Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om genoptagelse af sag vedrørende afslag på udstykning

Sagen omhandler en klage over Køge Kommunes afslag på genoptagelse af en sag om tilladelse til udstykning af en ubebygget parcel fra ejendommen beliggende [adresse1]. Klager, et landinspektørselskab på vegne af den tidligere ejer, ansøgte om udstykning af ejendommen til to parceller på henholdsvis 742 m² (netto 610 m²) og 610 m² (netto 495 m²).

Køge Kommune meddelte den 2. maj 2013 afslag på udstykningen med henvisning til Lokalplan 5-13 § 4.1, der kræver byrådets særlige godkendelse for udstykninger. Kommunen begrundede afslaget med et ønske om at fastholde en mindstegrundstørrelse på netto 700 m² for boliger for at sikre tilstrækkeligt friareal og lyse omgivelser. Afslaget blev ikke påklaget inden for fristen.

Efterfølgende henvendelser fra klager førte til, at kommunen den 2. juli 2013 indikerede en mulig tilladelse, hvis køber og naboer tiltrådte udstykningen. Da dette ikke skete, afviste kommunen den 27. august 2013 at genoptage sagen, uden at forholde sig til klagers henvisning til den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning.

Natur- og Miljøklagenævnets første afgørelse

Denne afgørelse blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet. Nævnet afviste den 19. december 2013 at realitetsbehandle klagen over det oprindelige afslag af 2. maj 2013 på grund af for sen indgivelse. Nævnet ophævede dog kommunens afgørelse af 27. august 2013 om ikke at genoptage sagen og hjemviste denne del til fornyet behandling, specifikt med henblik på at vurdere lighedsgrundsætningen.

Kommunens fornyede behandling og afslag

Køge Kommune behandlede herefter sagen på ny og meddelte den 7. november 2014 på ny afslag på genoptagelse. Kommunen fastholdt, at lighedsprincippet var overholdt, og at de af klager henviste udstykninger ikke var relevante. Kommunen henviste også til en privatretlig tvist mellem den tidligere og nuværende ejer af ejendommen.

Klagerens indvendinger

Klageren fastholdt, at lighedsprincippet ikke var overholdt, og henviste til to sammenlignelige udstykninger ([matrikel2] og [matrikel3]) fra 2011, hvor der blev udstykket mindre parceller (netto 243 m² og 246 m²). Klageren anførte desuden, at kommunen fejlagtigt kun havde behandlet sagen ud fra boligformål, selvom lokalplanen også tillader erhverv, hvor kravene til friarealer er mindre. Klageren påpegede, at kommunens Teknik- og Miljøudvalg i et brev af 9. maj 2015 havde udtrykt vilje til at godkende udstykningen, hvis ansøgningen kom fra den nuværende ejer, hvilket yderligere understregede en forskelsbehandling og en misforståelse af fuldmagtsforholdet.

Kommunen svarede den 15. juli 2015, at den udelukkende havde forholdt sig til den privatretlige tvist og ikke havde genoptaget selve udstykningssagen, da den anså den oprindelige afgørelse fra 2013 for endelig. Kommunen mente ikke, at afgørelsen led af åbenbare mangler, der kunne begrunde en genoptagelse.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at behandle retlige spørgsmål i kommunale afgørelser efter planloven.

Lokalplanens bestemmelser og forvaltningsretlige principper

Nævnet bemærker, at bestemmelser i en lokalplan er bindende for borgerne i henhold til Planlovens § 18. Lokalplan 5-13 § 4.1, der kræver byrådets særlige godkendelse for udstykninger, er en kompetencenorm. Udnyttelse af en sådan norm skal ske i overensstemmelse med Planlovens § 19 og Planlovens § 20, herunder krav om naboorientering. Kommunen har således hjemmel til at meddele afslag efter en konkret vurdering.

Kommunen skal dog overholde almindelige forvaltningsretlige principper, herunder lighedsgrundsætningen, som indebærer, at sammenlignelige sager som udgangspunkt skal have samme resultat, medmindre der er en saglig begrundelse for forskelsbehandling.

Kommunens manglende begrundelse og afgørelse

Natur- og Miljøklagenævnet havde i sin tidligere afgørelse af 19. december 2013 hjemvist sagen til Køge Kommune for at vurdere klagers henvisning til lighedsgrundsætningen. Kommunen har i sin afgørelse af 7. november 2014 og efterfølgende udtalelser ikke oplyst, hvilke planlægningsmæssigt relevante hensyn der kan begrunde, at den aktuelle sag har fået et andet resultat end de sager, klager har henvist til. Tværtimod har kommunens Teknik- og Miljøudvalg udtrykt vilje til at arbejde for en udstykning, hvis ansøgningen indgives af grundejeren.

Konklusion

Nævnet finder, at Køge Kommune ikke har givet en tilstrækkelig saglig begrundelse for at fravige lighedsgrundsætningen. Nævnet bemærker desuden, at en privatretlig tvist mellem ejere skal afklares ved domstolene og ikke er en hindring for kommunens myndighedsudøvelse. Endvidere er der intet i planloven, der forhindrer, at en ansøgning indgives af andre end grundejeren, og den oprindelige ansøgning blev indgivet af landinspektørselskabet på vegne af den daværende ejer, som utvivlsomt havde rådighed over ejendommen.

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver derfor Køge Kommunes afslag af 7. november 2014 på genoptagelse af kommunens afgørelse af 2. maj 2013 om afslag på tilladelse til udstykning og hjemviser sagen til fornyet behandling.