Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i sag om dispensation til udstykning af sommerhusgrund i Kerteminde

Sagen omhandler en klage over Kerteminde Kommunes afgørelse af 5. marts 2015, hvor kommunen meddelte dispensation til udstykning og opdeling af byggefeltet for ejendommen matr.nr. [...2] Kerteminde Markjorder, beliggende på adressen [adresse1]. Klagen blev indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) af advokat [person1] på vegne af ejerne af den bagvedliggende ejendom [adresse2].

Klagerens anbringender

Klager gjorde gældende, at kommunens afgørelse var i strid med principperne i Lokalplan nr. 236 Kerteminde Sommerby, da lokalplanområdet allerede var fuldt udbygget. Det blev anført, at lokalplanens formål aldrig havde været at tillade yderligere udstykning af de seks allerede selvstændige og udstykkede ejendomme i området.

Lokalplanens indhold

Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 236 Kerteminde Sommerby, vedtaget den 29. marts 2012. Lokalplanens formål er at fastholde områdets anvendelse som sommerhusområde og give mulighed for udstykning af eksisterende sommerhusgrunde i selvstændige ejendomme. Områdets status blev i forbindelse med lokalplanens vedtagelse ændret fra byzone til sommerhusområde.

Lokalplanen indeholder specifikke bestemmelser for bebyggelse og udstykning:

• § 5.1: Al bebyggelse (undtagen redskabsrum, udhus og åbne carporte) skal placeres inden for byggefelter, fastlagt med 5 meter fra måleskel mod vej og 2,5 meter fra måleskel mod nabo, sti, lokalplangrænse og vej i øvrigt. For grunde langs [adresse1] er der fastlagt en byggelinje på 20 meter fra vejmidte.
• § 6.1: Der er mulighed for udstykning af de enkelte sommerhusgrunde i selvstændige ejendomme, såfremt afgrænsningen af hver grund svarer til den faktiske afgrænsning i marken. Mindste grundstørrelse er fastsat til 300 m², dog med undtagelser for [adresse3] og [adresse4].

Kommunens afgørelse

Ejeren af ejendommen ansøgte den 15. december 2014 om udstykning af sommerhusgrunden på 1183 m² til to ejendomme på hver ca. 500-600 m². Kerteminde Kommune meddelte den 5. marts 2015 dispensation fra lokalplanens § 6.1 til udstykning og fra § 5.1 til opdeling af byggefeltet. Kommunen begrundede dispensationen med, at lokalplanen ikke specifikt havde taget stilling til udstykning af de allerede udstykkede ejendomme langs [adresse1], og at dispensationen ikke ville stride imod lokalplanens intentioner om at bibeholde området som sommerhusområde med mindre grunde. De nye byggefelter ville blive udlagt efter principperne i lokalplanens § 5.1.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven.

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) har i sin afgørelse vurderet, at det er et retligt spørgsmål, om Kerteminde Kommune havde hjemmel i lokalplanen og Planloven til at meddele de påklagede dispensationer. Nævnet kan derimod ikke efterprøve hensigtsmæssigheden eller rimeligheden af afgørelsen.

Lokalplanens bindende karakter

NMK bemærkede, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne i henhold til Planloven § 18. Dette betyder, at dispositioner, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladt, mens dispositioner, der ikke er i overensstemmelse, kræver dispensation. En lokalplanbestemmelse skal være klart og præcist formuleret for at kunne håndhæves som bindende.

Dispensation fra lokalplanens § 6.1 (udstykning)

NMK fandt, at den ansøgte udstykning af ejendommen ikke var omfattet af lokalplanens § 6.1, da denne bestemmelse alene omtaler udstykning af ejendomme, der ikke allerede er selvstændige. Da der ikke er andre bestemmelser i lokalplanen, der vedrører udstykning af allerede selvstændige ejendomme, konkluderede nævnet, at den ansøgte udstykning er umiddelbart tilladt efter lokalplanen. På denne baggrund ophævede Natur- og Miljøklagenævnet den meddelte dispensation fra lokalplanens § 6.1 som værende ufornøden.

Dispensation fra lokalplanens § 5.1 (byggefelt)

Vedrørende dispensationen fra lokalplanens § 5.1 til opdeling af byggefeltet, som ifølge lokalplanens kortbilag 2 omfatter det meste af ejendommen, bemærkede NMK, at kortbilag 2 ikke kan ændres. Der kan således ikke med en dispensation fra lokalplanens § 5.1 fastlægges nye byggefelter i forhold til dem, der allerede er fastlagt i lokalplanens kortbilag 2. Nævnet vurderede, at spørgsmålet om byggefelt var uaktuelt på tidspunktet for afgørelsen, og at Kerteminde Kommune i stedet skal tage stilling til placeringen af et eventuelt nyt sommerhus i forhold til lokalplanens § 5.1 om afstandskrav ved en konkret ansøgning om byggetilladelse. Derfor ophævedes også denne dispensation som ufornøden.

Konklusion

Da den ansøgte udstykning blev fundet umiddelbart tilladt i henhold til lokalplanen, gav Natur- og Miljøklagenævnet ikke medhold i klagen om, at den meddelte dispensation var i strid med lokalplanens principper. Natur- og Miljøklagenævnet ophævede Kerteminde Kommunes afgørelse af 5. marts 2015 om dispensation til at udstykke og opdele byggefeltet for ejendommen matr.nr. [...2] Kerteminde Markjorder, beliggende på adressen [adresse1], som ufornøden.