Klage over byggetilladelse til enfamiliehus og ombygning af eksisterende bygning til garage

Rudersdal Kommune meddelte den 11. februar 2015 byggetilladelse til opførelse af et enfamiliehus på 420 m2 og ombygning af en eksisterende beboelsesbygning til garage på 73 m2 på ejendommen beliggende [adresse1], 2840 Holte. Ejendommen er omfattet af Lokalplan 55 for et villaområde ved Dronninggårdsallé.

Sagens forhistorie og kommunens afgørelse

Oprindeligt ansøgte ejeren den 2. juni 2014 om tilladelse til at opføre en ny beboelsesbygning og nedrive den eksisterende. Kommunen afslog nedrivning, da den eksisterende bygning var udpeget som bevaringsværdig i Lokalplan 55. Herefter ansøgte ejeren den 16. juli 2014 om ombygning af den bevaringsværdige bygning til garage- og udhusformål samt nedrivning af en tilbygning fra 1995.

Kommunen meddelte byggetilladelse den 4. september 2014, men tilbagekaldte den 12. januar 2015, da en naboejendom ved en fejl var udeladt fra naboorienteringen. Efter en ny naboorientering og indsigelser fra naboen, meddelte Rudersdal Kommune en fornyet byggetilladelse den 11. februar 2015. Denne tilladelse omfattede opførelse af det nye enfamiliehus og ombygning af den eksisterende beboelsesbygning til en garage på 73 m2. Kommunen dispenserede i den forbindelse fra Lokalplan 55's §§ 7.4 og 7.7 vedrørende maksimalt bebyggelsesareal for garager og ombygning af bevaringsværdig bygning.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet

En omboende påklagede byggetilladelsen den 11. marts 2015 til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagerens advokat anførte navnlig, at:

• Ejendommen med den tilladte bebyggelse ville fremstå med to beboelsesbygninger, hvilket er i strid med Lokalplan 55 § 3.3.
• Den tilladte garage på 73 m2 overskrider det maksimale areal på 50 m2 fastsat i Lokalplan 55 § 7.4.
• Dispensationerne fra Lokalplan 55 §§ 3.3 og 7.4 er i strid med lokalplanens grundlæggende principper.
• Kommunen havde inddraget usaglige forhold i sin afgørelse.

Kommunens supplerende bemærkninger

Rudersdal Kommune supplerede sin afgørelse med følgende argumenter:

• Efter ombygningen vil ejendommen fremstå med én beboelsesbygning og én garage, hvilket er i overensstemmelse med Lokalplan 55 § 3.3.
• Dispensationen fra Lokalplan 55 § 7.4 vedrørende garagens størrelse (73 m2) er ikke usædvanlig, da kommunen generelt meddeler dispensationer op til 75 m2 i området.
• Ombygningen af den bevaringsværdige bygning er i overensstemmelse med lokalplanens intentioner, da den tilbagefører bygningen til dens oprindelige udtryk.
• Kommunen har ikke inddraget usaglige hensyn, og tilbagekaldelsen af den tidligere tilladelse skete for at sikre en korrekt dispensationsprocedure.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, hvilket begrænser nævnets prøvelse til retlige spørgsmål, herunder om kommunen havde hjemmel til at meddele dispensationerne. Nævnet kan ikke vurdere afgørelsens rimelighed eller hensigtsmæssighed.

Overensstemmelse med lokalplanens anvendelsesbestemmelser

Nævnet fandt, at ejendommen efter ombygningen ville have én beboelsesbygning og én garage. Dette blev vurderet til at være i overensstemmelse med Lokalplan 55 § 3.3, som fastsætter, at der kun må opføres én bolig for én familie på hver ejendom. Der var derfor ikke behov for dispensation fra denne bestemmelse.

Dispensation fra bebyggelsesregulerende bestemmelser

Det ansøgte garageareal på 73 m2 afveg fra Lokalplan 55 § 7.4, der foreskriver et maksimalt bebygget areal på 50 m2 for garager. En dispensation var derfor nødvendig. Efter Planlovens § 19, stk. 1, kan en kommune dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Principperne omfatter planens formål og anvendelsesbestemmelser, men som hovedregel ikke de mere detaljerede bestemmelser om bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse er fastlagt for at fastholde en særlig udformning.

Nævnet vurderede, at Lokalplan 55's formål om at fastholde karakteren af villakvarteret og anvendelsesbestemmelserne i §§ 1 og 3 ikke var i strid med dispensationen fra den bebyggelsesregulerende bestemmelse i § 7.4.

Kommunens skønsmæssige vurdering

Nævnet bemærkede, at kommunens afgørelse var baseret på en skønsmæssig vurdering, som nævnet ikke kan efterprøve. Dog skal afgørelsen være i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglighed. Natur- og Miljøklagenævnet fandt, at kommunens afgørelse var baseret på planlægningsmæssigt relevante hensyn, og at der ikke var inddraget usaglige hensyn. Nævnet lagde vægt på, at kommunen tilbagekaldte den tidligere tilladelse for at sikre en korrekt dispensationsprocedure, og at den nye tilladelse var begrundet i kommunens dispensationspraksis.

På baggrund af ovenstående kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen over Rudersdal Kommunes afgørelse af 11. februar 2015.