Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om dispensation til brinksikring af en sø
Dato
21. maj 2015
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, retlig (før 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i sag om brinksikring i en sø i Furesø Kommune Natur- og Miljøklagenævnets
Sagen omhandler en klage fra en medborgerforening over Furesø Kommunes dispensation til brinksikring af en beskyttet sø på en ejendom i Hareskovby. Ejendommens ejer ansøgte om dispensation, da søbredden eroderede, hvilket medførte, at brinken skred ned i søen og formindskede havearealet. Ejeren foreslog at udlægge nøde- og singlesten i brinkzonen med en hældning på ca. 1:3, iblandet søslam for at fremme vegetation. Kommunen vurderede, at indgrebet ikke væsentligt ville ændre søens tilstand og potentielt kunne forbedre levesteder for padder, og meddelte dispensation med visse vilkår.
Klagerens indvendinger
Medborgerforeningen klagede over afgørelsen og anførte, at brinksikringen ville fremstå som en stenet strandbred, reducere bredvegetationen og påvirke dyrelivet negativt. De mente også, at dispensationen var i strid med lokalplanens og kommuneplanens forbud mod at ændre eksisterende søer ved regulering eller opfyldning. Klageren udtrykte bekymring for, at afgørelsen kunne skabe præcedens og efterlyste dokumentation for vegetationens etablering samt en metodebeskrivelse og tidsfrister. De henviste til en naboejendom, hvor en lignende brinksikring stadig fremstod som en stenet strandbred uden vegetation.
Kommunens og ejerens bemærkninger
Furesø Kommune fastholdt, at anlægget ikke ville være synligt efter etableringsfasen, og at det naturlige planteliv ville genetablere sig. Kommunen afviste, at brinksikringen ville skabe præcedens, da erosionen var accelereret af specifikke forhold, herunder oprensning af et vandløb. De anførte, at brinksikringen ikke blev anset for opfyldning eller regulering i strid med lokalplanen. Ejerens konsulent argumenterede for, at indgrebet ikke ville ændre søens tilstand negativt og henviste til, at andre kommuner ikke havde krævet dispensation for lignende brinksikring. Konsulenten stillede også spørgsmålstegn ved klagerens klageberettigelse. Under sagsbehandlingen blev der drøftet alternative løsninger, herunder bolværk, som klageren var indstillet på at acceptere, men som kommunen havde afvist.
Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Furesø Kommunes afgørelse om dispensation til brinksikring af den beskyttede sø, dog med ændringer i vilkårene. Afgørelsen blev truffet efter Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1 og Planloven § 58, stk. 1, nr. 4.
Klageberettigelse
Nævnet vurderede, at medborgerforeningen var klageberettiget i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 86, stk. 1, nr. 5, da foreningen måtte anses for en lokal forening med væsentlig interesse i afgørelsen, idet dens formål bl.a. er at sikre udviklingen i Hareskovby med respekt for naturmæssige kvaliteter.
Lokalplanens fortolkning
Nævnet kunne ikke give klager medhold i, at dispensationen var i strid med lokalplanen. Nævnet fandt, at lokalplanens bestemmelse om terrænregulering (§ 8.1.2) var for upræcis og ikke klart formulerede, hvad der var tilladt eller ikke tilladt. En lokalplanbestemmelse skal være så klar og præcis, at der ikke kan herske tvivl om dens overholdelse, og den kan ikke henvise til formløst tilvejebragte planer eller senere godkendelseskrav. Derfor kunne bestemmelsen ikke håndhæves som en bindende lokalplanbestemmelse.
Dispensation fra naturbeskyttelsesloven
Søen er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1, og den ansøgte brinksikring blev anset for en tilstandsændring, der kræver dispensation. Efter Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 3, kan dispensation kun meddeles i særlige tilfælde, og nævnets praksis er restriktiv. En særlig omstændighed kan være, at et indgreb har en naturforbedrende funktion.
Et flertal af nævnets medlemmer fandt, at der forelå et særligt tilfælde, der kunne begrunde dispensationen. Flertallet lagde vægt på følgende:
- Der var konstateret erosion af grunden.
- Oprensning af et vandløb nord for ejendommen kunne have medvirket til accelererende erosion.
- Erosionen ville ikke stagnere uden etablering af vegetation.
- Der var kort afstand til huset (ca. 15 meter) og en befæstet terrasse (ca. 10 meter).
- Søen er beliggende i et relativt tætbebygget villakvarter.
Nævnet vurderede, at den foreslåede løsning med udlægning af sten ville kunne forhindre yderligere erosion og genetablere en bevokset bredzone med naturligt forekommende plantearter. Det blev også bemærket, at tilretning af hældning af søers brinker generelt er positivt for forekomsten af padder.
Ændrede vilkår
Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse med følgende ændringer i vilkårene:
| Vilkår | Beskrivelse Sagsnummer: NMK-33-0277
Lignende afgørelser