Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om dispensation til asymmetrisk tagkonstruktion i Nysted

Sagen omhandler en klage over Guldborgsund Kommunes afgørelse af 16. marts 2015, hvor der blev meddelt dispensation til etablering af en asymmetrisk tagkonstruktion på en ejendom i Nysted. Klagerne, som er omboende, gjorde gældende, at der ikke var hjemmel i lokalplan 132 til at meddele dispensationen.

Ejendommens status og lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er en én-etages villa fra 1968 med fladt tag, og den er omfattet af Lokalplan 132 Nysted Bevarende lokalplan, delområde 2. Ifølge lokalplanens bilag 3 er ejendommen registreret som bevaringsværdig. Lokalplanens formål (§ 1) er at sikre et levende bymiljø, bevare karakteristiske bebyggelser og stiltræk samt sikre, at bygningsændringer sker med hensyn til ejendommens alder og byggestil.

For bevaringsværdige bygninger fastsætter lokalplanen specifikke krav:

• Enhver ændring, herunder udskiftning, kræver tilladelse (Lokalplan 132 § 8.1.1).
• Ved om- og tilbygning skal der tages udgangspunkt i husets oprindelige proportioner, materiale og konstruktioner (Lokalplan 132 § 8.1.2).
• Den oprindelige tagform skal bibeholdes (Lokalplan 132 § 8.3.1).

Kommunens afgørelse og begrundelse

Guldborgsund Kommune meddelte dispensation fra lokalplanens § 8.1.2 og § 8.3.1. Kommunen vurderede, at den valgte tagkonstruktions proportioner og materialeanvendelse var i overensstemmelse med husets byggestil og alder, og at ændringerne ikke påvirkede gadebilledet negativt. Kommunen havde desuden bekræftet, at det var en fejl, at ejendommen fremstod som bevaringsværdig i lokalplanen, men at en sådan fejl kun kan rettes ved et tillæg til lokalplanen eller en ny lokalplan. Kommunen valgte derfor at dispensere fra de gældende bestemmelser.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven. Et centralt retligt spørgsmål var, om kommunens afgørelse havde hjemmel i planloven.

Lokalplanens bindende karakter og dispensationsmuligheder

Nævnet bemærkede, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne i henhold til Planlovens § 18. Dette betyder, at dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation fra kommunen. En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planlovens § 19, stk. 1. Videregående afvigelser end dette kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. Planlovens § 19, stk. 2.

Principperne i en lokalplan omfatter typisk planens formålsbestemmelse og de anvendelsesbestemmelser, der er fastsat ud fra formålet. De omfatter også den planlagte struktur og fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer. Som hovedregel omfatter principperne dog ikke de mere detaljerede bestemmelser, der regulerer bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse er fastlagt for at fastholde en særlig udformning af bebyggelsen.

Nævnets vurdering og afgørelse

Nævnet konstaterede, at ejendommen var registreret som bevaringsværdig i lokalplanen, hvilket betød, at ændringer af bebyggelsens oprindelige proportioner, materialer, konstruktioner og tagform krævede dispensation fra lokalplanens §§ 8.1.2 og 8.3.1.

Natur- og Miljøklagenævnet fandt ikke, at den meddelte dispensation var i strid med planens principper. Da dispensationen lå inden for kommunens dispensationskompetence, var det kommunens skønsmæssige vurdering, om dispensationen skulle gives eller afslås. Resultatet af denne skønsmæssige vurdering kan ikke efterprøves af Natur- og Miljøklagenævnet.

Nævnet kunne herefter ikke give medhold i klagen over Guldborgsund Kommunes afgørelse af 16. marts 2015. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17.