Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse for butikslokale på campingplads

Sagen omhandler Jammerbugt Kommunes afgørelse af 24. november 2014, hvor kommunen vurderede, at nedrivning af 119 m² og nybygning af 151 m² erhvervsareal med butikslokale på ejendommen matr.nr. [...1] Hune By, Hune, [adresse1] i Saltum ([...]Camping) var umiddelbart tilladt i henhold til områdets lokalplan og ikke krævede en landzonetilladelse efter Planloven § 35.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet

Ejeren af naboejendommen klagede den 14. januar 2015 til Natur- og Miljøklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagen omhandlede flere punkter, herunder:

• Manglende naboorientering om byggeriet.
• Ejendommens bebyggelsesprocent.
• Manglende landzonetilladelse og dispensation fra lokalplanen.
• Anvendelsesbestemmelserne i lokalplanen, herunder placering af delområder.
• Gener fra byggeriet og aktiviteterne på grund af nærhed til klagers bolig.
• Byggeriets placering tæt på fortidsminder og kysten.

Kommunens udtalelse

Jammerbugt Kommune kommenterede klagen den 18. juni 2015. Kommunen oplyste, at den eksisterende erhvervsbygning på 387 m² delvist skulle nedrives og genopføres med samme placering og udformning af en fløj på 119 m², samt udvides med 32 m².

Kommunen vurderede, at byggeriet var i overensstemmelse med lokalplan nr. 177, § 7.2, som tillader tilbygninger til eksisterende erhvervsbygninger i delområde A1. Vedrørende bebyggelsesprocenten henviste kommunen til lokalplanens § 7.6, der fastsætter en maksimal bebyggelsesprocent på 3 % for samtlige delområder. Kommunens beregning viste en bebyggelsesprocent på 1,5 %, hvilket var inden for den tilladte grænse.

Kommunen havde vurderet, at byggeriet ikke krævede dispensation, og derfor var der ikke foretaget nabohøring. Angående landzonetilladelse mente kommunen, at om- og tilbygningen ikke krævede en sådan, da kommunen havde tillagt lokalplanens § 7.2 "bonusvirkning". Kommunen skønnede ikke, at byggeriet havde en placering eller et omfang, der gjorde klager til høringspart.

Kommunen oplyste den 2. juli 2015, at byggeriet var udført.

Natur- og Miljøklagenævnet bemærkede indledningsvis, at klagen var indgivet efter byggeriets udførelse, og nævnet fandt derfor ikke anledning til at træffe delafgørelse om opsættende virkning.

Retligt grundlag for nævnets prøvelse

Nævnet tog stilling til sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven. Et centralt retligt spørgsmål var, hvorvidt kommunen i lokalplanen havde fastsat bestemmelser, der fritog byggeriet fra krav om landzonetilladelse.

Vurdering af bonusvirkning

Nævnet henviste til Planloven § 15, stk. 4, som fastslår, at en lokalplan for et landzoneområde kan indeholde bestemmelser om, at lokalplanen erstatter de nødvendige tilladelser efter Planloven § 35, stk. 1 (bonusvirkning). Det er dog et krav, at det udtrykkeligt fremgår af lokalplanen, at den omhandlede foranstaltning kan gennemføres uden tilladelse, og at foranstaltningen er præcist angivet. Det er ikke tilstrækkeligt, at kommunen i lokalplanens redegørelse har angivet, at der ikke kræves landzonetilladelse til nærmere bestemte bygninger.

Lokalplan 177 for [...]Camping indeholdt ikke en specifik lokalplanbestemmelse om bonusvirkning. Derfor vurderede Natur- og Miljøklagenævnet, at det tilladte byggeri forudsatte en tilladelse efter Planloven § 35, stk. 1.

Nævnets afgørelse

På baggrund heraf ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Jammerbugt Kommunes afgørelse af 24. november 2014. Sagen blev hjemvist til kommunens fornyede behandling og afgørelse i henhold til områdets lokalplan og landzonebestemmelserne.