lukningen blev anset for at være i strid med kommunens egen politik om tilgængelighed for alle samt Naturbeskyttelseslovens § 26a om offentlighedens adgang til naturen.

Kommunens afgørelse

Odense Kommune meddelte den 21. maj 2015 dispensation fra lokalplan 4-488, § 5.5, til at nedlægge parkeringspladsen. I forbindelse hermed blev stiadgangen også lukket. Kommunen vurderede, at lukningen af stien ikke var i strid med naturbeskyttelsesloven, da der var etableret andre adgangsmuligheder til området. Ejendommen er beliggende i landzone og omfattet af lokalplanen, der har til formål at udlægge området til natur- og fritidsformål og fastlægge adgangsforhold.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen ud fra to forskellige lovgrundlag: planloven og naturbeskyttelsesloven.

Vurdering efter planloven

Nævnet fastslog, at det i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, kun kan tage stilling til retlige spørgsmål og ikke til afgørelsens hensigtsmæssighed. Nævnet konstaterede, at den pågældende stiadgang ikke var specifikt reguleret i lokalplan 4-488. Da stien ikke var omfattet af lokalplanens bindende bestemmelser, jf. Planlovens § 18, var en lukning af stien umiddelbart tilladt og krævede ikke dispensation. Klagerens henvisning til kommuneplanen kunne ikke føre til et andet resultat, da en kommuneplan ikke er direkte juridisk bindende for borgerne. På denne baggrund kunne klagen vedrørende planloven ikke imødekommes.

Vurdering efter naturbeskyttelsesloven

For så vidt angår klagen over overtrædelse af Naturbeskyttelseslovens § 26a, vurderede nævnet klagerens klageberettigelse. Ifølge Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1, er omboende, der ikke er ejere af den berørte ejendom eller på anden måde part i sagen, ikke klageberettigede. Da klageren var omboende, var betingelserne for at klage ikke opfyldt. Derfor blev denne del af klagen afvist fra realitetsbehandling.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede således kommunens afgørelse for så vidt angik planloven og afviste at realitetsbehandle klagen for så vidt angik naturbeskyttelsesloven.